Møde i udvalget d. 3. april 2017
3. Forslag til omlægning af skoledistrikt for Flakkebjerg Skole (B)
Sagsnr.: 330-2017-19526 Dok.nr.: 330-2017-161192 Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget kan herefter
beslutte, at forslaget behandles på baggrund af høringssvarene i juni 2017, med
henblik på, om sagen skal indstilles til godkendelse i Byrådet.
Baggrund
Flakkebjerg Skole er fødeskole
til Dalmose Skole. Center for Skole foreslår, at skoledistriktet omlægges, så
Flakkebjerg Skole i stedet bliver fødeskole til Antvorskov Skole med virkning
fra skoleåret 2018/19.
Når Center for Skole fremsætter
forslaget, er det fordi, at forældrenes valg af overbygningsskole med
tydelighed viser, at de ønsker Antvorskov Skole frem for Dalmose Skole som
overbygningsskole til deres børn. Når et stort antal forældre vælger en anden
skole end distriktsskolen, har det samtidig den konsekvens, at der skal bruges
mange ressourcer på at overgive PPR-sager imellem de to distrikter.
En omlægning af skoledistriktet
er desuden angivet som en løsningsmulighed i forbindelse med Ministeriets
kvalitetstilsyn på Dalmose Skole. Det kan frigive energi og ressourcer på
Dalmose Skole i forhold til krav om brobygning og samarbejde med en fødeskole,
hvorfra de alligevel kun modtager ganske få elever. Det kan også gøre en
forskel, at elever der måtte vælge at overgå til Dalmose Skole, har taget et
aktivt valg om dette.
Endvidere har Flakkebjerg Skole
og Antvorskov Skole i forvejen et meget tæt samarbejde på alle niveauer, bl.a.
omkring pædagogisk udvikling af skolerne.
Som det fremgår af nedenstående
skema, har flertallet af forældre til elever på Flakkebjerg Skole valgt at
benytte det frie skolevalg og ønsket Antvorskov Skole i stedet for Dalmose
Skole som overbygningsskole.
Skoleår
|
Antvorskov Skole
|
Dalmose Skole
|
Øvrige skoler
|
2013-14
|
73 % (8
elever)
|
27 % (3
elever)
|
0
|
2014-15
|
67 % (14
elever)
|
14 % (3
elever)
|
19 % (4
elever)
|
2015-16
|
79 % (11
elever)
|
7 % (1
elev)
|
14 % (2
elever)
|
2016-17
|
88 % (14
elever)
|
0
|
12 % (2
elever)
|
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Uddannelsesudvalget kan beslutte, at forslag til omlægning
af skoledistrikt for Flakkebjerg skole sendes i høring i skolebestyrelserne ved
Flakkebjerg Skole, Dalmose Skole og Antvorskov Skole.
Uddannelsesudvalget kan herefter
beslutte, at forslaget behandles på baggrund af høringssvarene i juni 2017, med
henblik på, om sagen skal indstilles til godkendelse i Byrådet.
Vurdering
Hvis en distriktsomlægning
besluttes, vil bestemmelserne i højere grad være i overensstemmelse med
praksis. Det vil således være flertallet der vælger distriktsskolen og
mindretallet der benytter det frie skolevalg.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Det fremgår af folkeskolelovens
§ 26, at kommunen er forpligtet til at sørge for befordring til børn i 7.-9.
klasse, der har længere til skole end 7 km. Der er mindst 7 km til Antvorskov
Skole for alle elever i Flakkebjerg Skoles distrikt.
Befordringsforpligtelsen gælder
ikke elever der er optaget i anden skole end distriktsskolen. Derfor får
elever, der på nuværende tidspunkt har valgt Antvorskov Skole, ikke betalt et
buskort.
Hvis en distriktsomlægning
besluttes, vil der efter tre år være ca. 60 elever (7.-9. kl.) der har krav på
et buskort. Udgiften til et buskort er ca. 1900 kr./årligt. I alt vil det være
en merudgift på ca. 114.000 kr./årligt.
Hvis en distriktsomlægning
besluttes, bør der tages stilling til, om der kun skal gives befordring til
elever der overgår fra Flakkebjerg Skoles 6. kl. til Antvorskov Skoles 7. kl.
fra 1.august 2018. Alternativt kan det besluttes, at der også gives befordring
til elever, der har valgt at gå på Antvorskov Skole efter 6. klasse før en
distriktsomlægning. Dermed gøres ikke forskel på, om eleverne går i 7., 8.
eller 9. kl.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.
at Uddannelsesudvalget sender forslag til omlægning af skoledistrikt for
Flakkebjerg Skole i høring i perioden 4. april - 15. maj 2017 i
skolebestyrelserne ved Flakkebjerg Skole, Dalmose Skole og Antvorskov Skole.
2.
at Uddannelsesudvalget behandler forslaget på baggrund af høringssvarene i
juni 2017 med henblik på, om sagen skal indstilles til godkendelse i Byrådet.
Beslutning i Uddannelsesudvalget
den 3. april 2017:
Fraværende:
Johnny Persson (V)
Første og andet "at" godkendt med bemærkning om,
at udvalgets opfølgende behandling af sagen på juni mødet sker samtidig med, at
udvalget bliver præsenteret for 360 graders analysen på Folkeskoleområdet.
Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne) bemærker som
mindretalsudtalelse, at skolerne skal finde dækning for merudgifter til
bustransport indenfor egne rammer.