Møde i udvalget d. 2. september 2019

7.     Evaluering af prøvehandling vedr. klargøring af sager til rehabiliteringsteamet (O)

Sagsnr.: 330-2019-59178               Dok.nr.: 330-2019-335746                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres her om evalueringen af prøvehandling vedr. klargøring af sager til rehabiliteringsteamet.
Baggrund
Social- og Beskæftigelsesudvalget blev ved mødet i marts 2019 orienteret om, at Jobcenteret sammen med Rådgivning og Udbetaling ville gennemføre en prøvehandling, hvor forberedelsen af nogle udvalgte sager til rehabiliteringsteamet blev flyttet fra Jobcenteret til Rådgivning og Udbetaling.
Kort beskrivelse af prøvehandlingen
Prøvehandlingen gennemføres i perioden 1. marts – 30. juni 2019.
Center for Arbejdsmarked og Integration, afdeling Opkvalificering skulle fremsende 15 cpr. nr. til Rådgivning, der skulle gennemgå mindst de 10 sager.
Sagerne blev udvalgt på baggrund af følgende kriterier:
·         Modtaget kontanthjælp i over 10 år
·         Fritaget for 225-timersreglen
·         Har ikke deltaget i et beskæftigelsesrettet tilbud de seneste 5 år
·         Må ikke være potentielle førtidspensionister
Hensigten med prøvehandlingen, var at undersøge, om en velbelyst socialfaglig beskrivelse kunne være med til, at en sag hurtigere kunne afklares til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Forventningen var, at ovenstående udvælgelseskriterier ville betyde, at de valgte sager, ville være nogle, hvor borgerne havde komplekse problemer ud over ledighed. Derfor var forventningen, at sagerne ville have en større tyngde af social og helbredsmæssig karakter fremfor et beskæftigelsesrettet fokus.
Sagsbehandlingen af sagerne blev i prøvehandlingsperioden flyttet til Rådgivning og Udbetaling, der foretog en fuldstændig sagsgennemgang med det formål at få belyst borgerens sociale og helbredsmæssige ressourcer/barrierer.
Evaluering af prøvehandlingen
Af de 15 sager Jobcenteret valgte ud, blev fire af dem sendt retur fra Rådgivning og Udbetaling (f.eks. pga. igangværende klagesag, borger ønskede ikke at indgå i prøvehandlingen). Det betyder, at i alt 11 sager har ”gennemført” prøvehandlingen og er dermed blevet gennemgået og forberedt til klinisk funktion eller andre foranstaltninger.
Alle sagerne var kendetegnet ved at borgerne havde en historik med årelang passiv forsørgelse, ingen arbejdsidentitet, manglende selvværd, manglende netværk, passivitet og mistro til systemet.
Resultatet efter endt prøvehandling var, at:
·         1 af de 11 borgere har fået pension efter vurdering ved Klinisk funktion.
·         1 af de 11 sager mangler udfærdigelsen af den forberedende del, helbredsoplysningerne indgik lige omkring tiden, hvor prøvehandlingen blev afsluttet.
·         9 af de 11 sager mangler lægelige akter eller afslutningen på et terapeutisk forløb og rykkes derfor tilbage til sagsbehandling i Jobcenteret.
Konklusion og læring
På baggrund af prøvehandlingens forløb og udfald, kan det konstateres, at;
·         Der er ikke noget ”quick-fix” på at afkorte sagsbehandlingstiden for borgere på langvarig forsørgelse.
·         De opstillede kriterier for udvælgelse af sager skal suppleres for at tydeliggøre den ønskede målgruppe.
·         Der er et stort ressourcetræk forbundet med klargøringen af denne type sager (gælder uanset om opgaven varetages af Jobcenteret eller Rådgivning og Udbetaling).
·         Rådgivning og Udbetaling har fået en større indsigt i det arbejde, som Jobcenteret har med denne type af sager.
·         Jobcenteret har fået nogle konkrete inspirationspunkter at arbejde videre med på baggrund af de generelle observationer, som Rådgivning og Udbetaling har gjort sig i forbindelse med prøvehandlingen. Flere af disse punkter er allerede ved at blive konkretiseret og implementeret i afdelingen Opkvalificering.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at for at opnå hensigten med prøvehandlingen, vil det kræve en tydeligere præcisering af udvælgelseskriterierne samt en konkret gennemgang af den enkelte sag, inden sagsbehandlingen flyttes væk fra Jobcenteret.
Inden en sådan øvelse måtte blive iværksæt, anbefales det, at der udarbejdes en økonomisk vurdering for det samlede omfang af opgaven, herunder udvælgelsesprocessen, sagsbehandlingen/gennemførelsen af øvelsen samt udarbejdelsen af evaluering mv.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
En gentagelse eller udvidelse af prøvehandlingen vil have betydning for både Jobcenteret og Rådgivning og Udbetaling. Udover det ressourcetræk der er på de medarbejdere, der ”faciliterer” og gennemfører øvelsen, må der forventes økonomiske konsekvenser i forbindelse med indhentelse af specifikke lægeerklæring etc.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 2. september 2019:
Fraværende: 
Taget til orientering.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.