Møde i udvalget d. 3. april 2017
4. KFT styringsproces 2017 (B)
Sagsnr.: 330-2017-9250 Dok.nr.: 330-2017-168194 Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
På baggrund af udvalgets drøftelser under temamødet d. 6.
marts omkring styringspunkter for 2017 skal udvalget beslutte, hvilken
styringsinformation udvalget, udover økonomi, ønsker.
Baggrund
Fra 2017 afløser et nyt styringskoncept det tidligere
aftalestyringskoncept. Det nye koncept bygger på indsatsområder med få enkle
effektmål, som hvert udvalg vælger. Effektmålene skal beskrive den effekt, der
skal opnås med indsatser. Effekter peger ud i fremtiden. Effektmålene vil
sammen med økonomi i fremtiden udgøre udvalgets styringsinformation fra
administrationen.
Ved temamødet forud for udvalgets møde d. 6. marts drøftede
udvalget, hvilke indsatser man ønsker at arbejde med i 2017. Ved dette udvalgsmøde
præciseres effektmålene for hver af indsatserne.
Effektmålene
I nedenstående præciseres hver indsats med et effektmål for
2019. I bilagene fremgår indikatorer, som der måles på for 2017 og 2018.
Kulturområdet
Gode rammer for det frivillige kulturliv
Det skal være lettere at tiltrække frivillige og blive
frivillig i Slagelse Kommune. En mere mangfoldig gruppe af frivillige i
kulturlivet vil dels fremtidssikre foreningerne og dels medvirke til at udvikle
disse aktiviteter til også at tiltrække en større brugergruppe.
Effektmål 2019:
Sikre større aldersspredning og
større mangfoldighed blandt dem, der tager aktivt del i at drive vores
kulturliv.
Autentiske kommunalt støttede events
Kulturelle events i Slagelse Kommune, som støttes af
kommunale midler, skal i højere grad bygge på en autentisk stedsbunden
identitet historisk, geografisk eller kulturel forankret identitet.
Effektmål 2019:
Events med højere grad af
historisk, geografisk eller kulturel autenticitet.
Turismeområdet
Tværkommunalt samarbejde
Der udvikles et tværkommunalt samarbejde sammen med Sorø og
Kalundborg Kommuner omkring den fælles kulturarvsfortælling i middelalderens
periode
Effektmål 2019:
Der påregnes
en stigning i indtægter på turistområdet på 201,5 mio. kr. siden 2014.
Kreativ klynge i Skælskør
Med baggrund i strategien Vækst i Balance indhentes der dels viden om, hvordan kultur er
vækstdriver for bl.a. turisme, dels skal der udvikles tiltag, der løfter det
kreative miljø ind i en ny strategisk ramme
Effektmål 2019:
At opnå vækst i erhverv, bosætning
og kulturturisme.
Kulturarvsmiljøer
Den særegne kulturarv ved de kystnære områder udbygges, så
kulturarvsmiljøer og naturområder formidles sammen og giver alle en unik
oplevelse. Indsatsen sammentænkes med kommunens kyst- og naturturismeprojekt.
Effektmål 2019
Der er skabt en styrket
sammenhængskraft i kommunen, hvilket gør den et attraktivt sted at besøge og
bosætte sig.
Fritidsområdet
Selvorganiseret idræt
Den selvorganiserede idræt kan beskrives som en mere fri
og ubegrænset form for idrætsudfoldelse, som taler til en stor og meget
varieret gruppe af borgere - unge som gamle. I nyere tid er det blevet mere og
mere populært at dyrke idræt på egen hånd i både natur-, by- og inderum,
hvilket understreger en indsats på området fra Slagelse Kommunes side.
Effektmål
2019:
At skabe bedre forudsætninger
for, at Slagelse Kommunes borgere, unge som gamle, kan dyrke idræt på egen hånd
både ude og inde.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan vælge
a) At godkende de
fremlagte styringspunkter.
b) At godkende de
fremlagte styringspunkter med angivne tilføjelser og/eller ændringer.
c) Ikke at godkende
de fremlagte styringspunkter.
Vurdering
Den nye måde at arbejde med
politisk ledelsesinformation på kræver øvelse. Derfor er der taget udgangspunkt
i allerede igangsatte indsatser, som tager udgangspunkt i hhv. Kulturstrategi,
Idrætspolitik og samarbejdet med Visit Vestsjælland.
Øvelsen i 2017 går ud på at
formulere effektmål og indikatorer, så både politikere og administration er
klædt på til at føde et nyt ledelsesinformationssystem med data enten ultimo
2017 eller primo 2018.
Administrationen vurderer
derfor, at de nævnte styringsindsatser er relevante at arbejde med i 2017 som
udgangspunkt for at træne både udvalg og administration i at vurdere, hvad der
er relevant ledelsesinformation på både politisk, strategisk og
virksomhedsniveau.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.
at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender de fremlagte
styringspunkter.
Beslutning i Kultur-,
Fritids- og Turismeudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:
ingen
Godkendt.
Derudover havde Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget et
ønske om, at forvaltningen undersøger reglerne omkring forsikringen af
frivillige.