Møde i udvalget d. 8. august 2017

8.     Anvendelse af tolkebistand og danskundervisning (O)

Sagsnr.: 330-2017-42223               Dok.nr.: 330-2017-394181                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ann Sibbern (O) har på udvalgets møde den 15. maj 2017 anmodet om en orienteringssag vedrørende Center for Arbejdsmarked og Integrations anvendelse af tolkebistand og danskundervisning, hvortil der var knyttet en række specifikke spørgsmål:
· Omfang og udgifter til tolkebistand
· Afklaring om lovkrav ifm. tolkebistand
· Omfang af borgere på offentlig forsørgelse, som ikke taler dansk
· Omfang af borgere, som ikke taler dansk, som har været på offentlig forsørgelse i mere end 5 år og 10 år.
· Centrets praksiskrav til deltagelse i danskundervisning.
Retligt grundlag
Danskuddannelsesloven, LBK nr. 772 af 10. juni 2015.
Handlemuligheder
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har mulighed for at forholde sig til forvaltningens orientering.
Praksis for anvendelse af tolkebistand og danskundervisning i integrationsperioden er i overvejende grad bestemt af lovgivning på området.
Alle nye udlændinge (flygtninge og indvandrere) har siden 1999 været gennem et lovbestemt danskundervisningsprogram (første samlet integrationslov i 1998) med centrale krav til undervisning og prøver. De anvendte midler til tolkebistand og danskundervisning for borgere uden for integrationsperioden er derfor begrænsede. Udvalget har dog mulighed for at prioritere de overordnede økonomiske rammer til danskundervisning af borgere uden for integrationsperioden.
Vurdering
Omfang og udgifter til tolkebistand i integrationsindsatsen
I integrationsindsatsen benyttes tolk i forbindelse med myndighedsarbejde og ved oprettelse af virksomhedspraktikker, løntilskud og Integrationsgrunduddannelse (IGU), såfremt borgernes dansk er mangelfuldt. Der ydes en sjælden gang tolkebistand på arbejdspladser, det sker fx i de indledende praktikker og på baggrund af arbejdsgivernes efterspørgsel.
Tolkeudgifterne i integrationsindsatsen er knyttet til myndighedsarbejde i forbindelse med integrationsprogrammet (Integrationsloven), visitationssamtaler på Sprogcentret (Danskuddannelsesloven), myndighedsarbejde forbundet med ansøgninger om ydelse og boligplacering (Lov om Aktiv Socialpolitik) og familiekonsulentindsatsen, som følger op på børn og familier (Serviceloven). Det er et lovkrav i forhold til myndighedsarbejdet under de nævnte lovgivninger, at der benyttes tolk til borgere, som ikke behersker dansk i tilstrækkeligt omfang.
Eventuelle afgørelser, der er truffet uden brug af tolk, bliver normalt hjemsendt af Ankestyrelsen, såfremt borgernes dansk er utilstrækkeligt og information kan være misforstået. Der er også skærpede krav til, at partshøringer efter Integrationsloven skal ske mundtligt ved brug af tolk, såfremt borgeren ikke som minimum går på modul 5 på Danskuddannelse, som er det næstsidste modul inden afsluttende prøve. I henhold til Integrationsloven er det et lovkrav, at alle borgere omfattet af integrationsprogrammet skal modtage tilbud om Danskuddannelse, som i Slagelse tilbydes af Slagelse Sprogcenter.
På integrationsområdets konto 5.60 er der i 2017 budgetteret med en samlet udgift til tolkebistand på 2,5 mio. kr., hvoraf knap 1,4 mio. kr. går til at lønne 3 interne tolke for at reducere tolkeudgifterne. Sprogcentret har afsat et tolkebudget på 40.000 kr. for 2017, hvor der ultimo maj er kontoført 5.000 kr.
Omfang og udgifter til tolkebistand udenfor integrationsindsatsen
På grund af lovkrav til indholdet i og niveauet for danskundervisning i integrationsperioden siden 1999, kan langt hovedparten af borgere uden for integrationsindsatsen i dag tale og forstå dansk på et niveau, som sjældent gør det nødvendigt at anvende tolkebistand.
Til tolkeudgifter for borgere på offentlig forsørgelse, som ikke er omfattet af integrationsindsatsen, budgetteres der med et forbrug på 200.000 kr., hvor der ultimo maj er kontoført 46.000 kr.
Omfang af borgere på offentlig forsørgelse som ikke taler dansk
Der foretages ikke registrering på, hvorvidt borgere omfattet af Integrationsloven eller Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats taler dansk. Det er ikke et krav, at borgere skal kunne tale dansk for at modtage ydelser efter Lov om Aktiv Socialpolitik eller for at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud.
Vellykket integration er en forudsætning for meddelelse af tidsbegrænset opholdstilladelse. Borgere under Integrationsloven, der ikke består en Danskuddannelse, vil få dette noteret i deres integrationskontrakt – og det vil indgå i Udlændingestyrelsens samlede vurdering, hvis der søges om permanent opholdstilladelse efter 8 år i Danmark. Her gælder også, at man ikke må have modtaget offentlig hjælp efter Lov om Aktiv Socialpolitik eller Integrationsloven inden for de sidste 4 år.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har i det Nationale Integrationsbarometer opstillet 3 indikatorer, som forsøger at måle på niveauet af danskkundskaber:
· Andelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet, der består en prøve i dansk indenfor 5 år fra påbegyndelse af danskuddannelsen. I seneste opgørelse for 2015 er andelen i Slagelse 86 % mod 72 % på landsplan.
· Andelen af indvandrere (ankommet som 0-12-årige) med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i mundtlig dansk og retskrivning. I seneste opgørelse i 2014/2015 var andelen 89 % på landsplan. Opgørelsen kan ikke trækkes på kommuneniveau iflg. Integrationsbarometret. Andelen af alle i 9. klasse, som ikke opnår karakteren 2 har over tid været markant højere i Slagelse end på landsplan.
· Andelen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, der slet ikke eller i mindre grad oplever problemer med deres danskkundskaber. Undersøgelsen blev sidst gennemført i 2014 på landsplan, hvor 54 % svarede, at de slet ikke eller i mindre grad oplever problemer med danskkundskaber. Ministeriet laver ikke denne undersøgelse mere.
Borgere med ikke-vestlig herkomst i langtidsforsørgelse
Der foretages som nævnt ikke registrering af danskkundskaber hos indvandrere. En kritisk grænse i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet er imidlertid at ende i gruppen af de såkaldt langtidsforsørgede (over 3 sammenhængende år på offentlig forsørgelse). Gruppen med ikke-vestlig herkomst er i større risiko for at ende blandt de langtidsforsørgede, hvor begrænsede danskkundskaber indgår som en del af forklaringen.
I Slagelse er der i marts 2017 i alt 294 langtidsforsørgede (over 3 sammenhængende år) på kontanthjælp og ressourceforløb, hvor herkomsten er ikke-vestlig baggrund. Borgere uden for integrationsperioden, som ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, vil typisk ende på disse 2 ydelser. En del af forklaringen er begrænsede danskkundskaber, men som oftest vil der også være fysiske, psykiske eller kulturelle årsager. Blandt kontanthjælpsmodtagerne udgør kvinderne med ikke-vestlig herkomst 65 % og blandt ressourceforløbene udgør de 56 %.
I alt 93 med ikke-vestlig herkomst har ultimo marts 2017 været på kontanthjælp i over 5 år, hvoraf 41 har været på kontanthjælp i over 10 år. Hos kontanthjælpsmodtagere på ydelsen i over 5 år udgør kvinderne 71 %. Hos gruppen med over 10 år på kontanthjælp udgør kvinderne 78 %.
Praksis for anvendelse af danskundervisning
For borgere under integrationsprogrammet er det et lovkrav, at alle skal deltage i Danskuddannelse, når de kommer til landet.
Som beskrevet kan de fleste indvandrere på offentlig forsørgelse, som ikke er under integrationsprogrammet, klare sig på et tilstrækkeligt sprogligt niveau, hvor der ikke behøves tolkebistand for at overholde lovgivningens krav. Men samtidig indikerer Integrationsbarometret, at der er en gruppe på op til 46 %, hvor danskkundskaberne i større eller mindre omfang kan opleves som et problem for borgerne selv. Herunder er der også en udfordring med tilstrækkelige danskkundskaber blandt de unge, som kommer direkte fra Folkeskolen.
I 2015 lavede Center for Arbejdsmarked og Integration en større screening af de daværende kontanthjælpsmodtageres barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Den viste, at ca. 100 kontanthjælpsmodtagere havde kulturelle/etniske udfordringer, som blev vurderet til at udgøre en barriere i forhold til arbejdsmarkedet. En væsentlig del af disse etniske udfordringer vurderes at være begrænsede danskkundskaber, men der ikke foretaget en isoleret registrering af selve sprogudfordringen.
Fundamentet for Integrationsaftalen i 2016 var, at borgerne hurtigst muligt skal ud i virksomhederne, da det er det bedste sted at få trænet begrænsede danskkundskaber og dermed forbedre sproget. Af samme grund er virksomhedstilbud og jobformidling prioriteret også for denne målgruppe, ligesom det er tilfældet for mange andre målgrupper. Ny undersøgelse fra Udlændinge og Integrationsministeriet (maj 2017) viser, at gode danskkundskaber er afgørende for ikke-vestlige indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Sammenhængen er i særlig grad gældende for kvinder, hvor herkomsten er ikke-vestlig.
Fra gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er uden for integrationsperioden, deltager løbende ca. 8-10 borgere i danskundervisningstilbud på Sprogcentret. 80-90 % af disse er kvinder og typisk i alderen 40-50 år. Det er oftest blandt kvinder af ikke-vestlig herkomst, at det er mest vanskeligt at sikre et virksomhedsmatch, hvor de samtidig kan få forbedret deres danskkundskaber. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Orienteringen om tolkebistand og danskundervisning tages til efterretning.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 8. august 2017:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
O og V ønsker, at forvaltningen udarbejder forslag til, hvordan vi i Slagelse Kommune kan nedbringe antallet af borgere, som er langtidsforsørgede, hvor herkomsten er ikke-vestlig baggrund med begrænsede sprogkundskaber, hvor der bl.a. tages stilling til deltagelse i sprogundervisning og nytteindsatslignende aktiviteter.
Overordnede principper for indsatsen forelægges for udvalget på septembermødet, herefter endeligt oplæg på oktobermødet. I det endelige oplæg skal også fremgå en forventet ressourceanvendelse holdt op mod forventet effekt.
Med de begrænsede ressourcer Jobcentret har til rådighed i øjeblikket finder F og A det ikke relevant at bruge ressourcer på en ny indsats rettet mod 294 kvinder og mænd med ikke-vestlig herkomst.
A ønsker ikke kun, at der sættes fokus på de 294 borgere af ikke-vestlig herkomst, men at fokus sættes på hele gruppen af langtidsforsørgede.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.