Møde i udvalget d. 14. juni 2021

7.     FOB, helhedsplan afd. 26 Ringparken kapitaltilførsel, garantistillelse og godkendelse af Skema A (B)

Sagsnr.: 330-2021-39412                 Dok.nr.: 330-2021-191906          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til godkendelse af fremsendte skema A, hvor FOB Slagelse anmoder om tilsagn om støtte til renovering af 732 eksisterende almene familieboliger beliggende Kierulffsvej 14-104, Alberts Ibsensvej 2-56, Armskovvej 1-5 og Jacob Dampesvej 1-12. 

Byrådet skal samtidigt tage stilling til kapitaltilførsel på 0,5 mio. kr., låneoptagelse for det ustøttede byggeri med 282,905 mio. kr. og kommunal garantistillelse for det støttede og ustøttede byggeri for i alt 457,799 mio. kr.

Sagens indhold

Ringparken, som er opført i perioden 1961 til 1972, har været at finde på den ”hårde ghettoliste” siden 2010, og skal på den baggrund nedbringe andelen af almene familieboliger til maksimalt 40 % inden 2030. Ringparken er renoveret sidst i 90’erne udvendigt, mens bygninger indvendigt umiddelbart fremstår i original stand.

FOB Slagelse ønsker med helhedsplanen at sikre Ringparken med boliger til et bredere udsnit af befolkning herunder beboere med nedsat førlighed, idet der vil blive etableret nye tilgængelighedsboliger i relevante/udvalgte blokke i afdelingen.

Ansøgningen vedrører afdeling 26, men vedrører reelt afdelinger 23,24,26 og 32. Da det er planen, at afdelingerne 23, 24,26 og 32 lægges sammen til en afdeling kaldet afdeling 26.

Reduktion af boliger

Der nedrives bl.a. 3 boligblokke med blok 1 i afdeling 23 og blok 9+10 i afdeling 24 svarende til i alt 120 boliger.

Helhedsplanen omfatter ligeledes omdannelse af 60 boliger til 40 tilgængelighedsboliger. Omdannelsen understøtter udviklingsplanen, da boligmassen reduceres med 20 almene familieboliger.

Renoveringsarbejdet omfatter

Støttet byggeri:

   -     Franske altaner

   -    Etablering af ny let facade

   -    Etablering af glasfacader i opgaven

   -    Etablering af gennemgange i boligerne

   -    Etablering af tilgængelighedsboliger

   -    Miljøarbejder

   -    Udearealer herunder private haver, tryghedsskabende belysninger og nye cykelskure

   -    Etablering af fælles kvarterhus

   -    Genhusningsudgifter

Ustøttet byggeri:

   -    Nedrivning af bygninger og blokke

   -    Udskiftning af el-, vand-, varme- og afløbsinstallationer

   -    Nye Entredøre i alle boliger

   -    Køkken renovering i alle boliger incl. nye emhætter

   -    Bad renovering i alle boliger

   -    Etablering af nye vaskerier

   -    Etablering af nye genbrugsstationer og affaldsskure m.v.

Lejeniveau

Den fremadrettede husleje, inklusiv huslejestøtte, udgør 800 kr. pr. m2 for let renoverede boliger og 900 kr. pr. m2 for tilgængelighedsboliger.

Der foreligger pt. ikke huslejeberegninger for de enkelte boligtyper/størrelser, det forventes at foreligge i forbindelse med skema B.

Beboerdemokrati

De sædvanlige beboerdemokratiske processer og afstemning har været udfordret grundet Covid-19 situationen.

Der er gennemført følgende processer:

  -     Spørgeskemaundersøgelse

  -     Workshops/dialogmøder dec. 2020/ jan 2021

  -     Online informations- og dialogmøde jan 2021

Trods bred annoncering af møderne har der været lav deltagelse fra beboerne.

Der forventes at foreligge et endeligt afstemningsresultat omkring helhedsplanen forinden Byrådets møde den 21/6-2021.

Tidsplan

Forventet byggestart sommeren 2023, og forventet færdigt sommeren 2030.

Projektets økonomi

Den samlede anskaffelsessum for skema A er estimeret til 457,799 mio. kr. for både de støttede og ustøttede arbejder, hvoraf Landsbyggefondens støttede arbejder udgør ca. 174,893 mio. kr.

Kapitaltilførsel

I forbindelse med gennemførelse af helhedsplanen er der behov for kapitalførelse, som finansieres efter den såkaldte femtedelsordning, hvor Landsdispositionsfonden finansierer 2/5, mens realkreditinstitut, kommune og boligorganisation hver finansierer en 1/5. Slagelse kommunes andel udgør 500 t.kr.

LÃ¥noptagelse og garanti

Boligselskabet søger om, at det støttede og ustøttede byggeri lånefinansieres og kommunal garantistillelse med maksimalt 174,893 mio. kr. for det støttede og 282,905 mio. kr. for det ustøttede.

Retligt grundlag

Renovering af Ringparken sker i henhold til almenboliglovens § 91

Kommunal kapitaltilførsel ydes i henhold til almenboliglovens § 97

Garanti ydes i henhold til almenboliglovens § 91, § 98 og § 127

De kommunale garantier medregnes jf. lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2 nr. 1, ikke i kommunens låneramme, og der skal derfor ikke deponeres.

Beboerdemokrati jf. Almenlovens § 37.

Handlemuligheder

At projektet og dermed Skema A forkastes, eller at Skema A og de tilhørende forudsætninger godkendes.

Vurdering

Den fysiske helhedsplan for Ringparken følger hensigterne i den godkendte udviklingsplan for Ringparken. Udviklingsplanen er den overordnede plan, og den fysiske helhedsplan skal omsætte udviklingsplanens vision til konkrete handlinger. En godkendelse af den fysiske helhedsplan og skema A vil betyde, at der skal udarbejdes tillæg til udviklingsplanen, idet omfanget af de enkelte tiltag (nedrivning, nybyggeri, omdannelse) skal justeres. Konkret betyder det, at der skal bygges flere private boliger og nedrives færre almene familieboliger end først forudsat.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Drift

 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

-500*

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 

 

 

500*

*Forventes udmøntet i 2028-2030

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og projektchefen indstiller,

1.    at Byrådet godkender skema A for støttede lån med anskaffelsessum på 174,893 mio. kr. og ustøttede lån på 282,905 mio. kr.

2.    at Byrådet godkender at der ydes en kapitaltilførsel på 500 t.kr.

3.    at Byrådet godkender nedrivning af 120 boliger samt omdannelse af 60 boliger til 40 tilgængelighedsboliger.

4.    at Byrådet godkender den foreløbige husleje på 800 kr. pr. m2 for let renoverede boliger og 900 kr. pr. m2 for tilgængelighedsboliger.

5.    at Kommunen meddeler fornødne garantier på maksimalt 457,799 mio. kr.

Bilag

330-2021-198872

Bilag A: Brev skema A Renovering Ringparken FOB Slagelse

330-2021-196609

Bilag B: Ringparken Støttede arbejder skema A indberettet status 10-x

330-2021-195962

Bilag C: Ringparken ustøttede arbejder skema A indberettet status 10-x

330-2021-199739

Bilag D: Ringparken Helhedsplan - endelig juni 2021

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. juni 2021:

Fraværende: 

At 1 til 4 - oversendes til Byrådets behandling.

Thomas Clausen (Ø) indikerede, at han vil stemme imod sagen.

Ann Sibbern (UFP) indikerede, at hun vil undlade at stemme.

Troels Brandt (B) opfordrede til, at der indledes dialog med afdelingsbestyrelserne.