Møde i udvalget d. 6. juni 2017

4.     Genfremsendelse - status på Slagelse Erhvervscenters indfrielse af samarbejdsaftale for 2016 og 2017 (O)

Sagsnr.: 330-2016-30009               Dok.nr.: 330-2017-356740                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Udvalget for Erhverv-, Plan- og Miljø orienteres om Slagelse Erhvervscenters forberedelse af afrapportering på samarbejdsaftalens effektmål, der vil foregå ultimo 2017.
Baggrund
Samarbejdsaftalen der skal evalueres ultimo 2017 har følgende effektmål, der skal følges op på:
1.1 Prioritering af indsats i perioden samt effektmåling
For perioden frem til ultimo 2017 ønsker Slagels Kommune et primær fokus på Selskabets forpligtigelser, vedrørende realiseringen af Erhvervsservicekonceptet. Dette indebærer:
A)  Prioritering af ”Én indgang ” med henblik på at yde den optimale erhvervsservice overfor eksisterende virksomheder i kommunen og potentielle ny virksomheder.
Effektmåling er her dels en brugeranalyse af alle virksomheder/personer, der har anvendt ”Én indgang” i 2017. Brugeranalysen gennemføres ved hjælp af kort og præcist digitalt spørgeskema, der udsendes pr mail til de berørte.
Spørgeskemaet udvikles i samarbejde mellem Selskabet og Slagelse Kommune og ligeledes udsendelse og indsamling af data samt rapportering.
Det ønskede effektmål for brugeranalysen vedrørende ”’En indgang” i 2017 er: Den gennemsnitlige tilfredshedsgrad skal være minimum 3,5 udregnet på basis af en svarskala på spørgsmålene fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er særdeles tilfreds.
Dernæst er effektmålingen vedrørende ”’En indgang” en opgørelse i procent over virksomheder, Selskabet har haft kontakt med via ”En indgang” i forhold til det samlede antal virksomheder i Slagelse Kommune ved udgangen af 2017.
B)  Prioritering af fremskaffelse af kvalificeret arbejdskraft.
Effektmåling er her DI’s erhvervsklima undersøgelse. Slagelse Kommune skal som minimum opnå en placering som nummer 20 i 2017 under området ”Virksomhedernes tilfredshed med kommunes indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft”.  Placeringen i 2016 er nummer 25.
C)  Prioritering af fremskaffelse af praktikpladser
· Effektmåling er her opnåelse af 625 praktikpladser ved udgangen af 2017. Antallet af praktikpladser i 2014: 694, 2015: 679, 2016: 650.  Årsagen til faldet i antallet af praktikpladser skyldes afgang af en stor landsdækkende kunde/virksomhed hos Selandia. (Statistik/budgettal fra Selandia).

D) Prioritering af iværksætterindsatsen med henblik på etablering af ny levedygtige virksomheder.
· Effektmåling er her 100 flere iværksættervirksomheder ved udgangen af 2017 fra et udgangspunkt på 209 reelt aktive nye virksomheder i 2013. Tal for 2014 og 2015 foreligger endnu ikke fra Danmarks statistik.  Det vil sige, at det forventede resultat vil være 309 reelt aktive nye virksomheder i 2017. (Kilde – Væksthus Sjælland).
Det samlede effektmål af ovennævnte prioriteringer A), B), C) og D) forventes at resultere i:
· 600 nye arbejdspladser ved udgangen af 2017 (Danmarks Statistik)
· Den private omsætning er øget med 400 mio. kr. ved udgangen af 2017 (Danmarks Statistik)
I det følgende er præciseret en kort status på Slagelse Erhvervscenters forberedelse af denne evaluering ultimo 2017.
Direktør Morten Prüsse Sørensen fra Slagelse Erhvervscenter deltager under dette punkt.
A. Prioritering af ”Én indgang”.
Der er gennemført en markedsperspektivering af et samlet evalueringskoncept og AM Research er valgt som ekstern konsulent til udvikling og gennemførelse af en løbende ekstern evaluering af Erhvervsservicekonceptet i Slagelse Erhvervscenter A/S. Evalueringen dækker perioden fra 1. januar 2017 og frem og gennemføres som et kort og præcist spørgeskema. De første resultater forventes i anden halvdel af 2017.
B. Prioritering af fremskaffelse af kvalificeret arbejdskraft.
Der er implementeret en grundig og systematisk proces omhandlende alle parametre i DI’s erhvervsklimaundersøgelse herunder også området ”Virksomhedernes tilfredshed med kommunes indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft”. Som en del af indsatsen er der udviklet et tættere samarbejde med ”Virksomhedsservice” under Jobcenter Slagelse som en del af udmøntningen af den gældende samarbejdsaftale.
C. Prioritering af fremskaffelse af praktikpladser.
Der er indgået en ”Praktikpladsaftale” d. 30. november 2016 og målet er opnåelse af 625 praktikpladser ved udgangen af 2017. Resultatet for 2016 var 686 praktikpladser mod 645 praktikpladser for 2015 svarende til en stigning på 6,4%.
D. Prioritering af iværksætterindsatsen med henblik på etablering af nye levedygtige virksomheder.
Den fokuserede iværksætterindsats udvikles forsat og målet er 100 flere iværksættervirksomheder ved udgangen af 2017 fra et udgangspunkt på 209 reelt aktive nye virksomheder i 2013. Resultatet for 2014 var 226 reelt aktive nye virksomheder og forventede resultat vil være 309 reelt aktive nye virksomheder i 2017".
Samlet effektmål.
Det samlede effektmål er 600 nye private arbejdspladser i Slagelse Kommune ved udgangen af 2017 og en stigning i den private omsætning på 400 mio. kr. Foreløbig er der, i perioden 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2016, skabt 1.513 nye arbejdspladser fordelt på 567 nye arbejdspladser i det offentlige og 946 nye arbejdspladser i det private. Og så er de ca. 320 statslige arbejdspladser som flytter ud, ikke talt med. Der arbejdes på at fremskaffe tal for udviklingen i den private omsætning.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at orienteringen, vedrørende status på forberedelse af afrapportering på samarbejdsaftalens effektmål, tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Udsat.
Spørgsmål til sagen fremsendes til administrationen.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at orienteringen vedrørende status på forberedelse af afrapportering på samarbejdsaftalens effektmål tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning.
Svar på Ali Yavuzs (A) fremsendte spørgsmål blev gennemgået af Direktøren for Erhvervscentret og eftersendes skriftligt.
Udvalgets bemærkninger medtages i det videre arbejde.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.