Møde i udvalget d. 4. marts 2019

16.   Budgetaftalen 2019-2022: Temaanalyser - Kommissorier (D)

Sagsnr.: 330-2018-77903               Dok.nr.: 330-2019-58816                                            Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte det udarbejdede forslag til temaanalyse på beskæftigelsesområdet.
Baggrund
I budgetaftalen for 2019 – 2022 er der aftalt gennemførelse af 11 temaanalyser indenfor en række udfordrede områder, herunder beskæftigelsesområdet. De kommunale ydelser til borgere er under pres og temaanalyserne skal derfor bidrage til at finde nye løsninger på udfordringerne ved gå nye veje i opgaveløsningen.
Administrationen har udarbejdet råudkast til kommissorie for temaanalyse på beskæftigelsesområdet. I forbindelse med udarbejdelse af kommissorierne, har der været afholdt 2 workshops, hvor fagprofessionelle fra forvaltningerne og kommunal institutioner samt eksterne interessenter og aktører via brain storm har bidraget med ideer og nye vinkler på konkrete områder/opgaver. Disse er formuleret som prøvehandlinger, hvor der i mindre skala kan afprøves nye måder at løse opgaverne på.
Der foreslås i alt følgende fem prøvehandinger:
1.    Street Walker ordning
2.    Styrke den jobrettede samtale med borgeren
3.    Frivillige foreninger bringes i spil
4.    Èn sagsbehandler indenfor sygedagpengeområdet
5.    Stoppe med afholdelse af indsatsmøder
Gældende for nr. 2, 4 og 5 er, at de alene er indenfor beskæftigelsesområdet, mens nr. 1 og 3 har en mere tværgående karakter
Kommissorierne er i deres form ikke endelige, og skal i den videre bearbejdning uddybes og justeres alt afhængig af den yderligere konkretisering og de sammenhænge, i hvilke prøvehandlingerne skal gennemføres i.
Ideerne, som præsenteres i de 8 kommissorier, vil danne grundlag for fagcentrenes og fagudvalgenes videre bearbejdning. I første omgang behandles kommissorierne i fagudvalgene
med henblik på en drøftelse af det videre arbejde. Det kan i den forbindelse overvejes, i første omgang at fokusere på de prøvehandlinger, der alene er indenfor beskæftigelsesområdet (nr. 2, 4 og 5) og træffe beslutninger vedr. de tværgående på et senere tidspunkt
Retligt grundlag
Styrelsesloven §2
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Kommissoriet for Temaanalysen på beskæftigelsesområdet samt de beskrevne prøvehandlinger drøftes.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Drøftet med forventning om, at forvaltningen løbende kommer med forslag til prøvehandlinger som understøtter Beskæftigelsesplan 2019 og budget 2019-2022 - herunder de 5 prøvehandlinger. Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker løbende at blive orienteret om de prøvehandlinger der arbejdes med i udvalgets regi - dog ikke prøvehandlinger der er effektueret.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker løbende at komme med forslag til prøvehandlinger, som administrationen kan arbejde videre med.