Møde i udvalget d. 8. juni 2021

2.     Budgetønsker til budgetforhandlinger om Budget 2022 (B)

Sagsnr.: 330-2021-10012                 Dok.nr.: 330-2021-164173          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, hvilke budgetønsker, som under udvalgets 2. behandling af budgetønsker til Budget 2022-2025 skal indgå i den videre budgetproces for Budget 2022-2025.

Sagens indhold

Byrådet har den 14. december 2020 vedtaget tidsplan for processen for behandling og vedtagelse af Budget 2022-2025. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede proces for budgetønsker på kultur- og fritidsområdet på mødet den 12. januar 2021.

Som led i denne proces, har aktører på kultur- og fritidsområdet haft mulighed for at indgive ønsker. Den 20. april har ansøgerne kunnet præsentere deres ønske for Kultur- og Fritidsudvalget. Indsendte præsentationer fra ansøgernes pitch er samlet i bilag 2.

Udvalgets 1. behandling af ønsker var på udvalgsmødet i maj.

Udvalgets 2. behandling af ønsker er på udvalgsmødet i juni.

Administrationen har udarbejdet en oversigt over budgetønsker (Bilag 1). Oversigten er en ikke-prioriteret liste af både kulturelle ønsker, forslag fra administrationen til kommunale vedligeholdelses- og udviklingsprojekter samt indkomne ønsker fra foreninger og selvejende institutioner.

Administrationen har til udvalgets 2. behandling udarbejdet skemaer for hvert enkelt budgetønske (Bilag 3). Skemaerne er udarbejdet på baggrund af informationer fra hver enkelt ansøger. De udvalgte budgetønsker, der skal videre i budgetprocessen, vil efterfølgende blive yderligere kvalificeret. Der gøres omkring anlægsønsker opmærksom på, at mangel på materialer og prisændringer kan påvirke den samlede økonomi og tidshorisonten for anlægsønskerne.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 37-40 omkring kommuners budgetlægning samt den politisk vedtaget budgetproces for Budget 2022-2025.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget kan:

a)    Beslutte, hvilke budgetønsker der skal videre i budgetprocessen for Budget 2022-2025.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at udvalget, på baggrund af de vedtagne politikker, strategier og planer på kultur- og fritidsområdet, beslutter, hvilke budgetønsker der skal videre i budgetprocessen.

Det skal bemærkes, at budgetønsket fra FDF Korsør er taget ud, da administrationen forsøger at realisere projektet på driften.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller,

1.    at Udvalget beslutter, hvilke budgetønsker der skal videre i budgetprocessen for Budget 2022-2025.

Bilag

330-2021-184494

Bilag 1

330-2021-147257

Bilag 2

330-2021-187953

Bilag 3

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 1: De fremlagte forslag oversendes til budgetforhandlingerne.

Troels Brandt (B) ønskede status for projektet vedrørende Folkeuniversitetet.

Udvalget anbefaler udvidelse af rammerne til kultur- og fritidsområdet i lyset af de ambitioner, der er på området.