Møde i udvalget d. 6. november 2017

9.     Selvejende haller - driftsaftale + udmøntning af ramme for 2018 (O)

Sagsnr.: 330-2017-75198               Dok.nr.: 330-2017-655034                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om udmøntning af ramme til de selvejende haller for 2018 og opdatering af drifts- og samarbejdsaftale.
Baggrund
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vedtog den 7/11 2016 et årshjul for samarbejdet med de selvejende haller. Ifølge dette årshjul kan Fritidsafdelingen efter Byrådets vedtagelse af budget beslutte udmøntning af budgettet med de selvejende haller.
Herefter skal udmøntningen udmeldes til de selvejende haller, og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal orienteres om udmøntningen.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vedtog den 3/4 2017 følgende principper for udmøntning af ramme til de selvejende haller:
· Realkreditudgifter (fuld dækning – ud fra forventet udgift i budgetåret og evt. efterfølgende regulering)
· Forbrugsudgifter (fuld dækning – ud fra gennemsnit de seneste 3 regnskabsår)
· Personaleudgifter (politisk besluttet maks. beløb 700.000 kr. – ud fra gennemsnittet de seneste 3 regnskabsår)
· Udgifter til nyanskaffelser (maks. beløb på 20.000 kr., hvilket svarer til tildelingen til en kommunal hal)
· Evt. restbeløb inden for budgetrammen fordeles efter hallernes størrelse (fratrukket arealer, der ikke kan ydes tilskud til)
Administrationen har på baggrund af ovennævnte principper samt den af Byrådet vedtagne ramme til de selvejende haller foretaget en fordeling af rammen.
Oversigt over hallernes driftstilskud i 2018:
 
m2
Driftstilskud 2017
Driftstilskud 2018 (maks. 700.000 til løn)
Fordeling efter størrelse*
I alt driftstilskud
Agersøhallen
531
387.689
400.221
55.918
456.139
Dalmosehallen
3381
1.754.791
1.444.722
356.042
1.800.764
Skælskørhallen
2361
2.081.661
1.989.374
248.629
2.238.003
Slagelsehallen
2067
1.653.697
1.685.844
217.669
1.903.513
Stillingehallen
1536
1.275.534
1.002.712
161.751
1.164.463
Sørbyhallen
1996
1.793.768
1.446.485
210.192
1.656.678
Vesthallen
2386
1.698.753
1.556.847
251.262
1.808.109
 
14258
10.645.893
9.526.204
1.501.465
11.027.669
*Restramme - fordeles efter hallernes størrelse (fratrukket arealer, der ikke kan gives tilskud til)
Beregningsgrundlaget for driftstilskuddet er teknisk ændret, men det samlede udbetalte beløb er (efter prisfremskrivning mv.) det samme.
Tilskud til pleje af grønne arealer i 2018:
Tilskuddet, som Sørbyhallen og Dalmosehallen modtager til pleje af grønne arealer, er ikke endeligt fastlagt på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at KFT-udvalget på mødet i december skal udmønte den i Budget 2018 vedtagne reduktion på 500.000 kr. på idrætsarealer. Såfremt der ikke foretages reduktion i de to hallers tilskud til pleje af grønne arealer, vil de modtage følgende tilskud i 2018:
Sørbyhallen: 430.146,55 kr.
Dalmosehallen: 379.405,75 kr.
Drifts- og samarbejdsaftale
Derudover har administrationen bl.a. på baggrund af tidligere modtagne input fra de selvejende haller opdateret aftaleteksten, således at aftalen 2018 er lettere at navigere efter for alle parter, er i tråd med gældende retningslinjer for fritidsområdet samt er i overensstemmelse med de krav, der stilles til kommunale haller. Den nye aftaletekst er vedlagt som bilag.
Retligt grundlag
Kommunen kan understøtte foreningsdannelse efter Folkeoplysningsloven samt borgernes aktive fritidsliv efter kommunalfuldmagtsreglerne.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:
a) Tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at orienteringen om udmøntning af ramme og opdatering af aftaletekst tages til efterretning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget tager orienteringen om udmøntningen af rammen til de selvejende haller og opdatering af driftsaftalen til efterretning.