Møde i udvalget d. 6. februar 2017

2.     Budgetopfølgning 2017 - Uddannelsesudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2016-92180               Dok.nr.: 330-2017-45512                                            Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg vurderer i 1. budgetopfølgning 2017, hvorvidt der frem til ultimo januar 2017 er sket væsentlige forskydninger i budgetgrundlaget i forhold til budgetvedtagelsen i oktober 2016. Uddannelsesudvalget godkender budgetopfølgningen, som derefter indgår i samlet budgetopfølgning for alle udvalg til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I årets første fælles budgetopfølgning gennemgår alle fagudvalg, om der siden budgetvedtagelsen er sket væsentlige forskydninger i de forudsætninger, som budget 2017 bygger på.
Det kan bl.a. være:
· Tillægsbevillinger, der er bevilliget siden budgetvedtagelsen
· Forventet regnskab 2016, herunder overførsel af mer- og mindreforbrug
· Ændringer i forudsætninger vedr. mængder og priser
· Konsekvenser af finanslov og anden ny lovgivning
· Befolkningsudvikling
· Udmøntning af budgetaftalen
I modsætning til de traditionelle budgetopfølgninger indeholder Budgetopfølgning 2017 (1) ikke en gennemgang af de enkelte virksomheders budgetoverholdelse, men har alene fokus på de nævnte forudsætningsændringer. For virksomhederne forudsættes derfor, at budgettet er i balance medmindre andet er kendt og af væsentlig betydning.
8.1 Uddannelse
Redegørelse fra centerchef for Skole
Drift
Overordnet set forventer myndigheden for Center for Skole budgetoverholdelse.
På myndighedens almenområde er budgetforudsætningerne ganske stabile, hvorfor der kun er ganske lidt usikkerhed knyttet til området.
Indenfor myndighed, vidtgående specialundervisning er budgetforudsætningerne præget af mere ustabilitet, og der er derfor mere usikkerhed knyttet til området.
Myndighed, almenområdet
På almenområdet afsluttes 2016 med et mindreforbrug. Dette skyldes et mindreforbrug på udviklingspuljen, midlerne til efteruddannelse i forbindelse med skolereformen og til kompetenceudvikling. Desuden er der mindreforbrug grundet færre SFO-børn end forventet.
Der foreligger planer for brug af midlerne til efteruddannelse og kompetenceudvikling over en flerårig periode. Det er dog forventeligt, at puljemidlerne til udvikling i folkeskolen samt det overførte mindreforbrug fra 2016 ikke når at blive forbrugt i sin helhed i 2017.
Det forventes derfor, at dele af mindreforbruget på udviklingspuljen i 2016 udmøntes til myndighed, vidtgående specialundervisning for at dække merforbruget på det område.
I Budget 2017 blev der afsat midler til øget inklusion i folkeskolen. Midlerne bruges til ansættelse af 4 inklusionsvejledere, der skal understøtte skolernes arbejde med Stay In-indsatsen, dvs. elever med ulovlig og/eller bekymrende fravær.
Myndighed, vidtgående specialundervisning
På den vidtgående specialundervisning afsluttes 2016 med et merforbrug. Dette skyldes en stadig stigende aktivitet, der fortsat er den helt centrale udfordring på området. Udviklingen i aktiviteter viser en tendens med stigende antal elever fordelt på dagskoler og autismecenter:
Antal børn
Aug. 2012
Aug. 2013
Aug. 2014
Aug. 2015
Aug. 2016
Jan.
2017
Undervisning i private dagskoler
30
26
25
40
53
70
Undervisning på Autisme Center
Vestsjælland
37
50
60
69
71
73
Der er iværksat indsatser, der skal nedbringe aktiviteten på området. Vigtigst af disse er implementeringen af et nyt visitationsgrundlag, der skal ændre fokus og arbejdsgangene omkring visitationer og revisitationer af børn til vidtgående specialundervisning. Dette skal understøtte bevægelsen hen mod et område, der er præget af større styrbarhed.
Den stigende aktivitet på området udfordrer dog denne målsætning, og ønsket om budgetoverholdelse i 2017 afhænger i høj grad af vores evne til at lykkes med de indsatser, der er iværksat.
Det forventes som nævnt ovenfor, at dele af mindreforbruget på udviklingspuljen under almenområdet i 2016 udmøntes til den vidtgående specialundervisning for at dække dette områdes merforbrug fra 2016. Dette vil medvirke til, at området ikke længere skal slæbe et merforbrug efter sig. Desuden kan de indsatser, der oprindeligt blev iværksat for at imødegå merforbruget fra 2016, i stedet bidrage til målopfyldelsen i 2017.
Virksomhederne
Det forventes, at det samlede budget for virksomhederne er i balance ved årets udgang.
Vippe almen SFO og vippe fritidsklubber
Budgetforudsætningerne for vippeberegning for skolefritidsordninger (SFO) og fritidsklubber er ændret siden budgetvedtagelsen.
Vippen beregnes nu for det aktuelle kalenderår frem for det seneste skoleår.
Det betyder, at perioden for budget 2017 skal beregnes fra d. 1.8.2016 – 31.12.2017.
Fremover bliver beregningen 12 måneder.
Den længere periode i 2017 kan betyde større eller mindre afvigelser for institutionerne.
Bevilling uden kassevirkning
Kompetenceudvikling i folkeskolen i 2017
Som led i folkeskolereformen i foråret 2013 og Aftale om kommunernes økonomi for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen fordelt over årene 2014-2020. Den kommunale andel af denne bevilling fordeles årligt til de enkelte kommuner på baggrund af antallet af elever i det senest opgjorte skoleår.
Tilskudsudbetalingen i 2017 vil ske primo januar 2017.
Uddannelsesudvalget søger i forbindelse med budgetopfølgning 1 - indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 1,620 mio. kr. Bevillingen er kasseneutral.
Undervisning af børn fra Asylcentret i Korsør på Eggeslevmagle Skole
Slagelse Kommune varetager undervisning af børn fra Asylcentret i Korsør.
Byrådet godkendte kontrakt med Røde Kors for 2. halvår 2016 på deres møde den 23. maj 2016. Samtidig godkendte Byrådet, at administrationen bemyndiges til at forny kontrakten, så længe ydelserne er de samme.
Der er nu indgået aftale med Røde Kors for hele 2017 på samme ydelse. Der forventes 5,142 mio. kr. i indtægter og tilsvarende udgifter i 2017.
Uddannelsesudvalget søger i forbindelse med budgetopfølgning 1 – indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 5,142 mio. kr. Bevillingen er kasseneutral.
Omplacering
I forbindelse med flytning af Center for Specialundervisning til Nørrevangskolen er der foretaget en genberegning af den omkostningsbaserede takst i henhold til de herfor gældende principper. Idet der dels er tale om et større areal og dels er en højere bygningsværdi end tidligere, er der en stigning i den omkostningsbaserede takst.
Slagelse Kommune har flere elever på Center for Specialundervisning og skal dermed betale denne merudgift, der beregnes til overhead. Uddannelsesudvalget har denne merudgift (politikområde 8.01)
Beløbet vil samtidig fremstå som en merindtægt under Økonomiudvalget som betaling for overhead (politikområde 1.03).
Det foreslås derfor, at der omplaceres 0,025 mio. kr. til Uddannelsesudvalget finansieret af merindtægten hos Økonomiudvalget.
8.2 Dagtilbud
Redegørelse fra centerchef for Børn og Familie
På dagtilbudsområdet forventer Center for Børn og Familie ved denne første budgetopfølgning et lille mindreforbrug på de centrale poster.
De centrale poster
De centrale poster består primært af indtægtsbudgetter til forældrebetaling samt udgiftsbudgetter til søskenderabat, fripladstilskud og mellemkommunale betalinger – budgetter som således er afhængige af serviceniveauet og det forventede antal børn i ressourcetildelingsmodellen.
Der forventes et lille mindreforbrug på de centrale poster. Det forventede mindreforbrug stammer fra 2 poster – den ene er forældrebetaling, hvor der forventes flere indtægter end der er budgetteret, og den anden er udgiften til økonomisk friplads, hvor forventninger er, at der vil være en lavere udgift en forventet i budgettet.
Forældrebetaling:
Forventningen om en øget forældrebetaling skyldes, at Afdelingen for Dagtilbud har en forventning om, at antallet af børn i dagtilbud i 2017 vil overstige det antal børn, der ligger til grund for budgettet. Der er usikkerhed knyttet til prognoserne, og Afdelingen for Dagtilbud følger derfor udviklingen i børnetallet og indskrivningen tæt.
Økonomisk friplads:
Hustande med indkomster under en vis grænse har mulighed for at søge om økonomisk friplads. Økonomisk friplads er et tilskud, der helt eller delvist dækker forældrenes egenbetaling. Generelt gælder det, at jo lavere indkomsten er, jo mere fripladstilskud er familien berettiget til. Forventningen om færre udgifter i 2017 skyldes, at der i 2016 har været et fald i udgiften i forhold til tidligere år. Forventningen baserer sig på, at udviklingen er stabil.
Der er usikkerhed knyttet til forventningen idet forældrenes generelle indtægtsniveau afhænger af den økonomiske udvikling i det omgivende samfund. Afdelingen for Dagtilbud følger udviklingen i udgiftsniveauet tæt.
Vippen
På dagtilbudsområdet indarbejdes med demografireguleringen det forventede udsving i antallet af børn. Dermed tilpasses budgettet årligt til befolkningsprognosen i enten opad- eller nedadgående retning. For at imødekomme de årlige afvigelser mellem det forventede (og dermed budgetlagte) antal børn og det faktiske antal børn, er der på dagtilbudsområdet etableret en ”vippe”. ”Vippen” er en økonomisk buffer, hvor udsving i børnetal og afvigelser mellem forventet børnetal og faktisk børnetal synliggøres.
”Vippen” er frigjort fra centerets budget og evt. mer-/mindreforbrug udlignes via kommunens kasse, jf. Økonomiudvalget pkt. 8 d. 22. april 2013. ”
Det er forventningen, at der på ”vippen” ved årets udgang er et merforbrug. Dette skyldes primært forventningen om væsentlig større tilgang af børn end prognosen indikerede ved budgetlægningen. Den indbyggede demografiregulering i budgettet har været mere pessimistisk omkring børnetallet end den reelle udvikling. Demografireguleringen beregnes på baggrund af Slagelse Kommunes interne befolkningsprognose, som udarbejdes hvert forår. Afdelingen for Dagtilbud følger løbende udviklingen i børnetallet i de forskellige distrikter for på den måde at kunne tilpasse kapaciteten. I 2015 og 2016 har det realiserede børnetal været højere end forventet ved budgetlægningen.
Virksomhedsområdet
Det forventes, at det samlede budget for virksomhederne er i balance ved årets udgang.
Virksomhedernes budget fastlægges på baggrund af en ressourcetildelingsmodel, som er baseret på en grundtildeling i kombination med princippet om ”pris x mængde”. I ressourcetildelingsmodellen indgår udover det forventede børnetal også demografiregulering.
Virksomhedernes budget korrigeres over vippen:
Modtager et dagtilbud flere børn end forventet ved budgetlægningen, tilføres budget svarende til antallet af børn.
Modtager et dagtilbud færre børn end forventet ved budgetlægningen, tilbageføres budget svarende til antallet af børn.
Bevilling uden kassevirkning
Pasning af børn fra Asylcenter i Korsør
Byrådet godkendte d. 30. maj 2016 kontrakt med Røde Kors vedr. pasning af børn fra asylcentret i Korsør. Samtidig godkendte Byrådet, at administrationen kan forlænge kontrakten så længe ydelserne er de samme.
Der er nu indgået aftale med Røde Kors for hele 2017 på samme ydelser. Der forventes 1,105 mio. kr. i indtægter og tilsvarende udgifter i 2017.
Uddannelsesudvalget søger i forbindelse med budgetopfølgning 1 – indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 1,105 mio. kr. Bevillingen er kasseneutral.
8.3 Produktionsskoler
Redegørelse fra centerchef for Arbejdsmarked og Integration
Produktionsskoler for elever over 18 år
Bevillingen til drift af Produktionsskoler er en lovbestemt kommunal medfinansiering
fastsat af Undervisningsministeriet.
Der er ingen kommunal myndighed, som bevilger Produktionsskoleophold. De fleste elever henvises som led i den unges uddannelsesplan. Den unge eller dennes forældre kan også søge om optagelse på Produktionsskolerne direkte. Det er Produktionsskolerne selv, der afgør hvem der optages.
Der er sket en stigning i antallet af produktionsskoleelever over 18 år fra 2013 og frem og behovet forventes at stige yderligere grundet EUD reformen fra 1.8.2015.
Udfordringen lægger derved i, at kommunen ikke kan kontrollere antallet af elever og derved udgiften.
8.4 Børn og Unge
Redegørelse fra centerchef for Børn og Familie
Centret forventer overordnet set budgetoverholdelse på det specialiserede Børn- og Ungeområde. Området er fortsat præget af akutte og meget komplekse problemstillinger, der kræver indgribende foranstaltninger overfor børn, unge og deres familier. Vurderingen skal ses i dette perspektiv, hvor der løbende sker handlinger, der skal sikre balance mellem aktiviteter og budget.
Drift
Afdelingen for Børn og Unge står midt i en udviklings- og forandringsproces med fokus på den faglige, organisatoriske og styringsmæssige praksis. Processen blev igangsat i 2016 og tager sit afsæt i en omfattende sagsgennemgang i foråret 2016, der blev varetaget af Rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO og anbefalinger, som Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed (KLK) kom med i deres statusnotat, december 2016.
Uddannelsesudvalget har på udvalgsmødet den 9. januar 2017 tilsluttet sig KLK’s anbefalinger til udviklingstiltag og forslag til mål, succeskriterier og indikatorer for udviklingsprocessen. Udviklingsprocessen er endvidere understøttet af udvidelse af budgettet for 2017 og overslagsår, hvilket har givet mulighed for en styrkelse af medarbejderressourcerne og et forbedret udgangspunkt for økonomibalance på foranstaltningsområdet.
Budgetudvidelsen fra 2017 giver et godt grundlag for udviklingsprocessen. Det er dog også en proces der tager tid, og som kan give nogle afledte udfordringer - eksempelvis:
- Større kapacitet i sagsbehandlingen kan på kort sigt betyde, at der sker en stigning i antallet af foranstaltninger.
- Effekten af ændringen i den faglige og økonomiske styringsmæssige praksis kan have et flerårigt perspektiv.
Afdelingen for Børn og Unge er fortsat udfordret af et højt antal underretninger, sårbare familier med nyfødte børn, mange sager til det særlige Børn- og Ungeudvalg samt begrænset fri kapacitet indenfor egne tilbud. Kort sagt er den store ubekendte faktor, at behovet for i morgen ikke er kendt.
Aktivitetsoversigten over foranstaltninger fremgår af bilaget. Oversigten er forenklet i form af et entydigt fokus på antal aktiviteter oplistet månedsvis for 2017. Oversigten viser sammenhæng mellem de budgetlagte aktiviteter og den aktuelle måneds aktiviteter. Aktuelt ses der at være sammenhæng, dog med en del forskydninger aktiviteterne imellem.
Regnskabsresultatet for 2016 forventes at give et mindre merforbrug. Det er vurderingen, at merforbruget kan håndteres ved at blive tænkt sammen med den faglige og økonomiske styring, der i øvrigt finder sted på området – og som er et centralt udviklingspunkt.
En væsentlig del af merforbruget er relateret til Slagelse Familiecenter. Håndteringen forudsætter derfor, at der sker væsentlige ændringer i driften af Slagelse Familiecenter. Denne ændring vil tage afsæt i en netop afsluttet analyse af Slagelse Familiecenter samt i KLK’s iagttagelser og anbefalinger. Ændringen vil således indebære omstilling af styringsmæssig og indholdsmæssig karakter.
Vurderingen er en samlet afvejning af flere komplekse faktorer og rummer således en vis usikkerhed, hvilket nødvendiggøre en tæt opfølgning og et mod til at foretage relevante hurtige justeringer.
Retligt grundlag
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budgetopfølgningen har nedenstående bevillingsmæssige konsekvenser:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
Kompetenceudvikling lærere og pæd.
8.1
8.1
Undervisning asylbørn
8.1
8.1
Omplacering Takststigning overhead
8.1
1.3 (ØU)
 
Pasning asylbørn
8.2
8.2
 
 
1.620
-1.620
 
5.142
-5.142
 
 
25
-25
 
1.105
-1.105
 
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Budgetopfølgning 2017 (1) godkendes og videresendes til Økonomiudvalget
 
2.    at Indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 1,620 mio. kr. til kompetenceudvikling i folkeskolen anbefales og videresendes til Økonomiudvalget

3.    at Indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 5,142 mio. kr. til undervisning af asylbørn på Eggeslevmagle skole anbefales og videresendes til Økonomiudvalget

4.    at Takststigning overhead specialundervisning 0,025 mio.kr. anbefales omplaceret til Uddannelsesudvalget finansieret af merindtægten hos Økonomiudvalget

5.    at Indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 1,105 mio. kr. til pasning af asylbørn anbefales og videresendes til Økonomiudvalget
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Indstillingerne 1 til 5 godkendes og anbefales overfor Økonomiudvalget