Møde i udvalget d. 3. december 2018

4.     Orientering om Aftale om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen (O)

Sagsnr.: 330-2018-65180               Dok.nr.: 330-2018-579208                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Aftalepartierne ønsker, at Danmark fortsat skal have et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed, hvor virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft. Det er til gavn for både borgere, virksomheder og for samfundet som helhed. For at sikre at det fortsat er tilfældet, er ønsket at reducere den komplekse lovgivning på beskæftigelsesområdet med mange proceskrav og særregler, så disse ikke risikerer at stå i vejen for en effektiv beskæftigelsesindsats.
Reformen skal bidrage til at frigøre ressourcer i kommuner og A-kasser til effektivt at hjælpe borgerne i beskæftigelse og væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer med. Tiden skal ikke bruges på skemaer og registreringer, som ikke giver mening, eller ulogiske regler, der begrænser muligheden for at give den enkelte borger den indsats, der skal til for at komme tættere på arbejdsmarkedet. I stedet skal bl.a. ske en opprioritering af en målrettet, opsøgende indsats over for virksomhederne.
Aftalepartierne er desuden enige om, at når kommunerne og A-kasserne får en større frihed til at tilrettelægge indsatsen, skal der samtidig være øget fokus på resultater og indsatser. Det er således frihed undersvar, da prioritering af beskæftigelsesindsatsen har stor betydning for landets samlede økonomiske situation.
Aftalen bygger på 4 grundelementer:
·         Færre og mere enkle proceskrav
·         Ens regler på tværs af målgrupper
·         Flere digitale løsninger
·         Fokus på kommunernes resultater gennem benchmarking.
Færre og mere enkle proceskrav
En vigtig konsekvens af ændrede og færre proceskrav er, at kommunerne skal gennemføre flere jobsamtaler først i en borgers forsørgelsesforløb, mens der til gengæld åbnes op for, at den efterfølgende kontakt og aktive indsats kan tilrettelægges fleksibelt ud fra den enkelte borgers behov. Det skal sikre, at der ikke afholdes jobsamtaler og igangsættes aktivering blot for at leve op til reglerne. Der forventes bl.a. frigivet ressourcer til de flere samtaler først i et forsørgelsesforløb ved, at der ikke længere skal gennemføres en række samtaler, hvor det er åbenlyst, at de ikke giver mening. Det er, når borgeren inden for 6 uger går enten i job, på barsel, efterløn eller folkepension, samt når borgere er åbenlyst syge.
Administrationen støtter op om, at det giver god mening ud fra et effektmæssigt perspektiv at opprioritere den tidlige intensive kontakt og øge fokus på at komme i beskæftigelse fremfor unødig administration. Det giver også god mening at øge fleksibiliteten i kontakt- og aktiveringsforløb, så begge dele altid giver mening for både borger og sagsbehandler.
Reformen ligger endvidere op til, at proceskravet om mentorstøtte bortfalder både som ret- og pligt-tilbud og generelt set som et tilbud. Det virker i mange tilfælde fornuftigt, da det har været vanskeligt at dokumentere en entydig effekt af mentorordningen. Administrationens vurdering er, at mentorstøtte er et redskab, der er meget personafhængigt ved den enkelte mentors evner.
Som udgangspunkt er det fornuftigt med færre detaljerede proceskrav, da det giver mulighed for at opnå en større fleksibilitet i indsatsen rettet mod den enkeltes behov. Som kommune bør både politikere og administration dog være opmærksom på, at der ofte har været velmenende ræsonnementer bag, at Folketinget har tænkt forskellige indsatser for forskellige målgrupper. Når kommunen fremadrettet skal vurdere behovene i forhold til den enkelte og den enkeltes risiko for langtidsforsørgelse, giver det derfor fortsat god mening at have et fundament at bygge de individuelle vurderinger på. Kommunen bør også undlade at genopfinde alle mulige egne aktiveringsprojekter, blot fordi det nu kan lade sig gøre igen. Det er fortsat vigtigt, at borgernes udgangspunkt er, at de afklares og opkvalificeres bedst i tæt tilknytning til virksomheder og virksomhedernes behov.
Et mindre element i aftalen er, at staten for at styrke vidensgrundlaget om betydningen af kontaktforløbet, giver udvalgte a-kasser i en 4-årig forsøgsperiode ansvar for kontaktforløbet for A-dagpengemodtagere i de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Initiativet skal omfatte 25 % af de nyindplacerede årligt. Administrationen vurderer, at denne del af aftalen vil få stor politisk fokus, men rent administrativt vil det få mindre betydning både ressourcemæssigt og forhåbentligt også forsørgelsesmæssigt. Naturligvis kan man som KL hævde, at det er uheldigt, at der ikke længere er sammenhæng mellem ansvar for indsats og ansvar for resultater, da den enkelte kommune skal finansiere forsørgelsen, uanset om forsøget går godt eller skidt. Administrationen vurderer dog, at a-kasserne vil have ekstremt stort incitament til at prøve at få succes med opgaven, ligesom staten vil følge de enkelte a-kassers resultater ekstremt tæt. Staten har tilkendegivet, at de vil gribe hurtigt ind, hvis der opstår problemer med forsøget.
Ens regler på tværs af målgrupper
Det at skabe mere ens regler på tværs af målgrupper handler om at gøre lovgivningen mere overskuelig og let at forstå for både administration, borgere og virksomheder. Men det handler bestemt også om, at hvis indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov, så duer det ikke, at snævre målgrupper er med til at forhindre, at den enkelte borger kan få den rette indsats.
Derfor udvides jobrotationsordningen til flere målgrupper længere væk fra arbejdsmarkedet. I praksis vil det dog sandsynligvis kun blive få ekstra, der vil komme til at blive jobrotationsvikar, da ansættelsen fortsat skal kunne ske på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. På samme vis vil de nuværende 2 varslingspuljer blive slået sammen til 1, som vil gælde for varslede/opsagte personer både i og efter opsigelsesperioden. Det betyder reelt en permanentgørelse af forsøget med en udvidet varslingsindsats for afskedigelse af mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mellem 20-99 ansatte. Endelig kommer der ens regler om læse-, skrive- og regnekurser og test, så alle ledige uanset uddannelsesbaggrund får ret til test, med mindre jobcentret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor, ligesom undtagelsesbestemmelsen om mulighed for kompetencegivende uddannelse til ledige under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse harmoniseres.
Der er også fine intentioner i, at der skal ske en harmonisering og ensretning af varighedsbegrænsninger på løntilskud og virksomhedspraktikker, så der grundlæggende kun skelnes mellem, om borgerne er tæt på arbejdsmarkedet eller længere væk fra arbejdsmarkedet. Dog er der på nuværende tidspunkt usikkerhed om, hvordan de politiske intentioner vil blive lovmæssigt udmøntet i forhold til anvendelse af virksomhedspraktikker for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. Her hedder det i aftalen, at der er ”mulighed for forlængelse op til 26 uger efter en konkret vurdering. Herefter er der i særlig tilfælde mulighed for yderligere forlængelse”. Spørgsmålet er, hvad der kommer til at blive forstået som i ”særlige tilfælde”. Problematikken er, at de nyeste undersøgelser viser, at borgere længere væk fra arbejdsmarkedet ofte vil have bedre effekt af at være i et længere virksomhedsforløb ved samme arbejdsgiver, eksempelvis 1-2 år, hvor der løbende bygges stadig mere oven på og over tid blive aflønnet med stadig flere ordinære løntimer, som en vej tilbage mod arbejdsmarkedet. For borgerne længere væk fra arbejdsmarkedet er det personlige match mellem arbejdsgiver og borger også endnu mere vigtigt, hvorfor det ikke giver mening at tage en borger ud af et velfungerende match, hvor der skabes progression, når det endeligt er at lykkes at finde et sådant. Det vigtigste er selvfølgelig at sikre, at der undervejs tilføjes stadig flere løntimer i takt med, at borgeren udvikler sig, så der ikke bliver tale om misbrug af ordningerne.
Voksenlærlingeordningen er et effektfuldt redskab. Det giver derfor også god mening, at der lægges op til en forenkling af ordningen og en styrkelse af ordningen for de ufaglærte ledige, hvor ordningen har bedst effekt. Fremover bliver det således mindre afgørende for de ledige, om et uddannelsesønske er på en positivliste på et bestemt tidspunkt. Hermed vægtes borgerens motivation for at påbegynde en uddannelse højst, hvor tidligere undersøgelser har vist, at det afgørende for effekt af uddannelsesredskabet er, at borgeren selv er motiveret herfor. Derimod giver uddannelse sjældent mening, hvis der ikke er motivation for at tage den.
Flere digitale løsninger
Flere digitale løsninger for virksomhederne og borgerne indebærer, at der skal ske diverse automatiseringer af indberetninger af og høringer af oplysninger samt ansøgninger, ligesom alle borgere tættest på arbejdsmarkedet skal bruge selvbooking af samtaler. Borgerne skal desuden have et større ejerskab til indsatserne via Min Plan på Jobnet.
Endelig lægger aftalen op til, at også udsatte borgere kan have gavn af et CV på Jobnet, hvor der vil blive udarbejdet et særligt CV, som er målrettet udsatte grupper. I praksis er der tale om et initiativ, som Jobcenter Slagelse allerede påbegyndte implementeringen af med projekterne ”Flere skal med” og ”TVIR” for de udsatte målgrupper, hvor der er fokus på småjobs og virksomhedsrettede tilbud. I Slagelse vil det nye initiativ derfor ikke have nævneværdig ændret betydning, udover at borgerne nu skal ændre deres CV til en helt ny skabelon.
Fokus på kommunens resultater
Der er ikke nyt, at kommunerne løbende skal følges af statslige benchmarkingrapporter med fokus på bl.a. andelen af offentligt forsørgede sammenholdt med den andel, som kommunen kan forvente på baggrund af dens rammevilkår. Det er sket siden 2007, hvor man indførte de nuværende kommunale jobcentre og den såkaldte resultatrevision med tilhørende besparelsespotentiale.
Det nye er, at det i højere grad bliver muligt for staten at skride ind over for kommuner, der ikke lever op til deres ansvar i beskæftigelsesindsatsen og den frihed, som kommunerne får med regelforenklingen.
I første omgang indføres der såkaldt trinvis skærpet opfølgning, når der vurderes at være utilfredsstillende resultater, som ikke svarer til rammevilkårene og som samtidig ikke lever op til fokusmålene omkring den aktive indsats. I sidste ende gives der mulighed for, at kommuner der fortsat ikke lever op til deres ansvar, sættes under statslig administration med faste krav til indsatsen. Kommunerne kan komme ud af den skærpede opfølgning med centralt fastsatte krav, hvis de et år efter lever op til de statslige krav.
Retligt grundlag
Aftalen udmøntes med to lovforslag. Det ene vedrører den nye hovedlov for Lov om Aktiv Beskæftigelse og det andet vedrører afledte konsekvensændringer i øvrig lovgivning, ex. Lov om Aktiv Socialpolitik.
KL oplyser, at lovforslagene forventes at komme i høring til december og behandles i Folketinget primo 2019, sandsynligvis februar. Hovedparten af reformen træder i kraft 1. juli 2019.
Handlemuligheder
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får Aftale om forenklet beskæftigelsesindsats til orientering til en første drøftelse. Aftalens overordnede intentioner skal i første omgang gøres til en del af Beskæftigelsesplan 2019 og efterfølgende udmøntes i driftsplaner i takt med konsekvenser bliver stadig mere tydelige ved fremsættelsen af selve lovforslagene og tilhørende bekendtgørelser.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Forenkling af beskæftigelsesindsatsen er omfattet af Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet og derfor ikke er omfattet af DUT. I Økonomiaftalen for 2019 er det aftalt, at gevinsten ved forenkling af beskæftigelsesindsatsen samt fire andre initiativer – uden for beskæftigelsesområdet - tilsammen kan frigøre 500 mio. kr. KL vil foretage en samlet vurdering af, om de fem initiativer kan frigøre 500 mio. kr. De første kommentarer ved reformens præsentation var, at det ikke var tilfældet.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Orientering om Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats tages til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 5. november 2018:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Udsat.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Taget til efterretning med bemærkning om, at Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at få udarbejdet et notat om konsekvenserne for Center for Arbejdsmarked og Integration, når dette er muligt.