Møde i udvalget d. 3. december 2018

3.     Status på arbejdet med ungeindsatsen og FGU (O)

Sagsnr.: 330-2017-77212               Dok.nr.: 330-2018-579175                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Børne og Ungeudvalget
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Social- og Beskæftigelsesudvalget samt Børne og Ungeudvalget orienteres om status på arbejdet med tilrettelæggelse af ungeindsatsen samt FGU.
Baggrund
Status på FGU
De første bestyrelser for de nye FGU-institutioner er nu udpeget. Bestyrelsen for FGU-institutionen, der dækker Slagelse, Næstved og Vordingborg Kommuner ser således ud:
Udpeget af kommunalbestyrelserne i dækningsområdet:
·         John Dyrby Paulsen (borgmester Slagelse)
·         Carsten Rasmussen (borgmester Næstved)
·         Mikael Smed (borgmester Vordingborg)
Udpeget af arbejdstagerorganisationerne:
·         Kim Rozalski (3F)
Udpeget af arbejdsgiverorganisationerne:
·         afventer
Udpeget af bestyrelserne for dækningsområdets institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser:
·         Glenny Hansen (uddannelsesdirektør, ZBC)
Udpeget af de relevante faglige organisationer for medarbejderne på skoler, der skal sammenlægges eller overdrage til FGU-institutionen:
·         René Jensen (VUC Storstrøm)
Medarbejderrepræsentant uden stemmeret:
·         Anita Olsen (Korsør Produktionshøjskole)
Funktionsperioden for de første bestyrelser er som udgangspunkt frem til 1. august 2019. Den første bestyrelse skal iværksætte og gennemføre de opgaver, som er en forudsætning for, at institutionen den 1. august 2019 kan påbegynde udbuddet af forberedende grunduddannelse. Det indebærer blandt andet:
·         ansættelse af leder til institutionen
·         udarbejdelse af strategi og handleplan for det første skoleår
·         skoleudvikling
·         pædagogisk ledelse
·         samarbejde med den kommunale unge indsats
·         etablering af administrative funktioner og procedurer
·         kapacitetsudvikling og tilpasning af de fysiske rammer
Undervisningsministeriet har afholdt en kick-off workshop for de nye bestyrelser om forventningerne og opgaverne.
Arbejdsmarkedschefen i Vordingborg varetager indtil videre sekretariatsfunktionen for den nye bestyrelse.
Status på ungeindsatsen
KL har inviteret interesserede kommuner med i et 1-årigt partnerskab om den sammenhængende kommunal ungeindsats. Formålet med partnerskabet er at understøtte den kommunale proces fra ord og intention om en ny sammenhængende ungeindsats, til en omstilling af ungeindsatsen i den enkelte kommune, og til etablering af samarbejdet med FGU-institutionen i dækningsområdet. Partnerskabet består både af netværksmøder mellem kommunerne og aktiviteter i den enkelte kommune.
Der pågår desuden drøftelser mellem de tre kommuner på administrativt niveau om at etablere et kommunalt netværk.
Retligt grundlag
Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse LOV nr. 698 af 08/06/2018.
Handlemuligheder
Udvalgene kan tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Administrationen vurderer at det vil være givtigt at deltage i KL’s partnerskab med henblik på at få inspiration og videndele og erfaringsudveksle med andre kommuner. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Social- og Beskæftigelsesudvalget samt Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. november 2018:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Taget til efterretning.
Udvalget orienteres løbende om arbejdet i KL-partnerskabet.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 5. november 2018:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Udsat.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at der bliver orienteret om, hvor langt man er kommet med etablering af FGU-Institutionen (Forberedende GrundUddannelse), herunder virksomhedsoverdragelse af medarbejdere og tilhørende løn- og ansættelsesvilkår.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.