Møde i udvalget d. 5. februar 2018

11.   Thersvej 13 4220 - nedlæggelse af del af vejareal (B)

Sagsnr.: 330-2017-87327               Dok.nr.: 330-2018-12916                                            Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til nedlæggelse af et vejareal på 25 m2 på Thersvej 13, Korsør, matr. nr. 7000ae, Korsør Markjorder.
Baggrund
Center for Teknik og Miljø har fra ejeren af ejendommen, matr. nr. 92ak, Korsør Markjorder, modtaget oplysninger om, at der ligger et gammelt hus på grunden og i den forbindelse er der bygget et anneks, opsat et stakit og lavet en terrasse på en del af offentligt vejareal. Ved gennemgang af luftfotos kan det konstateres, at ejendommen har rådet over arealet i en årrække.
Ansøgningen om erhvervelse af del af kommunevej - Thersvej - vedrører den del af vejen, som er vist på vedlagte situationsplan fra landinspektør.
Thersvej er en lukket vej med en gående adgang til stranden. Denne adgang har ikke været generet af, at der er opsat hegn og bygget på den del af vejarealet, som ønskes nedlagt.
Ejeren af Thersvej 13, Korsør, har meddelt Center for Teknik og Miljø, at han ønske at rive de to gamle huse ned og opføre et nyt på grunden. I den forbindelse ønsker han at købe den del af vejen, hvor omtalte anneks m.v. på nuværende tidspunkt er beliggende på, som er et ret væsentligt hjørne af grunden.
Nedlæggelse af vejarealet med henblik på salg til ejeren af Thersvej 13, Korsør, medfører ingen ændringer for den gående adgang til stranden, som fortsat vil være sikret/bibeholdt.
Inden et salg af en del (25m2) af vejarealet kan gennemføres, kræver det en godkendelse efter vejloven om at vejarealet kan nedlægges.
Salg og prisfastsættelsen varetages af Center for Kommunale Ejendomme, som vil forestå det sagsforberedende i forhold til sagens behandling i Økonomiudvalget. Udgangspunktet for denne sag vil være, at grundejeren afholder alle udgifter i forbindelse med salget.
Center for Teknik og Miljø har, på baggrund af en intern høring i organisationen, ikke fået indvendinger mod afståelse af vejarealet. Funktionen af vejen bliver ikke ændret, da det på nuværende tidspunkt er inddraget i grunden.
Retligt grundlag
Lov om offentlige veje §§ 15, 124 og 127.
Handlemuligheder
Landdistriks-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan vælge, at;
1) Godkende at 25 m2 offentlig vej kan nedlægges med henblik på salg.
2) Afvise ansøgningen.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø vurderer, at det ikke vil give nogen problemer med frasalg af de ansøgte 25 m2, da forholdene ikke vil ændre sig på vejen, og vejarealet har ingen interesse for Slagelse Kommune og offentligheden.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller;
1.    at udvalget beslutter, at en del af Thersvej, matr. nr. 7000ae Korsør Markjorder, svarende til 25 m2 nedlægges som offentlig vej
2.    at Center for Kommunale Ejendomme udarbejder beslutningsgrundlag for salg af kommunal jord til behandling i Økonomiudvalget.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende: 
Godkendt.