17.  Stigsnæs Motorsportscenter (B)
Sagsnr.: 330-2021-35648Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Dok.nr.: 330-2021-184270Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ã…bent
Kompetence: |
Byrådet |
Beslutningstema
Byrådet kan beslutte, hvorvidt der arbejdes videre med etablering af motorsportscenter ved Stigsnæs.
Sagens indhold
Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2019 at undersøge, om der kan skabes grundlag for særlige aktiviteter på Stigsnæs, fx motocross, go-cart, speedway, paint-ball, mountainbike mv. Efterfølgende besluttede økonomiudvalget i december 2019 på baggrund af dialog med en række interessenter et scenarie for, hvordan de forskellige klubber og foreninger ville kunne blive placeret i et motorsportscenter Stigsnæs.
I forbindelse med en genoptaget dialog om Stigsnæs Havn er der på ny potentielle udviklingsmuligheder for området, som betyder, at der i forbindelse med blandt andet nedrivning af værket vil være behov for bagarealet i minimum en længere periode. Det skal samtidig i den videre planlægning afgøres om arealet skal indgå i den samlede udvikling af området. På den baggrund anbefales, at der ikke arbejdes videre med planlægning af et motorsportscenter
Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte, hvorvidt der arbejdes videre med etablering af motorsportscenter ved Stigsnæs.
Vurdering
Administrationen vurderer, at udviklingen af Stigsnæs Havn er af væsentlig betydning for Slagelse Kommune.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.   at Byrådet beslutter, at der ikke arbejdes videre med etablering af motorsportscenter ved Stigsnæs.
Bilag
330-2021-191921 |
Bilag - (Støjrapport_vedr._S) |
Beslutning i Byrådet den 31. maj 2021:
Fraværende: Ebbe Jens Ahlgren (V), Morten Hass Augustsen (V), Unnie Oldenburg (A)
At 1 - Godkendt.
Helle Blak (UFP) finder det vigtigt at en kommune af Slagelses størrelse har et motorsportcenter.
(O) stemte imod indstillingen.
Henrik Brodersen (O) ønskede at sagen sættes i bero med mulighed for genoptagelse, når der er afklaring om arealets anvendelse.
Det er borgmesterens forventning, at det hurtigt afklares om der kan gås videre med Stigsnæs Industrihavn.
Bilag vedrørende motorsportscenteret vedlægges referatet.