Møde i udvalget d. 6. maj 2019

5.     Budgetopfølgning 2 for 2019 - SBU (B)

Sagsnr.: 330-2019-21420               Dok.nr.: 330-2019-129248                                          Åbent
Kompetence: Social og beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 2 for 2019 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.
Social og beskæftigelsesudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2019 at have et merforbrug for driftsudgifterne på 8,655 mio. kr. 
Hovedårsagerne til det forventede merforbrug er en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere og jobafklaring, samt en stigning i antal tilkendte førtidspensioner, blandt andet som konsekvens af indsatser og projekt kørt i Jobcentret.
Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Vedlagt er handleplan vedr. området for midlertidige boliger, hvor der forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr. Der indstilles til omplacering indenfor udvalget egen ramme, sådan at forbrug og budget balancerer.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der indstilles en omplacering mellem løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner placeret under Center for Arbejdsmarked og Integration og midlertidige boliger placeret i Center for Kultur, Fritid og Borgerservice.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
02.01 (CAI)
-603
 
 
 
Drift
02.01 (CKFB)
603
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren samt Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Budgetopfølgning 2 for 2019 samt handleplaner godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet
2.    at Omplaceringen af 0,6 mio. kr. fra Center for Arbejdsmarked og Integration til Center for Kultur, fritid og Borgerservice godkendes og sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Ad. 1. Budgetopfølgning 2 for 2019 samt handleplan godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byråd.
Ad. 2. Godkendes.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at der på det kommende møde kommer punkt på vedr. førtidpensioner med underbyggende notat.
(V) er generelt bekymret for udviklingen på førtidpensionsområdet jf. aktuelle tal på Jobindsats.dk. pr. 6. maj 2019.
Thomas Clausen (Ø) er tilfreds med udvilkingen i antallet af tilkendelser af førtidspensioner.