Møde i udvalget d. 8. april 2019

11.   Bevilling af kørekort 2018 (O)

Sagsnr.: 330-2019-22248               Dok.nr.: 330-2019-127432                                          Åbent
Kompetence: Social og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om antallet af bevilliget kørekort fordelt på målgrupper givet i 2018, samt den tilhørende økonomi. Ligeledes er opgjort hvor mange der fortsat er i offentlig forsørgelse.
Baggrund
Ved Social og beskæftigelsesudvalgets møde i marts blev der ønsket et opgørelse over brugen af kørekort.
I vedlagte bilag gives en opgørelse heraf.
Det ses, at der samlet er givet kørekort til 141 personer i 2018, hvoraf de 94 er selvforsørgende ved opslag i marts 2019. Der er samlet set brugt ca. 2,3 mio. kr. Størstedelen af kørekort er givet som 6. ugers jobrettet uddannelse, af disse kørekort er de overvejende givet til godstransport, kørsel med vogntog og bus. Kørekort som 6. ugers jobrettet uddannelse beløber sig i ca. 1,4. mio. kr. og er en ret der gælder ufaglærte og faglærte ledige.
Retligt grundlag
Loven om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Administrationen vurderer at kørekort i overvægt bliver brugt til at sikre fremtidig beskæftigelse, samt at de oftest gives hvis der foreligger en arbejdsgivererklæring.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Sagen tages til orientering.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 8. april 2019:
Fraværende: 
Taget til orientering.