Møde i udvalget d. 7. august 2017

9.     Drøftelse af udkast til procesplan og kommisorium for ungeområdet (D)

Sagsnr.: 330-2017-44193               Dok.nr.: 330-2017-413872                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
I forlængelse af Uddannelsesudvalgets drøftelse på mødet i juni omkring klubber, gadeplan og SSP har administrationen udarbejdet udkast til kommissorium og procesplan, der skal munde ud i et oplæg til nytænkning af ungeområdet. Kommissorium og procesplan fremgår af vedlagte bilag 1.
I 360 graders analysen på skoleområdet, som Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget har behandlet i juni 2017, omhandler en af analyserne klubområdet. Denne analyse samt tidligere oplæg vedrørende indsatsen i forhold til større børn og unge, peger alle i retning af, at der er behov for at nytænke fremtidens tilbud og indsatser på ungeområdet. Tendensen i andre kommuner peger ligeledes på, at klub indsatser, SSP, gadeplan og tilsvarende i relation til de unge skal ses i sammenhæng og med et mindset, som er anderledes end de nuværende traditionelle ungetilbud. Der skal tænkes bredere, hvilket betyder at ungeområdet fremover i meget højere grad skal baseres på de unges ønsker og behov, som medansvarlige partnere i eget liv sammen med fagprofessionelle, frivillige, organisationer m.fl.
Erfaringer fra andre kommuner viser, at det er en tidskrævende proces og at der derfor skal gives ”god” tid til at arbejde med området.
Center for Skole igangsætter en proces i august 2017 med et forventet output i sommeren 2018 jf. bilag 1.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Uddannelsesudvalget drøfter udkast til kommissorium og procesplan og evt. kommer med bemærkninger til kommissorium og procesplan inden endelig beslutning i udvalgsmødet i september.
Vurdering
Administrationen vurderer, at den forslåede procesplan og kommissorium danner en ”god” ramme for udvikling og fremtidssikring af ungeområdet – der inddrages mange interessenter i forløbet og Uddannelsesudvalget vil løbende blive orienteret/inddraget. Det vil bl.a. give processen kontinuerlig legitimitet og give ejerskab til output af processen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udkast til procesplan og kommissorium drøftes.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 7. august 2017:
Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Drøftet med bemærkning om, at der bør ske en afgrænsning og præcisering af målgruppen.
Gerne synliggørelse af det historiske tilbageblik på perioden fra 2010 til nu.
Udvalget godkender tids- og procesplan for kommissoriet endeligt på udvalgets møde i september.