Møde i udvalget d. 10. maj 2017

9.     Udmøntning af pulje rettet mod forebyggelse ensomme ældre i lokalområderne (O/B)

Sagsnr.: 330-2016-936                   Dok.nr.: 330-2017-277470                                Åbent
Kompetence: Sundheds- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om den seneste udmøntning af midler fra puljen og skal tage stilling til, hvad der skal ske med de resterende midler.
Baggrund
D. 8.3. behandlede udvalget ansøgninger til puljen rettet mod ensomme ældre i lokalområderne. Midlerne kunne søges af lokal- og landsbyråd. Her besluttede udvalget at imødekomme otte ud af ni søgninger, og at de resterende midler skulle forsøges udmøntet via endnu en ansøgningsrunde, hvortil administrationen fik mandat til at behandle ansøgningerne og tildele midler ud fra de opstillede kriterier.
Der var til denne 2. ansøgningsrunde frist d. 18.4. og der er indkommet fire ansøgninger:
Ansøger
Beløb
Tårnborg Lokalråd
15.000
Bisserup Byting
14.500
Vestermose Lokalråd
14.600
Rude Beboerforening
6.000
Tårnborg Lokalråd, Vestermose Lokalråd og Rude Beboerforening får tildelt det ansøgte beløb. Bisserup Byting får afslag. Bisserup Byting søgte også midler i 1. ansøgningsrunde, og udvalget besluttede her at give afslag grundet manglende opfyldelse af tildelingskriterier. Ansøgningen i denne runde er identisk med den tidligere ansøgning, hvorfor der også gives afslag denne gang.
Den samlede ansøgningspulje var oprindeligt på 200.000 kr. Efter 1. rundes udmøntning var der 86.083 kr. tilbage til udmøntning i 2. runde. Nu er der således 50.483 kr. tilbage.
Retligt grundlag
Værdighedsmidlerne under Finansloven 2017.
Handlemuligheder
Udvalget tager orienteringen om fordeling af midler til efterretning, og tager stilling til de resterende midler i puljen.
Vurdering
Tildeling og afslag lever op til de politisk vedtagne kriterier for udmøntning af puljen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget tager orienteringen om tildeling og afslag til efterretning.
2.    at Udvalget beslutter, hvad der skal ske med de resterende midler, 50.483 kr., i puljen.
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 10. maj 2017:
Fraværende: 
At 1: Taget til efterretning.
At 2: Udvalget genovervejer efter sommerferien, hvordan de resterende midler skal bruges.