Møde i udvalget d. 5. februar 2018

6.     Budgetopfølgning 1 for 2018 - Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2017-92674               Dok.nr.: 330-2018-6754                                              Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 1 for 2018 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat reglerne om, at der skal gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. Marts, juni og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Budgetopfølgningerne udarbejdes i almindelighed på baggrund af aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året.
Budgetopfølgning 1 gennemføres dog så tidligt på året, at de aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata er begrænsede. Derfor er udgangspunktet for budgetopfølgning 1, at budgettet overholdes på alle områder medmindre der er konkret viden om andet. Budgetopfølgningen udarbejdes derfor med fokus på:
· Væsentlige ændringer i forudsætninger i forhold til det korrigerede budget, herunder afledt af forventet regnskab 2017.
· Budgetaftalens udmøntning.
· Forventet realisering af anlægsbudget.
Der sættes således alene fokus på områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling. Handleplaner fra tidligere år, der fordrer indsats i 2018, forelægges ligeledes.
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget forventes at have et merforbrug for driftsudgifterne på 1,0 mio. kr. og at anlægsudgifterne vil balancere.
Landdistriktsudvikling
For politikområde Landdistriktsudvikling forventes ved budgetopfølgning 1 ingen afvigelser mellem budget og regnskab for 2018.
Drift og Teknik
Drift 2018
For politikområde Drift og Teknik forventes ved budgetopfølgning 1 ingen afvigelser på driften mellem budget og regnskab for 2018.
Anlæg 2018
I budget 2018 mangler der fortsat 5,0 mio. kr. for at kunne overholde de eksisterende asfaltkontrakter. Hvilket betyder at byrådet skal omprioriterer LTE udvalgets midler i 2018. Når regnskab 2017 er endeligt, og størrelse af de forventede mindreforbrug kendes, vil Center for Teknik og Miljø komme med forslag til alternativ finansiering indenfor politikområdets ramme.
Kommunale Ejendomme
Teknisk korrektion vedr. ældre- og handicapboliger
I forbindelse med overflytningen af ældre- og handicapboliger til Kommunale Ejendomme er der konstateret en budgetmæssig ubalance på 1,031 mio. kr. i 2018 og 1,699 mio. kr. i overslagsårene. En oversigt over, hvilket boliger, der bør korrigeres, fremgår af bilag 2. Udvalget skal på et kommende møde tage stilling til finansieringen af ubalancen.
Udmøntning af besparelse vedrørende fase 2 på rengøringsservice
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet optimere rengøringsområdet. Fase 1 er gennemført og besparelsen er realiseret. Det blev ligeledes besluttet, at besparelsen vedrørende fase 2 skulle udmøntes på bygninger uden for det nuværende rengøringsområde, som primært er bygninger på ældre- og handicapområdet samt bygninger, hvor rengøringen er integreret i det daglige arbejde.
Det foreslås, at besparelsen i 2018 kun bliver udmøntet med 50%, så institutionerne har mulighed for at tilpasse sig det lavere budget, hvorved besparelsen først har fuldt gennemslagskraft i 2019. Besparelsen vedrørende fase 2 er fordelt ud fra de enkelte institutioners samlede m2. Det foreslås derfor at de enkelte bygningers rengøringsbudgetter reduceres med 1,0 mio. kr. i 2018 og 2,137 mio. kr. i overslagsårene og at Rengøringsservices budgetterede besparelser reduceres tilsvarende.
Hovedparten af rengøringsbudgetterne for bygningerne ligger ude på de decentrale områder, da det vedrører rengøringsbudgetter på takstfinansierede enheder, selvejende institutioner mv., men der ligger også enkelte under Ejendomsservice. En oversigt over områder, hvor rengøringsbudgettet skal reduceres kan se i bilag 3.
Handleplaner
Ejendomsstrategien forventer merforbrug på godt 5 mio. kr. for 2017. Dette merforbrug forventes dog indhentet i starten af 2018 ved aflæggelse af anlægsregnskab for salget af Klosterbanken 17.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune” indeholder retningslinjer for budgetopfølgningerne.
Handlemuligheder
Der er ikke udarbejdet handleplan vedrørende den tekniske korrektion på ældre- og handicapboliger, hvilket skyldes at området er overført til Kommunale Ejendomme pr. 1/1 2018. Der er ikke umiddelbart muligt at finansiere det forventede merforbrug inden for Kommunale Ejendommes eget budget.
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal sikre økonomisk balance inden for udvalgets budgetramme og kan derfor flytte budget mellem udvalgets politikområder.
Hvis udvalget ikke kan sikre økonomisk balance skal Økonomiudvalget sikre økonomisk balance inden for det samlede budget og kan derfor flytte budget mellem udvalgene.
Hvis Økonomiudvalget ikke kan sikre økonomisk balance skal Byrådet godkendt en evt. tillægsbevilling.
Vurdering
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget bør sikre økonomisk balance inden for udvalgets budgetramme.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2018
2019
2020
2021
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Rengøring, HPU
04.01
-247
-528
-528
-528
Rengøring, KFU
05.01
-350
-748
-748
-748
Rengøring, SU
07.01
-12
-24
-24
-24
Rengøring, BUF
08.04
-72
-154
-154
-154
Rengøring, Ejd.serv.
06.03
-163
-348
-348
-348
Reng., Drift/teknik
06.02
-23
-50
-50
-50
Rengøring, Beredsk.
01.01
-34
-72
-72
-72
Rengøring, Skole
08.01
-78
-167
-167
-167
Rengøring, BEU
02.01
-21
-46
-46
-46
Rengøring, Reng.ser
06.03
1.000
2.137
2.137
2.137
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Hvis udvalget ikke kan sikre økonomiske balance inden for udvalgets budgetramme, skal den tekniske korrektion på ældre- og handicapboliger muligvis finansieres af de øvrige udvalg.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektør samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller
1.    at Budgetopfølgning 1 for 2018 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet.
2.    at Handleplaner godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet
3.    at Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget, at der budgetomplaceres 1,0 mio. kr. i 2018 og 2,137 mio. kr. til rengøringsservice fra de øvrige udvalg og udvalgets øvrige politikområder.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende: 
Godkendt.