Møde i udvalget d. 5. februar 2018

11.   Budgetopfølgning 1 for 2018 - Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2017-91523               Dok.nr.: 330-2018-20381                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 1 for 2018 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.
Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd
Baggrund
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Budgetopfølgningerne udarbejdes i almindelighed på baggrund af aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året.
Budgetopfølgning 1 gennemføres dog så tidligt på året, at de aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata er begrænsede. Derfor er udgangspunktet for budgetopfølgning 1, at budgettet overholdes på alle områder medmindre der er konkret viden om andet. Budgetopfølgningen udarbejdes derfor med fokus på:
• Væsentlige ændringer i forudsætninger i forhold til det korrigerede budget, herunder afledt af forventet regnskab 2017.
• Budgetaftalens udmøntning
• Forventet realisering af anlægsbudget
Der sættes således alene fokus på de områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling. Handleplaner fra tidligere år, der fordrer indsats i 2018, forelægges ligeledes.
For Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget forventes driftsudgifterne at balancere. For anlægsudgifterne vedrørende Tude Å projektet forventes anvendt ca. 1,3 mio. kr. i 2018.

Drift 2018
For politikområde Plan og Byggesager forventes ved budgetopfølgning 1 ingen afvigelser på driften mellem budget og regnskab for 2018.
For politikområde Miljø og Natur forventes ved budgetopfølgning 1 ingen afvigelser på driften mellem budget og regnskab for 2018.

Anlæg 2018
For politikområde Miljø og Natur forventes fortsat en forsinkelse vedrørende Tude Å projektet. Klagesagsbehandling i forbindelse med myndighedsgodkendelse betyder at projektets anlægsfase tidligst forventes at kunne komme i gang ultimo 2018 / primo 2019.
Der forventes derfor kun anvendt ca. 1,3 mio. kr. i 2018 af de bevilligede anlægsmidler. Når regnskab 2017 er endelig opgjort forventes overført et mindreforbrug på ca. 9,4 mio. kr. til 2018/2019. Der er i forvejen budgetlagt med 2,6 mio. kr. i 2018 til Tude Å projektet.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune indeholder retningslinjer for budgetopfølgningerne.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller,
1.    at Budgetopfølgning 1 for 2018 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet.
Beslutning i Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende: 
Godkendt.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.