Møde i udvalget d. 2. marts 2021

10.   Foreløbigt regnskab 2020 - overførsler til 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2020-2647                   Dok.nr.: 330-2021-54318            Åbent
Kompetence: Byådet
Beslutningstema
Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2020. Derudover skal udvalget indstille overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2021. 
Sagens indhold
Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat 2020 på drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af pkt. A. opdelt på udgiftstyper. Resultat pr. enhed/virksomhed på drift fremgår af bilag 1 og resultat på anlæg fremgår af bilag 2 fordelt på de enkelte projekter.
Overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2020 til 2021 tager udgangspunkt i nedenstående opdeling på ”Budgetrammer”:
·       For Budgetramme 1 (serviceudgifter og særligt dyre enkeltsager) overføres mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene. For merforbrug over 5% (eller 1. mio.kr.)  udarbejdes handleplan til den efterfølgende budgetopfølgning, der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år. (Godkendt af ØU 7. december 2020)

·       For Budgetramme 2 (overførselsudgifter, forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindreforbrug ikke mellem regnskabsårene.

·       For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og Centre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte anlægsbudgetter overføres fuldt ud.

·       For det brugerfinansierede område og ældreboliger overføres over-/underskud via status og derfor sker der ikke overførsel af drifts- og anlægsbevillinger
Afvigelse fra disse hovedprincipper skal godkendes i Økonomiudvalget og Byråd.
Økonomiudvalget behandler på møde d. 15. marts 2021 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 22. marts 2021.
A.   Regnskabsresultat, drift
Regnskabsresultatet for 2020 viser for drift et samlet mindre forbrug på 18,4 mio. kr.
Resultatet fordeler sig således:
Regnskabsresultat, drift

Forebyggelses- og Sundhedsudvalget

Mio. kr.
Korrigeret budget
2020
Regnskab 2020
Afvigelse
(- = mer-
forbrug)
 
7.1 Pleje og Omsorg
 
 
 
Serviceudgifter
731,6
717,5
14,1
Særligt Dyre Enkeltsager
0,0
-0,8
0,8
Ældreboliger
2,9
2,7
0,2
7.2 Sundhed og Forebyggelse
 
 
 
Serviceudgifter
87,2
84,2
3,0
7.3 Medfinansiering
 
 
 
Medfinansiering
328,6
328,3
0,3
Total
1.150,3
1.131,9
18,4
Forebyggelses- og Seniorudvalgets regnskab 2020 viser et mindre forbrug på 18,4 mio. kr. herfra trækkes 0,3 mio. kr. vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering, hvilket der ikke er overførselsadgang på – det vil sige at mindre forbrug automatisk tilbageføres kassen.
På områderne med overførselsadgang viser regnskab 2020 herefter et mindre forbrug på 18,107 mio. kr.
Mindre forbrug svarer til ca. 2,2 % af det korrigerede budget.
Mindre forbrug under Pleje og Omsorg omfatter i store træk myndighedsområderne samt elevområdet.
Mindre forbrug under Sundhed og Forebyggelse er på områderne Sundhedstilbud, Velfærdsteknologi og Social tandpleje.
Der er udarbejdet specifikation og beskrivelser for alle regnskabsområder, hvilke ses i bilag 1.
B.    Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift (bilag 1)
Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.
Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift

Forebyggelses- og Sundhedsudvalget

Mio. kr.
Overført
fra 2019
til 2020
Overføres
fra 2020
til 2021
Tilføres
kassen
 
7.1 Pleje og Omsorg
-0,7
13,344
1,747
7.2 Sundhed og Forebyggelse
3,3
3,773
-0,757
Total
2,6
17,117
0,990
Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.
I kolonnen ”tilføres kassen” ses de beløb, som administrationen anbefaler tilbageføres kassen, da der er tale om de i 2020 budgetudfordrede områder, hvortil der blev givet tillægsbevillinger.
C.   Overførsel anlæg (bilag 2)
Regnskabsresultatet for 2020 viser for anlæg samlet uforbrugte anlægsbudgetter på 5,168 mio. kr.
Nedenstående tabel viser hvordan overførsler på anlæg overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder. En mere detaljeret oversigt kan ses i bilag 2, hvoraf også fremgår forklaringer til de enkelte afvigelser.
Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb, anlæg

Forebyggelses- og Sundhedsudvalget

Mio. kr.
Overføres
fra 2020
til 2021
 
7.1 Pleje og Omsorg
10,760
7.2 Sundhed og Forebyggelse
-5,592
Total
5,168
·       På Pleje og Omsorg er anlægsprojekterne træningsfaciliteter og anretter køkkener på plejecentre forsinkede, hvorefter uforbrugte midler først anvendes i 2021.
·       På Sundhed og Forebyggelse er mindre forbrug på Velfærdsteknologi, hvilke skal anvendes til igangsatte implementeringer i 2021. Etablering af Sundhedshus viser merforbrug.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. Styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn” for Slagelse Kommune afsnit 1.3, som er godkendt af Byrådet den 29. marts 2016 med ændring vedr. overførsel af mindre forbrug.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedrørende overførsel af mindre-forbrug på drift og anlæg samt tilbageførsel af budget til kassen på centrale områder, herunder myndighed.
Alternativt kan Forebyggelses- og Seniorudvalget for specifikke områder anbefale Økonomiudvalg og Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.
Vurdering
Drift
Administrationen anbefaler, at kommunens styringsregler følges for så vidt angår Virksomhederne, hvorefter der overføres uforbrugte budgetrammer fra 2020 til 2021 som angivet i bilag 1 på drift. På myndighedsområderne samt andre centrale områder anbefales tilbageførsel af beløb til kassen, idet disse områder i sommeren 2020 fik tilført tillægsbevilling til budgetudfordrede områder.
Det betyder, at der 16,217 mio. kr. indstilles overført til forbrug i 2021, da der er tale om dels øremærkede midler – dels disponerede midler. De resterende 1,890 mio. kr. kan tilføres kassen.
Det skal hertil bemærkes, at der er behov for ekstra medarbejderressourcer på hjælpemiddelområder, for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Det anbefales derfor, at 0,900 mio. kr. overføres til dette formål.
Såfremt dette besluttes, vil der skulle søges overført i alt 17,117 mio. kr. og der vil der restere 0,990 mio. kr. som kan tilbageføres kassen.
Anlæg
Der er netto et mindre forbrug samlet set på anlæg på 5,168 mio. kr. Specifikation ses i bilag 2. Alle anlægsmidler anbefales overført til disponerede formål i 2021.
Projekterne Træningsfaciliteter, anretter køkkener på plejecentre og velfærdsteknologi, da der er tale om igangværende processer, hvorfor der er periodeforskydninger mellem årene.
Sundhedshus viser merforbrug, hvilket anbefales overført til 2021 og dermed indgå i det samlede anlægsregnskab for projektet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indstilling fra administrationen indebærer, at der vedr. drift skal overføres mindre forbrug på netto 17,117 mio. kr. fra 2020 til 2021, fordelt med 13,344 mio. kr. på Pleje og Omsorg og 3,773 mio. kr. på Sundhed og Forebyggelse.
På anlæg betyder indstillingen, at der samlet overføres uforbrugte anlægsbudgetter på anlægsprojekter for samlet 5,168 mio. kr.
Overførslerne finansieres over kassen.
I hele 1.000 kr.
Politik-område
2021
2022
2023
2024
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift – Pleje og Omsorg
7.1
13,344
 
 
 
Drift – Sundhed og Forebyggelse
7.2
3,773
 
 
 
Anlæg – Pleje og Omsorg
(rådighedsbeløb)
7.1
10,760
 
 
 
Anlæg – Sundhed og Forebyggelse 
(rådighedsbeløb)
7.2
-5,592
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Kassen
1.4
22.285
 
 
 
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Sundheds- og Ældrechefen indstiller,
1.    at orientering om foreløbigt regnskabsresultat for 2020 tages til efterretning.
2.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget godkender, at der af mindre forbrug på myndighedsområdet overføres 0,900 mio. kr. til hjælpemiddelområdet i 2021 til ansættelse af flere medarbejdere for nedbringelse af ekspeditionstiden
3.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der på drift på de respektive politikområder og enheder jf. bilag 1 overføres et samlet mindreforbrug/merforbrug på i alt 17,117 mio. kr.
4.    at  Forebyggelses- og Seniorudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der overføres et samlet uforbrugt anlægsbudget jf. bilag 2. til anlæg på i alt 5,168 mio.kr.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. marts 2021:
Fraværende: 
Udvalget godkendte de fire indstillinger i At 1) - At 4).
Vedr. At 1):
(V) og Ann Sibbern (UFP) tog indstillingen til orientering.
Vedr. At 3):
(V) tog forbehold for indstillingen begrundet i, at sagen blev udsendt for sent.
Ann Sibbern (UFP) stemte imod indstillingen. Ann Sibbern (UFP) kan ikke tilslutte sig handleplanerne på plejecentrene med afvikling af merforbrug. Ann Sibbern (UFP) finder det problematisk, at borgere og medarbejdere skal belastes af de ekstra udgifter, der har været og er grundet COVID-19 ved blandt andet, at vikarer begrænses ved medarbejderes fravær, da dette kan få betydning for serviceniveauet.