Møde i udvalget d. 6. juni 2017

4.     Budget 2018-21 - Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2017-35456               Dok.nr.: 330-2017-329016                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Udvalget drøfter temaer, som det vil være væsentligt at have opmærksomhed på i forbindelse med budgetlægningen for 2018-2021, herunder om der er emner, der skal nærmere belyses frem til Byrådets temamøde om budgettet i juni.
Baggrund
Byrådet godkendte på sit møde den 27. februar 2017 proces for udarbejdelse af Budget 2018-2021.
Udvalget har på tidligere møder i foråret drøftet budget 2018-2021 med henblik på at få udarbejdet analyser mv. til junimødet.
Udvalget skal på mødet i juni drøfte budgetgrundlaget på baggrund af:
 
· 2. budgetopfølgning, herunder udfordringer og ønsker samt finansiering af disse
· Vedtaget budget 2018
· Budgetseminaret i april
Budgetgrundlag
Der er til brug for udvalgets budgetdrøftelser udarbejdet et foreløbigt budgetgrundlag – vedlagt som bilag. Budgetgrundlaget vil blive opdateret på baggrund af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen primo juni og indgå i det administrative budgetgrundlag. Efter beregning af aftalen vil et nyt administrativt budgetgrundlag blive fremsendt til Byrådet den 8. august 2017 og blive forelagt til Økonomiudvalgets drøftelse og afklaring af den videre proces den 14. august 2017.
Kan og skal-opgaver
Som en del af budgetproceduren er der på baggrund af udvalgenes drøftelser endvidere udarbejdet et skøn over udvalgets kan og skal-opgaver til udvalgets inspiration og drøftelse (vedlagt som bilag).
Anlægsprojekter vedrørende kulturbygninger
Udvalget har ønsket en oversigt over bygninger, især fredede, der har behov for større renovering.
Oversigt fra Center for Kommunale Ejendomme over behov for renovering af bygninger på kultur- og fritidsområdet er vedlagt som bilag.
Vandskulpturer
Udvalget har endvidere ønsket en orientering om behov for renovering af vandskulpturer – orientering er vedlagt som bilag. Entreprenørservice vurderer, at der pt. er behov for renovering af skulpturen ”De syv dage”.
Projekter fra Budget 2017, der afventer endelig beslutning og bevilling
Ved budgetforliget for 2016 og 2017 blev det besluttet, at ”Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget arbejder videre med at fremtidssikre Korsør Bibliotek og Korsør Kulturhus i form af samlokalisering”. Der er ikke afsat midler til samlokaliseringen. Yderligere beskrivelse vedrørende beslutningen er vedlagt som bilag.
I budget 2017 fremgår det, at Aqua Park projektet ønskes realiseret. Det er fortsat uafklaret, hvordan projektet finansieres.
Udvalget kan vælge at inddrage hele Byrådet i drøftelse af de emner, som udvalget lægger vægt på. Dette sker på Byrådets temamøde i juni.
Retligt grundlag
Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.
Handlemuligheder
Udvalget har mulighed for at drøfte emner, der vurderes relevante for udarbejdelse af budgetforslag, samt hvordan områdets interessenter, herunder brugerbestyrelser og råd, skal involveres i budgetprocessen.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter emnerne og afklarer, om der er punkter, der skal yderligere belyses, inden drøftelserne på Byrådets temamøde om budgettet i juni. Herudover skal udvalget drøfte, hvordan udvalgsområdets aktører skal involveres i budgetprocessen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1. at udvalget drøfter budget 2018-2021 herunder udfordringer, ønsker samt finansiering heraf.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  ingen
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget ønsker følgende belyst til de kommende budgetforhandlinger:
Kan/skal-opgaver - "kan" opgaverne skal beskrives yderligere ift. konsekvenser ved at reducere service
Bygninger - der ønskes en beskrivelse af, om vedligeholdelsesstandarden pr. kvadratmeter reelt er steget med budgetomlægningerne til Kommunale Ejendomme
Skulpturer i det offentlige rum - der ønskes en oversigt over udgifter til løbende vedligehold
Samlokalisering af Korsør Bibliotek og Kulturhus - finansiering af ombygning skal med i budget 2018
Svømmefaciliteter - der ønskes en beskrivelse af renoveringsopgaver i begge svømmehaller i de kommende år og konsekvenserne af, at det ikke bliver indfriet