Møde i udvalget d. 4. februar 2019

4.     Budgetopfølgning 1 for 2019 SBU (B)

Sagsnr.: 330-2019-1313                 Dok.nr.: 330-2019-6756                                              Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 1 for 2019 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.
Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender budgetopfølgningen, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.
Baggrund
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Budgetopfølgningerne udarbejdes i almindelighed på baggrund af aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året.
Budgetopfølgning 1 gennemføres dog så tidligt på året, at de aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata er begrænsede. Derfor er udgangspunktet for budgetopfølgning 1, at budgettet overholdes på alle områder medmindre der er konkret viden om andet. Budgetopfølgningen udarbejdes derfor med fokus på:
•      Væsentlige ændringer siden budgetvedtagelsen - særligt for områder, der er aktivitetsstyrede, eller tillægsbevillinger givet i 2018, som også har effekt i 2019
Der sættes således primært fokus på de områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling. Handleplaner fra tidligere år, der fordrer indsats i 2019, forelægges ligeledes.
Social- og Beskæftigelsesudvalget forventes i 2019 at have et samlet mindreforbrug på 3,089 mio. kr. En specifikation af mindreforbruget kan ses i bilag 1.
I hovedtræk kan nævnes at der forventes:
·         Mindreforbrug på kontanthjælpsområdet på ca. 14 mio. kr., som skyldes en nedgang i antallet af modtager i 2018.
·         Flere i fleksjob end oprindeligt beregnet, hvilket giver et merforbrug på ca. 8,5 mio. kr.
·         Flere sygedagpengemodtagere, hvilket giver et merforbrug på ca. 6,1 mio. kr.
·         Flere Jobafklaringsforløb end oprindelig budgetlagt, hvilket giver et merforbrug på 5,6 mio. kr.
Alle områder under udvalget følges tæt.
Alle budgetter tilrettes sådan at budgettet afspejler det forventede forbrug inden budgetopfølgning 2. Ved samme budgetopfølgning vil der indstilles til omplaceringer imellem centre, hvis dette er nødvendigt. Det vil dreje sig om området vedr. boligplacering, hvor der er en tilhørende handleplan vedlagt denne sag.
Siden budgetvedtagelsen er budgettet for Jobcentrets § 85 flyttet til Center for Handicap og Psykiatri.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Vedlagt er handleplan for midlertidige boliger
Vurdering
Der vurderes et samlet budget i balance.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren samt Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Budgetopfølgningen 1 for 2019 samt handleplan for midlertidige boliger godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2019:
Fraværende:  Ali Yavuz (A)
Godkendt, og sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet med bemærkning om, at man bør afsøge muligheden for finansiering af merforbrug på midlertidige boliger indenfor andre områder.
Sofie Janning (A) oplyser, at hun ikke ønsker kassefinansiering.
Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler, at udgifter til midlertidige boliger medtages i kommende budget.