Møde i udvalget d. 6. marts 2017

3.     Centerets orientering til Udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2013-106411             Dok.nr.: 330-2016-672241                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Udvalget informeres hermed om alle puljer på kultur-, fritids- og turismeområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.
KULTUR:
Pulje
Forbrug
Restbudget
Puljen til kulturelle formål
2.458.605
1.878.500
580.105
FRITID:
 
 
 
Idræts- og Fritidspuljen
673.458
66.800
606.658
Markedsføringspuljen
1.011.269
971.500
*39.769
Puljen til selvorganiserede
152.754
36
152.718
Gadeidrætspuljen
75.000
0
75.000
Udviklingspuljen (FOU)
100.000
0
100.000
TURISME:
 
 
 
Pulje til Korsør Fæstning
400.000
0
400.000
Turismepulje
1.192.000
678.000
514.000
*Disse midler er som udgangspunkt reserveret til Ecco Tour jf. beslutning på mødet i juni 2016.
Kulturområdet:
Status på Ny Trelleborg
Generel status og kapitalrejsning:
· Ny Trelleborg-projektet forløber planmæssigt i henhold til den af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkendte strategi og tidsplan den 7/4 2015.
· Vi har netop afsendt en stor fondsansøgning. Behandlingstiden og udfaldet af behandlingen kan påvirke tidsplanen.
· Som beskrevet i tidsplanen godkendt af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 7/4 2015 er det meget vanskeligt at sætte nøjagtig tid på, hvor lang tid det tager at afslutte kapitalrejsningen efter projektkonkurrencens afslutning, da det er meget sjældent, at ansøgningerne går glat igennem. Typisk er der behov for flere dialog-/tilretningsmøder med de interesserede fonde, inden selve ansøgningen udarbejdes. Herefter skal den behandles på et eller oftest flere kvartalsvise bestyrelsesmøder hos fondene. Den indsatte tidsperiode til kapitalrejsning er stram, og der kan støde yderligere til. Projektets tidsplan revideres i givet fald, i takt med at udfordringerne opstår.
· I foråret 2017 forberedes og indledes de næste ansøgningsprocesser og fondsdialoger.
· Dialogen med fondene betyder, at der i forår og efterår 2017 forventes at kunne klargøres yderligere en række ansøgninger. Behandlingstid for svar er typisk 3-9 måneder.
Arkæologiske forundersøgelser
· I forbindelse med de arkæologiske undersøgelser blev det meste af matrikel 17c på Trelleborg gravet op. Jorden er genplaceret, og så snart frosten går af jorden, skal græsarealet gensås til sæson 2017.
· Takkebrev for den økonomiske støtte til de arkæologiske forundersøgelser er sendt til Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. Brev og rapport om de arkæologiske forundersøgelser uddeles til orientering.
Kommunikation
· Den næste Trelleborgavis udarbejdes pt. og udkommer ugen inden påske. Avisen uddeles til Byrådsmødet i april.
Fritidsområdet:
Afgørelse fra Statsforvaltningen vedr. kommunens markedsføringsaftale med FCV
Statsforvaltningen har på baggrund af en borgerhenvendelse dateret den 24. august 2014 undersøgt kommunens markedsføringsaftale og lejeaftale med fodboldklubben FCV. Baggrunden var, at den pågældende borger mente, at kommunen havde ydet ulovlig støtte til FCV i form af markedsføringsbidrag, der ikke modsvarede værdien af modydelserne, samt udleje af stadion og stadionnavn, der ikke modsvarede markedslejen.
Statsforvaltningen har på baggrund af en gennemgang af de indsendte bilag besluttet, at der ikke er anledning til at rejse en tilsynssag mod kommunen, da Statsforvaltningen vurderer, at en nærmere undersøgelse af sagen ikke vil føre til en konstatering af, at kommunen har overtrådt lovgivningen.
Som begrundelse herfor nævner Statsforvaltningen bl.a., at kommunen har oplyst, at der ligger en analyse til grund for størrelsen af FCVs markedsføringsbidrag, og at markedsføringsaftalen skulle afspejle den reelle markedsføringsværdi. Samt at kommunen har oplyst, at den har anvendt Konkurrencestyrelsens redegørelse fra 2003 til fastsættelse af stadionlejen, og at salget af navnerettigheder skulle ske på markedsvilkår.
Studietur til SønderjyskeElite
Deltagere fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har sammen med administrationen været på studietur til Sønderjylland ifm. projekt ”Udvikling af stadionområdet” i Slagelse. Her blev stadion i Haderslev besøgt, hvor repræsentanter fra kommune og erhvervsliv berettede om opbygning af stadion samt samarbejde mellem kommune og erhvervsliv i den forbindelse. Turen gik herefter til Vojens, hvor organisationen bag de sønderjyske, succesfulde idrætspræstationer – SønderjyskeElite – berettede om opbygning, struktur og drift af selskabet, hvilket har medført en øget aktivitet samt skabt et forpligtende fællesskab på tværs af tre kommuner og har løftet en landsdel.
Eliteboardet:
På udvalgsmødet den 3. oktober 2016 fastsatte udvalget en række retningslinjer for uddeling af de 250.000 kr. til prioriterede idrætter som en del af Team Danmark aftalen. Beløbet er en del af det samlede budget til Slagelse Talent og Elite. På samme møde overdrog udvalget kompetencen til uddelingen til et kompetencesammensat eliteboard med rødder i og erfaring med talentudvikling og eliteidræt. På et møde den 22. februar 2017 har Eliteboardet fordelt midlerne til i alt 7 indkomne ansøgninger fra prioriterede idrætter, som fremgår af bilag 1.
Eliteboardet har også enstemmigt fundet kandidaten til Slagelse Talent og Elite prisen (offentliggøres ved Slagelse Guld 21. april).
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Supplerende orientering fra centerchefen:
Der er søgt aktindsigt på tilskud til Musholm i forbindelse med Café Hacks besøg i sommeren 2016. Der er bevilget 15.000 kroner i kulturmidler til afholdelse af arrangementet ift. lys og lydudstyr samt 15.000 kroner i turismemidler for den markedsføringsmæssige værdi. Tilskuddene er udbetalt til Musholm og ikke til produktionsselskabet.
26 elever har fået optag i den kommende 7. klasse (Eliteidrætsklasse på Nymarkskolen). 5 fik afslag.
3 elever har fået tilsagn om plads i nuværende 8. klasse, og 6 fik optag til nuværende 7. klasse.
Til Slagelse Talent og Elite er 24 optaget til næste sæson, og 1 har fået afslag.
Centerchefen er - sammen med Visit Vestsjælland og de to andre ejerkommuner | i gang med at udarbejde en leveranceaftale, hvoraf forventningsafstemning mellem kommuner, selskab og øvrige aktører tydeligt fremgår.