Møde i udvalget d. 6. december 2017

17.   Opfølgning på sundhedsuge 41, 2017 (O)

Sagsnr.: 330-2017-30990               Dok.nr.: 330-2017-723674                                Åbent
Kompetence: Sundheds- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget får, som tidligere ønsket, en opfølgning på sundhedsugen uge 41 2017 til orientering.
Baggrund
Formålet med sundhedsuge 41 er, at skabe synlighed omkring kommunes eksisterende aktiviteter og muligheder samt understøtte Slagelse Kommunes Sundhedspolitik.
Sundhedsugen er for alle borgere, og målet med sundhedsugen er:
· At sætte fokus på trivsel og sund livsstil med udgangspunkt i et bredt og positivt sundhedsbegreb
· At fremme borgernes muligheder for aktivt at fremme deres egen sundhed
· At synliggøre, at sundhed også handler om trivsel og mental sundhed
· At indgå samarbejde internt på tværs af centre i kommunen samt med eksterne aktører
· Det var administrationens anbefaling, at udviklingen af sundhedsugen skulle fortsætte i 2017, og at der til fremtidige uger skulle arbejdes videre med at få skabt endnu flere forpligtende samarbejder der fremmer sundhed på tværs af centre internt i kommunen, samt med foreninger og erhvervsliv.
· Til sundhedsuge 41 2017 blev det vurderet nødvendigt, at have fokus på endnu større geografisk spredning af aktiviteterne i løbet af ugen.
· Det blev vurderet at markedsføringen af sundhedsuge 41 med fordel kunne styrkes endnu mere og samtidig målrettes forskellige målgrupper.
Sundhedsuge 41 2017 – evaluering
I sundhedsuge 41 2017 har der både været store og små arrangementer med alt fra åbent hus i bordtennisklubben for seniorer til større foredrag og fællesspisning. Der har bl.a. været arrangementer i/på aktivitetscentre, biblioteker, apoteker, Vestsjællandscentret, idrætshaller, Selandia og i de lokale foreninger.

Ø Der har samlet været 86 aktiviteter i Sundhedsugen 2017 (81 aktiviteter i 2016)
Ø I alt har lidt over 2200 borgere deltaget i disse aktiviteter (1350 borgere i 2016)
Ø Sundhedsugen har nu 1020 følgere på Facebook (470 følgere i 2016)
Ø Sundhedsugens hjemmeside havde i år 1200 besøgende (432 besøgende i 2016)
Størstedelen af aktiviteterne er foregået i Slagelse. Aktiviteterne har fordelt sig på byerne som følgende:
Aktiviteter i:
2016
2017
Slagelse
72
61
Korsør
8
12
Skælskør
4
8
Dalmose
3
4
Vemmelev
0
1
Aktiviteterne har være målrettet følgende målgrupper:
Aktiviteter målrettet:
2016
2017
Børnefamilier
10
21
Unge
23
18
Voksne
0
1
Ældre
11
18
Alle aldersgrupper
43
28
Som en del af evalueringen af sundhedsuge 41 2017 er alle aktører blevet tilbud at deltage i et af fire mulige fokusgruppeinterviews afholdt i hhv. Slagelse, Korsør, Skælskør og Dalmose, samt haft muligheden for at besvare en spørgeskemaundersøgelse angående deres oplevelse af Sundhedsugen. 33 af de 86 aktører har svaret på spørgeskemaet, mens 12 forskellige aktører har deltaget i de afholdte interviews.
I spørgeskemaundersøgelsen angiver hhv. 52% og 64% af sundhedsugens aktører, at de er delvist eller helt enig i, at deres deltagelse i sundhedsugen er hhv. fremmende (52%) og værdifuldt (64%) for deres foreningen/virksomhed. Omvendt svarer 18% at de er delvist eller helt uenig i begge udsagn, mens resten svare Hverken enig eller uenig eller ved ikke.
Retligt grundlag
Intet at bemærke.
Handlemuligheder
Intet at bemærke.
Vurdering
Det er administrationens vurdering af sundhedsugen 2017 har været en succes på baggrund af den øgede deltagelse. Uagtet dette vil administrationen fortsat arbejde på at sikre en sundhedsuge, der fortsat udvikler sig.
Følgende anbefalinger fra administrationen er bl.a. lavet på baggrund af de afholdte interviews og besvarede spørgeskemaer, og tager dermed udgangspunkt i de lokale foreninger og organisationer, samt de kommunale aktivitetscentres holdninger og udsagn. Det anbefales;
1. At der arbejdes videre med at få skabt endnu flere forpligtende samarbejder på tværs af centre internt i kommunen (så som Center for Skole, Center for Børn og Familie).

2. At fokusset på endnu større geografisk spredning af aktiviteterne, samt en bedre lokal forankring fortsættes.

3. At samarbejdet med VSCS, der har været meget frugtbart, fortsættes og forsøges kopieret til andre byer, hvor lokale samlingspunkter kan danne fysik ramme for sundhedsuge 41.

4. På baggrund af foreningernes og aktivitetscentrenes udtalelser anbefales det at seniorugen i uge 19 og sundhedsuge 41 samler sine kræfter og aktiviteter i sundhedsuge 41. Dette frigør lokale frivillige ressourcer, samt kommunale og dermed øge kvaliteten af sundhedsuge 41, herunder også aktiviteter og arrangementer målrette ældre.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Intet at bemærke
Konsekvenser for andre udvalg
Sundhedspolitikken danner rammen om Sundhedsuge 41, mens sundhedsugen ligeledes understøtter idrætspolitikkens indsatsområder.
Indstilling
Centerchef for Sundhed og Ældre indstiller
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 6. december 2017:
Fraværende:  Kurt Rasmussen (A)
Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget ønsker, at lokalrådene (og øvrige aktører) bliver inddraget i at skabe aktiviteter i sundhedsugen.