Møde i udvalget d. 7. september 2017

4.     Godkendelse af udviklingsplanen (B)

Sagsnr.: 330-2015-12272               Dok.nr.: 330-2017-525510                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
17.4-udvalget, Korsør – byen møder vandet, bedes beslutte om Udviklingsplan Korsør kan godkendes med anbefaling over for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
Baggrund
Udviklingsplan Korsør er nu klar til godkendelse efter at forslaget har været offentlig tilgængeligt siden 6. marts. 17.4-udvalget inviterede borger til cafe- og borgermøde omkring udviklingsplanen den 9. maj. På dagen blev de enkelte indsatser gennemgået og diskuteret. Følgende er noteret fra diskussionerne. Punkterne er ikke opstillet i nogen form for prioritering.  
· Kommune bør etablere en erhvervshavn i Halsskov Færgehavn i stedet for vandsportscentret
· Kommune bør går mere aktivt ind i forvandlingen af Halsskovvej
· Flere offentlige toiletter og åben hele året
· Etablering af løbebane mellem fritidsområdet og golfbanen
· Kommune bør indgå i det samarbejde med sejlklubben med henblik på at etablere aktiviteter i Halsskov Færgehavn
· Skabe elementer for alle i Halsskov Færgehavn og ikke kun for eliten
· Sikre at sæsonen i Halsskov Færgehavn ikke kun bliver i sommermånederne men hele året.
· Find et andet navn end Vandsportscenter
· Skabe en kobling mellem varme og vand 
På sidste 17.4 udvalgsmøde blev det desuden aftalt, at Kulfyret og fyrmesterboligen på Lygtebakken bør indgå i projekt omkring forbindelser og at det indskrives i udviklingsplanen.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan vedtage Udviklingsplan Korsør og i så fald sende den videre til godkendelse i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget. Udvalget kan også beslutte yderligere rettelser i indholdet, hvorefter udviklingsplanen med disse rettelser sendes videre til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
Vurdering
Administrationen vurderer, at indholdet respekterer udvalgets vision og forholder sig til øvrig planlægning og den faktiske udvikling i Korsør. Det vurderes kan Udviklingsplan Korsør kan godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at 17.4 udvalget anbefaler overfor Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget at Udviklingsplan Korsør godkendes.
Beslutning i § 17 stk. 4 udvalg - Korsør - byen møder vandet den 7. september 2017:
Fraværende: 
Energiparken inkl. brintsatsningen udskrives ud af udviklingsplanen.
17.4-udvalget anbefaler, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender udviklingsplan efter udtagelse af ovenstående.