Møde i udvalget d. 22. februar 2021

13.   Afrapportering kapitalforvaltning 2020 (O)

Sagsnr.: 330-2021-12107                 Dok.nr.: 330-2021-52409            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Afrapportering af kommunens kapitalforvaltning for regnskab 2020.
Baggrund
Kommunens værdipapirbeholdning er fordelt med 2 lige store andele mellem Gudme Raaschou og SEB. Hvor hver kapitalforvalter har 2 depoter – et depot med frie midler (indgår som en del af kommunens kassebeholdning) og et depot med deponerede midler.
Frie midler:
Den samlede markedsværdi for de frie depoter ved begge kapitalforvaltere udgør ved udgangen af 2020, i alt 468,7 mio. kr. Depoterne har i 2020 givet et afkast på 0,73 % i SEB og henholdsvis -2,94 % i Nordea for perioden 1/1 til 31/3 2020 og 1,59%% i Gudme Raaschou for perioden 1/5 til 31/12 2020.
Sammenligning med tidligere år:
Afkast opgjort i %
2015
2016
2017
2018
2019
2020
SEB
0,89%
4,34%
3,26%
0,26%
4,53%
0,73%
Nordea
0,55% 
5,35%
3,14%
-0,50%
4,63%
-2,94%
Gudme Raaschou
 
 
 
 
 
1,59%
Resultatet for Nordea er opgjort pr. 31/3 2020. Årets resultat er ikke direkte sammenlignelige på grund af at kapitalforvalteropgaven blev overdrager fra Nordea til Gudme Raaschou pr. 1. maj 2020.
Året har været præget af Covid19, Brexitforhandlingerne og det amerikanske valg og året startede da også op med negative afkast, men sluttede med mere positive afkast end forventer på grund af Covid19-vacciner,  et overstået præsidentvalg og brexitforhandlinger der faldt på plads.
Det skønnes, at 2021 bliver bedre. Vinterens smittebølge og medfølgende nedlukninger af samfund betyder, at man vil se negativ vækst i 4. kvartal. Til gengæld har vaccinerne betydet, at optimismen for 2021 er øget væsentligt. Det gælder ikke mindst for andet halvår, hvor forventningen er betydeligt højere vækstrater.
I oktober 2020 blev der udstedt en ny anbringelsesbekendtgørelse, der blandt andet regulerer, hvilke og hvor stor en andel kommunerne må anbringe i værdipapirer.
De væsentligste ændringer er:

(1) Aktier og virksomhedsobligationer må nu udgøre max. 75% (tidl. max. 50%).
(2) Der må placeres op til 15% i alternative investeringsfonde (det har ikke været muligt).
(3) Der må investeres direkte i aktier, der har givet udbytte mindst en gang i foregående tre år (til. et år).
(4) Der er indsat en frist på tre måneder for, hvornår midler på en fonds kapitalkonto senest skal være anbragt i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Slagelse kommunes finansielle strategi tillader p.t. investeringer i aktie via investeringsforeninger og virksomhedsobligationer m.v. på maksimalt 15 %.
Deponerede midler:
Den samlede markedsværdi for de deponerede midler ved begge kapitalforvaltere udgør ved udgangen af 2020, i alt 84,8 mio. kr. Depoterne har for 2020 givet et afkast på -0,53 % i SEB og henholdsvis -1,66 % i Nordea for perioden 1/1 til 31/3 og 0,28 % for perioden 1/5 til 31/12 2020.
Sammenligning med tidligere år:
Afkast opgjort i %
2015
2016
2017
2018
2019
2020
SEB
-0,53%
3,14%
2,75%
1,44%
2,69 %
-0,53%
Nordea
-0,46%
4,05%
2,54%
0,31%
1,73 %
-1,66%
Gudme Raaschou
 
 
 
 
 
0,28%
Resultatet for Nordea er opgjort pr. 31/3 2020.
Deponerede midler må ikke investeres i aktier, derfor det lavere afkast end de frie midler.
Den samlede deponeringsforpligtigelse udgør 88,5 mio. kr. – og det betyder, at der efter kursregulering er deponeret 3,7 mio. kr. for lidt ved årets udgang. Det korrigeres mellem de frie midler og deponerede midler i 2021.
Afrapporteringer fra kapitalforvaltere vedlægges.
Retligt grundlag
Styrelseslovens § 41 og 44, samt Slagelse Kommunes finansielle strategi.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og digitaliseringschefen indstiller,
1.    at afrapportering af kapitalpleje for 2020 tages til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2021:
Fraværende:  Ann Sibbern (Udenfor parti)
At 1 - Taget til efterretning.
(V) anbefalede at der kommer en sag på dagsordenen med en mere aktiv investeringsstrategi, uden at der er tale om en meget risikofyldt strategi.