7.     Evaluering af JobCAMP 2020 (D)

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte JobCAMP 2020, herunder om der er eventuelle emner eller problematikker, som udvalget vil prioritere fremadrettet.

Kommunernes landsforening (KL) afholder årligt JobCAMP i november. Det er en landsdækkende konference vedr. beskæftigelsespolitik. I år blev arrangementet grundet COVID-19 afholdt som et online arrangement torsdag den 5. november 2020.

Der var en række oplæg og debatter, som hver især havde en beskæftigelsespolitisk vinkel. I det følgende vil pointerne for de enkelte indslag kort blive præsenteret (for et mere fyldigt referat henvises til bilaget). Endvidere kan oplægsholdernes præsentationsmateriale tilgås via dette link: https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/beskaeftigelse/virtuel-live-jobcamp-20/praesentationer-fra-jobcamp/ .

Thomas Kastrup-Larsen (S) pegede på, at COVID-19 har medført en sundheds- og økonomisk krise, der har medført mange nye ledige i jobcentrene rundt omkring. Han lagde endvidere op til, at der skal sættes gang i arbejdet med en nærhedsreform.

Svend Brinkmann pegede på det paradoksale i, at det ser ud til krisen har medført, at alle har fået det bedre, når man skærer det over én kam. Forventningen var, at en sådan nedlukning som fandt sted i foråret ville øge antallet af folk med depression, angst, ensomhed o. lign.

Herudover pegede han på, at krisen har vist, vi vurderer sundhed som samfundets superværdi, hvor hvert tab af menneskeliv er en tragedie.

Thomas Kastrup-Larsen (S) pegede på at ud af de ca. 30.000 ledige, er det særligt ufaglærte og en større gruppe af unge dimittender, der har udfordringer med at finde vej ind på jobmarkedet.

I forhold til COVID-19 og læring heraf, peger han særligt på, at de digitale samtaler har vist sig at virke.

For at finde penge på beskæftigelsesområdet, peger Kastrup-Larsen på, at regelforenkling kan være et redskab.

Han opfordrer til, at fokus rettes mod opkvalificeringsindsatsen, de unge dimittender, integration og regelforenkling.

Nabanita Datta Gupta oplyster, at der forventes et fald i BNP på 3,5 % grundet coronakrisen, men at det ligeledes forventes, at den vil stige med 3 % allerede igen næste år. Den primære økonomiske adfærdsændring i Danmark har været en frygt for at forbruge. Derudover er nethandlen steget grundet ændrede forbrugsvaner, hvilket forventes at vil få indflydelse på arbejdsmarkedet.

Hun peger på, at coronakrisen har haft stor indflydelse på ledigheden, men oplyser tillige, at uden hjælpepakkerne er forventningen at der i stedet ville have været omkring 80.000 ledige nu [jf. Kastrup-Larsen er der pt. ca. 30.000]. Det forventes at den største stigning i ledighed vil være blandt de unge 25-29-årige.

Gupta oplyser, at ca. 10 % jobs forventer at forsvinde, men samtidig at 10 % nye jobs vil ”komme tilbage”.

Endelig fortalte Gupta, at eksportområdet er en ’dark horse’ i forhold til følgevirkninger af COVID-19.

Peter Hummelgaard (S) skitserede situationens alvor og pegede på, at der er en stor opgave i at sikre arbejdspladser. Han talte endvidere om, at der er et nybrud i dansk politik, ved at regeringen vil skabe mulighed for uddannelse og opkvalificering, hvor finanskrisen var nedskæringer og pisk. Konkret oplyste han, at regeringen barsler med at afsætte 730 mio. kr. til opkvalificering.

Hummelgaard oplyste, at der nu ligger et stort arbejde i at få dannet et samlet billede af den læring, vi kan drage af vores arbejde under coronakrisen – særligt i forhold til digitale samtaler og løsninger. Her er også borgernes vinkel essentiel.

Betina Hagerup gav udtryk for, at nogle af Dansk Erhvervs bløder så meget, at der er en reel frygt for, at der ikke eksisterer en branche efter coronakrisen. Det er meget forskelligt brancherne imellem – Life science og grøn teknologi har vækst. Derudover pegede Hagerup på, at det er væsentligt at have fokus på, hvilke typer uddannelse de unge tager, at der sikres mulighed for opkvalificering, men også at der er øje for, at nogle ikke er motiveret til eller ønsker at uddanne sig. I forhold til hvad virksomhederne efterspørger hos jobcentrene, peger hun på, at indsats skal være understøttet af data målrettet til den enkelte (brug af Big data). Og så er der brug for skærpede krav til rådigheden – hver 5. virksomhed oplever, at ledige siger nej til et job.

Peter Hummelgaard (S) er enig i, at der skal understøttes der, hvor de dårligste betingelser er.

Thomas Kastrup-Larsen (S) oplyste, at jobcentrene allerede gør meget i forhold til opkvalificering og omskoling fa ledige samt at der er et øget fokus på unge dimittender. Kastrup-Larsen peger desuden på, at der satses på motivation i forhold til de ledige, der ikke umiddelbart er interesseret i uddannelse/opkvalificering. Han er desuden enig med Hagerup i behovet for en individuel tilpasset tilgang og slår slutteligt et slag for, at der er behov for en nærhedsreform på beskæftigelsesområdet.

Samira Nawa (R) gav udtryk for, at der især ses et behov for fokus på de unge, da der særligt for den gruppe kan være konsekvenser på den lange bane, hvis de ikke finder fodfæste på arbejdsmarkedet. Derudover mener hun, at der generelt skal være fokus på at sikre den arbejdskraft, der efterspørges.

Ulrik Vestergaard Knudsen brugte begreber som ’dystert’ og ’dybt alvorligt’ til at betegne den aktuelle situation med en negativ vækst på op til 7,6 %.

De tre megatrends, han peger på er:

1) Deglobalisering: Globalisering peakede i 2008 og deglobalisering har været i gang de sidste 12 år, og taget særlig fart under coronakrisen.

2) Digital transformation: Den eneste positive megatrend. Vi har tilegnet os digitale kompetencer i forbindelse med coronakrisen.

3) Klimaforandringer: Det er svært at vurdere om de har haft gavn af coronakrisen eller ej, men det kan konstateres, at verdens befolkning har vist, at man kan omstille sig, når der er en stor trussel.

Knudsen talte derudover om den begyndende kolde krig mellem Kina og USA, hvor han peger på, at Europa er naive, når de ikke vedkender, den allerede er i gang.

Hjælpepakkerne i Danmark har virket, men Danmark også de rigtige varer som ikke er dem, der påvirkes mest under en krise.

Endvidere pegede han på, at der kan være et faresignal i forhold til at de offentlige udgifter vil blive belastet grundet coronakrisen og at det er afgørende med flexicurity – medarbejdere fra de brancher der reduceres, skal rykkes over i de brancher der i stedet øges.

Knudsen tror desuden på, at der vil ske en stigning i forhold til at producere tættere på os.

Fakta: 5000 ekstra ledige nyuddannede i 2020 grundet coronakrisen. 25 % af den samlede mængde ledige er nyuddannede, heraf er de 50 % akademikere.

Morten Dahlin (V) peger på dimensionering af uddannelserne som et værktøj og øget mobilitet for de unge som en anden mulighed. Han mener desuden, der skal arbejdes for at en bachelorgrad skal åbne flere døre, end den gør i dag.

Camilla Gregersen var enig i, at der er et behov for at se på dimensioneringen af nogle uddannelser, fx humaniora. Et andet værktøj kunne være karrieresamtaler med de unge inden endt uddannelse. Endelig pegede hun på behovet for at øge fokus på virksomhederne.

Kim Brinckmann oplyste, at der ses en konkret sammenhæng i forhold til, at de uddannelser med virksomhedskontakt har et lavere ledighedstal end uddannelser, der ikke er forbundet med virksomhederne.

Iben Bolvig holdt et oplæg om FGU, hvor hun slutteligt kom med en række anbefalinger i forhold til målgruppen: Mere fokus på fritidsjob, erhvervspraktik og samarbejde om en tværgående helhedsorienteret indsats.

Ikke relevant vedr. beskæftigelse.

Ingen bemærkninger.

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte indholdet i JobCAMP 2020, herunder om der er emner eller problematikker, som udvalget ønsker at sætte fokus på i deres fremtidige arbejde.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter, om der er emner eller problematikker fra JobCAMP 2020, som udvalget vil arbejde videre med.

Drøftet.