Møde i udvalget d. 7. maj 2018

14.   Kompetenceplan 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2017-62614               Dok.nr.: 330-2018-225897                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende kompetenceplanen, hvor kommunens opgaver er uddelegeret.
Baggrund
Da der er kommet ny styrelsesvedtægt skal kompetenceplanen opdateres, således at den svarer til den nye udvalgsstruktur. Administrationen har derfor gennemgået den kompetenceplan, som udvalgene drøftede på møderne i marts, således at opgaverne bliver flyttet ud på de nye udvalg. Denne flytning skal godkendes af Byrådet.
Principperne bag kompetenceplanen er vedhæftet som bilag. Bilaget beskriver blandt andet forholdet mellem Styrelsesloven, Styrelsesvedtægten og kompetenceplanen.
Ajourføringen
Forslag til kompetenceplanen var til drøftelse på alle fagudvalg i marts 2018. Ud over opdateringen ifht. ny styrelsesvedtægt er bemærkningerne fra fagudvalgene indskrevet i det nye forslag til kompetenceplan. 
Følgende principper er grundlæggende for kompetenceplanen:
Tværgående politikker er Byrådets kompetence. Det samme gælder overordnede serviceniveauer omfattende alle kommunens borgere. Politikker og serviceniveauer på de enkelte fagområder er udvalgenes kompetence. Det samme gælder udmøntningen af de tværgående politikker i strategier inden for de enkelte fagområder. Opdatering af serviceniveauerne med baggrund f.eks. i ændret lovgivning, hvor der ikke ændres væsentligt på serviceniveauet, er administrationens kompetence, eventuelt med efterfølgende orientering af det relevante fagudvalg.
Indgreb (eller håndhævelse af en fastsat pligt f.eks. tilslutningspligt) er administrationens kompetence med efterfølgende orientering af udvalget i de generelle typer af sager, hvor udvalget måtte ønske det (fordi der er tale om enkeltsagsbehandling med baggrund i en allerede fastlagt ramme).
Støtte fra midler under udvalgets område er udvalgets kompetence (meddelelsen af støtten beror på et skøn), denne kompetence kan eventuelt udøves gennem fastsættelse af retningslinjer, som administrationen forvalter i forhold til enkeltansøgninger.
Retligt grundlag
Beslutning om kompetenceændringer er Byrådets kompetence.
Handlemuligheder
Fagudvalgene kan vælge at komme med yderligere forslag til ændringer.
Byrådet kan vælge ikke at uddelegere kompetencen, som foreslået af administrationen eller udvalgene.
Vurdering
Det anbefales, at de foreslåede ændringer godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,
1.    at Fagudvalgene indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender de foreslåede ændringer,
2.    at Byrådet godkender kompetenceplanen med de foreslåede ændringer fra fagudvalgene og administrationen.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 3. maj 2018:
Fraværende:  Anders Nielsen (A), Helle Jacobsen (V)
Ann Sibbern (O) og Cecilie Geiker (V) anerkender ikke principperne for ændring af sty-relsesvedtægterne og kan derfor ikke stemme for ændringerne af kompetenceplanen.
Indstillingerne følges.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Anbefales.
Udvalget ønsker, at principielle sager mv. forelægges udvalget til orientering / beslutning.
Venstre og Dansk Folkeparti anerkender ikke principperne for ændringer af styrelsesvedtægterne, og kan derfor ikke godkende det nye forslag til kompetenceplaner.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Anbefales.
Venstre anerkender ikke principperne for ændringer af styrelsesvedtægterne, og kan derfor ikke godkende det nye forslag til kompetenceplaner.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Direktøren fremlagde forslag om, at Byrådet tillægges kompetence til at godkende den Sammenhængende Børn og Unge politik.
Venstre (V) og Dansk Folkeparti (O) stemte imod. V og O anerkender ikke principperne og argumenterne for ændring af styrelsesvedtægten.
Socialdemokratiet (A) stemte for.
Forslaget bortfald, da der var stemmelighed.
I forhold til indstillingspunkterne stemte V og O imod. V og O anerkender ikke principperne og argumenterne for ændring af styrelsesvedtægten.
A stemte for.
Udvalget kunne dermed ikke følge indstillingerne.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Godkendt.
Venstre anerkender ikke principperne for ændringer af styrelsesvedtægterne og kan derfor ikke godkende det nye forslag til kompetenceplanen.