Møde i udvalget d. 14. juni 2021

4.     Afskrivning af tilgodehavende vedrørende medarbejderbredbånd m.v. (B)

Sagsnr.: 330-2021-37464                 Dok.nr.: 330-2021-183654          Åbent

Kompetence:

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal træffe beslutning om, at tilgodehavende på 1.324.966,90 kr. vedrørende medarbejderbredbånd m.v. skal afskrives.

Sagens indhold

I samarbejde med TDC indførte Slagelse kommune i 2007 et medarbejderkoncept for køb af medarbejder PC, medarbejder mobil og medarbejderbredbånd en bruttotrækordning efter gældende skatte-og momsregler. En ordning, der over en årrække ville bringe konceptet i delvis økonomisk balance.

Konceptet blev tilbudt samtlige medarbejdere og blev lanceret i maj/juni 2007 og rigtig mange benyttede sig af tilbuddet fordelt således: 820 købte ny pc, 300 ny mobiltelefonordning og 600 tilmeldte sig bredbånd.

Ændrede beskatningsregler i 2009 betød, at rigtig mange medarbejdere opsagde deres ordninger og dermed forsvandt muligheden for at bringe konceptet i balance. Alle medarbejdere er i 2021 ude af ordningen og dermed muligheden for at udligne kommunens tilgodehavende. Saldoen udgør 1.324.966,90 kr.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov

Handlemuligheder

Tilgodehavendet kan ikke udlignes, og der er ikke anden mulighed end, at afskrive kommunens tilgodehavende.

Vurdering

Ingen bemærkning

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunes tilgodehavende bliver nedskrevet med 1,4 mio. kr. – direkte på egenkapitalen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Økonomi og Digitaliseringschefen  indstiller,

1.    at Kommunens tilgodehavende på 1.324.966,90 kr. vedrørende medarbejdsbredbåndsordningen afskrives på egenkapitalen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. juni 2021:

Fraværende: 

At 1 - Godkendt.