Møde i udvalget d. 8. juni 2021

7.     Fonden til Agersø Lystbådehavn - Ansøgning om aktivitetstilskud 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2021-35019                 Dok.nr.: 330-2021-169025          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt de ønsker at imødekomme Fonden til Agersø Lystbådehavns ansøgning om aktivitetstilskud på 75.000 kr. fra Puljen til kulturelle formål 2021 til afholdelse af fire udendørs musikarrangementer.

Sagens indhold

Under normale omstændigheder er der på Agersø flere store events henover sommeren, herunder DGI’s Ø-lejr, Havnefrontens kapsejlads og havnefest, håndboldstævne m.v. Alle arrangementer, der trækker turister til øen, og som gør ø-liv og ø-ophold til en festlig og oplevelsesrig affære. Endvidere understøtter disse events sejlertilstrømningen, færgefarten, de lokale foreninger og butikker, og de er en medvirkende årsag til at tiltrække nye øboere.

Fonden til Agersø Lystbådehavn ønsker at vende den tamme, forudsigelige udvikling sommeren igennem. Fonden til Agersø Lystbådehavn ønsker at afholde fire udendørs lørdags-musikarrangementer henover sommeren på havneområdet til glæde for både turister og øboere.

Der vil være gratis adgang for alle til musikarrangementerne.

Årets resultat for Fonden til Agersø Lystbådehavn viste pr. 31/12 2019 et underskud på 44.000 kr. Og en likvid beholdning på +2.000 kr.

Regnskab 2019 er vedhæftet (bilag 4).

Regnskabet for 2020 er endnu ikke udarbejdet.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2021, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget kan:

A.    bevilge de ansøgte 75.000 kr. i aktivitetstilskud for 2021.

B.    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2021.

C.    give afslag på ansøgningen.

Vurdering

Kulturafdelingen vurderer, at Fonden til Agersø Lystbådehavn understøtter flere af fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.

Dog skal det bemærkes, at Fonden til Agersø Lystbådehavn ikke har budgetteret med egenfinansiering af aktiviteten.

På nuværende tidspunkt er der 165.289 kr. tilbage i Puljen til kulturelle formål 2021.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og projektchef en indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt de ønsker at støtte Fonde til Agersø Lystbådehavn.

Bilag

330-2021-179038

Bilag 1 - Ansøgningsblanket

330-2021-179039

Bilag 2 - Projektbeskrivelse

330-2021-179040

Bilag 3 - Budget 2021

330-2021-185676

Bilag 4 - Regnskab 2019

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 1: Godkendt at bevilge et tilskud på 40.000 kr.