Møde i udvalget d. 5. december 2017

5.     Udmøntningsplan for Socialøkonomi 2018 - 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2017-85351               Dok.nr.: 330-2017-737677                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal godkende forslag til udmøntningsplan for Socialøkonomi 2018 – 2020
Baggrund
Udvalget vedtog strategi for socialøkonomi på mødet i november 2017 og skal på mødet i december tage stilling til indholdet af udmøntningsplanen.
Med strategien sættes et særligt fokus på følgende indsatser:
· Socialøkonomi og CSR (Samfundsansvar)
· Ansøgninger og fondsmidler til socialøkonomi
· Boligområder med Helhedsplan
· Udvidelse af målgruppen
· Lokale indkøb
Udmøntningsplanen tager afsæt i strategien og folder denne lidt mere ud. Udmøntningsplanen er beskrevet, så den hvert år (af den samlede periode strategien dækker) kan justeres bla på baggrund af de anbefalinger der gives til udvalget i den årlige status for arbejdet med socialøkonomi.
Der vil i 2018 blive arbejdet med alle elementer i strategien, men der vil være særligt fokus på mulighederne for at in-house løsninger i bestående virksomheder. In-house løsninger er særligt kendt fra ”trekants området”, hvor virksomheder med store produktioner har mulighed for at prioritere et hjørne af produktionen til en in-house løsning.
In-house løsninger åbner for at virksomhederne i sin produktion kan have en særlig enhed som beskæftiger f.eks. fleksjobbere eller førtidspensionister. Området kan f.eks. være et lager, en produktionshed, en rengøringsenhed eller en serviceenhed.
Potentialet I Slagelse kendes ikke endnu, men det vurderes at det bør afdækkes, fordi det, såfremt der viser sig muligheder, vil være en måde at forankre socialøkonomiske initiativer i allerede bestående, og dermed mere ”solide”, virksomheder. Der udvælges 2-3 brancher hvor der undersøges mulighederne for etablering af in-house løsninger og målet er at etablere 2-3 in-house løsninger i 2018.
Retligt grundlag
Lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder
Lov om ansvaret for styring af den aktive socialpolitik
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om aktiv socialpolitik
Serviceloven
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende forslag til udmøntningsplan eller udvalget kan komme med forslag til eventuelle ændringer.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er ikke afsat en økonomisk ramme til eventuelle tiltag, der måtte opstå som en udløber af arbejdet med udmøntningsplanen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.    at Udvalget godkender forslag til udmøntningsplan