Møde i udvalget d. 7. juni 2021

9.     Saltlager i byudviklingsområde (Gasværksgrunden) (B)

Sagsnr.: 330-2020-134867             Dok.nr.: 330-2021-181522                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om saltlagerets fremtid på Gasværksgrunden nord for Slagelse Station.

Sagens indhold

Der er igangsat en byudvikling nord for Slagelse station (se kortbilag). I området ved Kvægtorvsvej forventes op mod 850 nye boliger. Der er allerede i 2021 og fremadrettet et behov for flere midlertidige og permanente parkeringspladser i området, og på Gasværksgrunden skal der etableres en offentlig parkeringsplads.

På Gasværksgrunden har Slagelse Kommune saltlager/vintertjeneste i en gammel udslidt lagerbygning. Ved at fjerne aktiviteterne frigøres der øget plads til parkering, og endvidere fjernes aktiviteter med lastbiler/entreprenørmaskiner m.v. fra et område, der udvikles til blandt andet boligformål.

Foruden et saltlager på Gasværksgrunden disponerer Entreprenørservice over 2 andre, men væsentligt mindre salthaller placeret ved materielgården i henholdsvis Slagelse (Dalsvinget 13) og Svenstrup (Teglværksvej 4).

Det er vigtigt at fastholde den primære saltlagerkapacitet i Slagelse by eller i umiddelbar nærhed hertil, da det er her langt hovedparten af ruter har sit afsæt.

Salthallen på Dalsvinget 13 har i de seneste år stået overfor et større renoveringsbehov, hvor porte, plader m.v. er gennemtæret. Hallen på Dalsvinget kan med fordel rives ned og erstattes af en ny og større salthal, som vil frigøre behovet for salthallen på Gasværksgrunden.

Retligt grundlag

Der skal indhentes de nødvendige tilladelser i.f.t. byggeri og nedrivning.

Handlemuligheder

Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge;

A.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan overfor Byrådet anbefale, at der afsættes anlægsøkonomi til nedrivning af 2 salthaller og opførelse af en ny større salthal på Dalsvinget i Slagelse. Løsningen vil betyde, at ”vintertrafik og støj” fjernes fra byudviklingsområdet og skabe et væsentligt større areal, der kan disponeres til parkeringsbehovet.

B.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at fastholde nuværende lagerkapacitet og fordeling, hvorved vedligehold af nuværende haller vil blive iværksat snarest muligt. Løsningen vil betyde en fortsat væsentlig disponering af arealet på Gasværksgrunden.

Vurdering

Det anbefales, at løsning A anbefales overfor Byrådet. Det vil være en fordel for vintertjenesten at aktiviteterne samles, hvor der i forvejen er bemanding m.v. Ligeledes fjernes støjende aktiviteter som ikke er forenelige med det kommende nye boligområde ved Kvægtorvet.

Der er fremsat anlægsønske på 3.75 mio. kr. til budgetprocessen på indfrielse af løsning 2 med nedrivning af 2 haller og opførelse af 1 ny større salthal.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det vurderes, at opgaven kan løftes for 3.75 mio. kr., som skal anvises af udvalget eller tages med ind i de kommende budgetforhandlinger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter, at der arbejdes videre med løsning B og at der tages stilling til finansiering.

Bilag

330-2021-181937

Bilag 1 - Parkering_Gasværksgrunden

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

Udvalget beslutter handlemulighed A.