Møde i udvalget d. 3. december 2018

10.   Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)

Sagsnr.: 330-2018-38133               Dok.nr.: 330-2018-586759                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Social- og Beskæftigelsesudvalget følger på hvert møde op på de politiske mål, der er politisk udpeget som de vigtigste i Beskæftigelsesplan 2018 samt øvrige ønskede nøgletal.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter løbende status for at iværksætte eventuelle tiltag, der kan forbedre resultaterne.
Vurdering
Administrationens vurdering og forklaring på udviklingen for de enkelte efffektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen fremgår af bilag, herunder sammenligning til landsplan og klynge.
Den overordnede udviklingstendenser er:
·         Borgere i den arbejdsdygtige alder på kommunal forsørgelse falder mindre end i sammenligningsgrundlag gennem de seneste år
·         Jobcentrets samarbejdsgrad med virksomheder i Slagelse Kommune udviser samme stabile tendens som i sammenligningsgrundlag, dog med et større fald i sommerferieperioden.
·         Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med bopæl i Slagelse Kommune har været stagneret, men siden marts 2018 følger Slagelse igen tilnærmelsesvis udviklingen i sammenligningsgrundlag. I september er der indikation på en knap så positiv udvikling.
·         Bruttoledigheden er gennem det seneste år faldet samme niveau som i sammenligningsgrundlag, hvor der især har været positive tendenser siden maj 2018
·         Langtidsledigheden er stagneret gennem det seneste år og følger samme tendens som sammenligningsgrundlag
·         Andel flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse er steget gennem det seneste år. Det positive spænd til sammenligningsgrundlag er mindsket.
·         Unge uden en uddannelse (uddannelseshjælp) er faldet gennem det seneste år. Siden årsskiftet har tendensen været dårligere end i sammenligningsgrundlag. Dog er der igen sket et kraftigt fald i forbindelse med uddannelsesstart, som er større end i sammenligningsgrundlag og som er fastholdt i september.
·         Langtidsforsørgede personer er ligesom i sammenligningsgrundlag overordnet set stagneret gennem det seneste år.
En vigtig forklaringsfaktor på forskelle til sammenligningsgrundlag er, at antallet af lokale arbejdspladser (lønmodtager) i samme periode er steget 0,72 %, mens antallet er steget 1,34 % på landsplan.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Orientering om nøgletal drøftes.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Drøftet.