Møde i udvalget d. 5. februar 2018

19.   Initiativsag udvikling af Slagelse by (D)

Sagsnr.: 330-2018-9486                 Dok.nr.: 330-2018-80980                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Udvalgsformanden har bedt om en orientering om projekt (som den tidligere borgmester har arbejdet for) omhandlende udvikling af Slagelse bymidte med mere med henblik på en drøftelse af, hvordan der evt. kan arbejdes videre med projektet.
Baggrund
Udvalgsformanden har, via sin initiativret, fremsendt nedenstående som baggrund for sagen:
”I budgetforhandlingerne og aftalen i 2016 for budget 2017-2020 ved jeg, at den tidligere borgmester har arbejdet for et projekt, der handlede om byudvikling af Slagelse bymidte, renovering og udbygning af Slagelse Svømmehal samt samling af den del af Slagelse kommunes administration, der var bosiddende i Slagelse by ude omkring den ”gamle” svømmehal.”
Udvalgsformanden ønsker at administrationen orienterer om status som oplæg til en drøftelse i udvalget om, hvordan der evt. kan arbejdes videre med projektet.
Retligt grundlag
Udvalgsmedlemmers ret til at indbringe en sag for udvalget jf. udvalgets Forretningsorden § 3, stk. 4.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Udvalgsformanden indstiller,
1.    at Udvalget, på baggrund af orienteringen, drøfter om – og i givet fald hvordan – der skal arbejdes videre med projekt for udvikling af Slagelse bymidte med mere.
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende: 
Udvalget (Knud Vincents (V), Pernille Ivalo Frandsen (V) og Henrik Brodersen (O)) oversender sagen til Økonomiudvalget.
Villum Christensen (I) og Flemming Erichsen (A) stemte imod.
Villum Christensen (I) og Flemming Erichsen (A) ønsker, at der skabes overblik over kommunens økonomi og større projekter, herunder § 17, stk. 4 udvalg med henblik på en samlet prioritering.
Villum Christensen (I) og Flemming Erichsen (A) mener, at den slags projekter bør drøftes forudgående i formandsgruppe jf. samarbejdsaftalen.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.