Møde i udvalget d. 1. marts 2021

22.   Initiativsag - Fritagelse for nationale test i folkeskolen (B)

Sagsnr.: 330-2021-15709               Dok.nr.: 330-2021-68055                                  Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 21. februar 2021 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om nationale test i folkeskolen.
Baggrund
Skoleeleverne har siden marts 2020 ad flere omgange haft afbræk i den sædvanlige undervisning. Eleverne har været hjemsendt i sammenlagt flere måneder, hvor der har været digital/virtuel undervisning eller skolegang underlagt en masse restriktioner. Selv om lærere og pædagoger har ydet deres bedste, så har disse udefra kommende forhold påvirket mange elevers læring og trivsel, og det har også påvirket arbejdsvilkårene for de ansatte.
Det er uhensigtsmæssigt, hvis skolerne skal gennemføre de nationale test i en sundhedskrise og uden klar viden om forløbet i de kommende måneder. Fokus bør være på undervisning og elevernes trivsel.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,
1.    at borgmesteren retter henvendelse til Undervisningsministeriet for at få fritaget Slagelse Kommunes skoler fra at deltage i de nationale test i 2021, eftersom eleverne på grund af omlagt undervisning og restriktioner ikke har modtaget sædvanlig undervisning. Der er derfor behov for at bruge timerne i resten af dette skoleår på undervisning frem for forberedelse til og afholdelse af nationale test.
Beslutning i Byrådet den 1. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Sagen oversendes til behandling i Børne- og Ungeudvalget.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.