Møde i udvalget d. 22. februar 2021

11.   Påbud fra brandtilsyn - ekstrabevilling til Plejecentret Blomstergården (B)

Sagsnr.: 330-2020-29711                 Dok.nr.: 330-2021-58174            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Beslutning om ekstrabevilling til Plejecentret Blomstergården for udbedring af påbud i forbindelse med brandtilsyn.
Baggrund
Ved brandtilsyn er modtaget påbud om, at til kolonialrum skal holdes lukket. For at kunne sikre dette, er der behov for, at der monteres ABDL dørpumper på i alt 12 døre.
Derudover skal sikres fri passage på brandvejene, hvilket har været nævnt i tidligere års tilsynsrapporter. Senest er modtaget påbud om manglende lukning af dør til teknik rum, hvor der, grundet mangel på lokaler, var placeret hjælpemidler. Sidstnævnte er blevet en yderligere udfordring efter at de ekstra 24 midlertidige pladser er taget i brug i 2020. De midlertidige pladser medfører, at der er et stort flow og øget behov for hjælpemiddel-cirkulation, øget linnedbehov og mange flere medarbejdere – alt dette medfører, at det er en næsten umulig opgave at holde flugtveje fri, da der mangler depotrum. Der er derfor behov for tilbygning af et isoleret depotrum, hvori hjælpemidler der er på vej til/fra beboerne kan opbevares samt opbevaring af linned.
Der er indhentet tilbud på dørpumper og opførsel af depotrum, i alt 580.000 kr. ekskl. moms. Plejecentret Blomstergården får ikke tilført driftsmidler til bygninger.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse nr. 174 af 25. februar 2008 om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, daginstitutioner og butikker.
Handlemuligheder
De af Brandtilsynet registrerede mangler skal udbedres hurtigst muligt. Forebyggelses- og Seniorudvalget kan søge Økonomiudvalg og Byråd om ekstrabevilling til formålet. Alternativt kan udvalget anvise finansiering inden for egen budgetramme.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der gives ekstrabevilling til Plejecentret Blomstergården, så de af Brandtilsynet registrerede mangler kan udbedres hurtigst muligt.
Alternativt kan Blomstergårdens driftsbudget dække denne udgift. Det vil have indflydelse på medarbejdernormering og kan derfor resultere i serviceforringelser.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er behov for en ekstrabevilling til Plejecentret Blomstergården på 580.000 kr.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2021
2022
2023
2024
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Drift
7.01
580.000
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
580.000
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchef for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget anbefaler kassefinansieret ekstrabevilling til Plejecentret Blomstergården på 580.000 kr. til udbedring af de af brandtilsynet registrerede mangler.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
Godkendt.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2021:
Fraværende:  Ann Sibbern (Udenfor parti)
At 1 - Anbefales til byrådets godkendelse.