Møde i udvalget d. 3. marts 2021

2.     Budget 2022-2025 - USB (D)

Sagsnr.: 330-2021-3568                 Dok.nr.: 330-2021-62531                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Ifølge den vedtagede Budgetproces for 2022-2025 skal Udvalget drøfte, om der skal ændres i prioriteringerne indenfor Udvalgets egen ramme med udgangspunkt i Kan/Skal opgaverne, bilag 1.
Sagens indhold
Byrådet har den 14. december 2020 vedtaget tidsplan for processen for behandling og vedtagelse af budget 2022-25. Det er i den forbindelse besluttet at fagudvalgene i løbet af foråret 2021 skal drøfte udvalgets budget.
På USB mødet i februar måned besluttede Udvalget at godkende budgetprocessen med følgende temaer:
·         Marts - kan/skal og mulige omprioriteringer inden for rammen, samt status på udviklingen i budgetforudsætningerne siden vedtagelsen af budget 2021.
·       April og maj – dialogmøder med relevante interessenter og evt. fællesmøder med andre udvalg. Drøftelse af regnskab 2020, budgetopfølgning 2 og betydning for budgetforslag samt forslag til omprioriteringer og nye anlæg.
·       Juni – samlet budgetforslag for området.
Administrationen har ikke umiddelbart nogen anbefalinger om, at eksisterende indsatser ændres.
Retligt grundlag
Styrelseslovens § 37-40 omkring kommuners budgetlægning, samt vedtaget politiks budgetproces for budget 2022-2025. 
Handlemuligheder
Såfremt der ønskes, at nuværende initiativer ikke længere ønskes prioriteret, så kan der blive behov for, at Administrationen redegør yderligere for konsekvenserne af det i et beslutningsoplæg.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at Udvalget drøfter nuværende prioriteringer inden for egen ramme, om hvorvidt der ønskes udarbejdet konkrete beslutningsoplæg på baggrund af ønsker om ændrede prioriteringer.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
Drøftet med følgende bemærkninger:
Udvalget ønsker en nærmere belysning af succeskriterier og effekt af FOKUS indsatsen.
Der ønskes en redegørelse for STU-tilbuddene herunder forventninger til leverandører.
Sofie Janning anmoder om opgivelse af ressourceforbruget for Administrationens belysning af STU leverandørernes kompetencer, da det ikke er nævnt i budgettet.