Møde i udvalget d. 4. september 2017

9.     Orienteringssag til Uddannelsesudvalget (O)

Sagsnr.: 330-2013-113206             Dok.nr.: 330-2017-10209                                            Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
1. Orientering fra direktøren/centercheferne
a) Brev fra KL og Undervisningsministeriet vedr. skoleområdet
b) Orientering om midtvejsstatus for arbejdet med den kriminalpræventive indsats i udsatte boligområder i Slagelse og Korsør
c) Orientering om godkendelse fra Civilstyrelsen – Sørby Børnehave
d) Orientering om arbejdet med Task force for særligt udsatte børnefamilier
e) Musiktilbud til unge i Slagelse Kommune
f) Projektfasen til udbygning af Skovbørnehuset i Slagelse er igangsat
g) Brev fra Undervisningsministeriet om undersøgelse af skoledagens længde
Indstilling
Centerchef for Børn og Familie og Centerchef for Skole indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget orienteres.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 4. september 2017:
Fraværende:  Anders Koefoed (V), Johnny Persson (V)
Orienteringen taget til orientering med supplerende bemærkninger.
Skolechefen undersøger spørgsmål omkring kapacitet og personalesituationen i klubtilbuddene.
Niels Christian Nielsen (A) bemærker, at det er blevet oplyst, at der ikke er hindringer for, at Byrådet beslutter brugerbetaling på Rosenkildegården og Basen.
Børne- og Familiechefen orienterede om, at centret i øjeblikket sagsbehandler to ansøgninger om godkendelse til privat daginstitution. Den ene ansøgningen er fra en daginstitution, der som selvejende institution har driftsoverenskomst med Slagelse Kommune. Den anden ansøgning er fra en privat skole, der ønsker at udvide med et dagtilbud til de 3-6 årige.
Centeret forventer i løbet af den kommende måned at kunne godkende de to ansøgninger.
Udvalget ønsker, at Byrådet bliver gjort bekendt med de kapacitetsmæssige udfordringer, der er på dagtilbudsområdet -  jf. Uddannelsesudvalgets møde den 6. juni, sag 5, bilag 3.
Direktøren orienterede om de budgetforslag, der bliver forelagt som handlemuligheder i budgetprocessens budgetmateriale.
Direktøren orienterede om programforslag for dialogmødet med dagtilbuds- og skoleområdet torsdag den 7. september - herunder om de administrative handleforslag til budgettet.