Møde i udvalget d. 10. maj 2017

11.   Flytning af genoptræningsopgaver fra sygehus til kommune (O)

Sagsnr.: 330-2017-27859               Dok.nr.: 330-2017-256535                                Åbent
Kompetence: Sundheds- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Efter strukturreformen har opgavefordelingen mellem Region Sjælland og Slagelse Kommune været, at borgere, der benamputeres skal trænes regionalt under den specialiserede genoptræning. Det samme gælder for alle hjerterehabiliteringsforløb efter indlæggelse. Denne opgavefordeling har ikke haft ens praksis i alle regioner. 
Hjerterehabilitering
I region Midtjylland havde de tidligere samme opgavefordeling, som i Region Sjælland. Region Midtjylland har nu ændret praksis. I Midtjylland har rehabiliteringen af hjertepatienter fra Skive og Viborg Kommuner, i godt et år foregået i kommunerne. Det har øget andelen af patienter, der genoptræner, fra under 50 procent på hospitalet til 81 procent i Skive Kommune og 64 procent i Viborg Kommune. Hjerterehabiliteringen reducerer risikoen for at dø af hjertesygdom med 20-30 procent, og risikoen for at få et nyt hjertetilfælde falder. Derfor er det vigtigt, at flest muligt genoptræner.

Aktuelt arbejdes der på, at hjerterehabiliteringen i Region Sjælland flyttes fra hospital til kommune. Opgaveflyttet forventes at gennemføres efter sommeren 2017. Regionens læger vil lave individuel risikovurdering ift. træningen af den hjertesyge borger og med baggrund i denne, kun sende de borgere, der er egnet til kommunal genoptræning ud til kommunerne.
Slagelse Kommune har endnu ikke tal på, hvor mange borgere, der forventes at overgå til kommunal genoptræning.

Sundhed og Træning forventer at kunne håndtere opgaven meget lig tilbuddet på sygehuset. Så der etableres holdtilbud med træning to gange ugentligt, med individuel opstart og afslutning. Holdene vil være med løbende optag. Dertil kommer administration som journalskrivning, dialog med læger og konferencer, samt kompetenceudvikling. De hjertesyge borgere kan ligeledes have gavn af øvrige sundhedsfremmende tilbud, som rygestop, kosthold, mestring mm. Kommunale medarbejdere skal opkvalificeres og klædes på til opgaven. Dette vil der være dialog med regionen om.

Det skal nævnes, at vi som kommune tidligere har haft svært ved at nå især de hjertesyge borgere med de sundhedsfremmende tiltag. Især set i lyset af, at mange af disse borgere i øvrigt ikke modtager hjælp eller ydelser fra kommunen og tidligere har fået rehabilitering/træning på sygehuset. Når rehabiliteringen af de hjertesyge borgere bliver en kommunal opgave, har vi bedre forudsætninger for at tilbyde borgerne træning og øvrige sundhedsfremmende tilbud.
Aktuelt afventes tilbagemelding fra sygehuset på, hvor mange borgere fra Slagelse Kommune, der forventes henvist til almen genoptræning og hvor mange Slagelse borgere der i 2016 var henvist til hjerterehabilitering på sygehuset.
Betydning for opgaveløsningen i kommunen
· Flere borgere forventes at gennemføre hjerterehabilitering.
· Vi møder de hjertesyge borgere, som vi ikke altid har haft dialog med. Dermed kan vi i nær tilknytning til genoptræningen tilbyde andre relevante sundhedsfremmende tilbud – som rygestop, kosthold, mestring mm.
· Presset på kommunal genoptræning forventes at stige medmindre, der kan findes midler til opnormering i Sundhed og Træning.
· Presset på lokaleforholdene i genoptræningen stiger, og vi har ikke umiddelbar mulighed for at tilbyde disse borgere badefaciliteter efter træning. Men det forventes, at der vil kunne findes en løsning på Sundhed og Træning, Grønningen i Slagelse.

Benamputerede borgere
I disse borgerforløb gør det sig gældende, at der i regionerne er forskel på, hvordan genoptræningen af benamputerede borgere er løst. I Region Sjælland har opgaven været delt mellem kommune og sygehus (almen og specialiseret genoptræning).
For Region Sjælland gælder det, at de første uger/måneder efter operation har genoptræningen været i sygehusregi. For de borgere, der er vurderet proteseegnet, har genoptræningen været længst tid på sygehus, og de er først sidst i forløbet kommet til kommunal genoptræning (se bilag 1).

Som noget nyt vil det fremadrettet være udelukkende kommunal genoptræning til de benamputerede borgere. Både dem, der vurderes proteseegnet og dem, der ikke vurderes egnet.
Det betyder, at hele genoptræningsforløbet fremover vil være kommunalt. Herunder også dialogen med bandagist i forhold til tilpasning af protesen. For borgere, der ikke initialt i forløbet vurderes proteseegnet, vil der ikke længere være protesekonference på sygehuset. Det er planen, at beslutningen om evt. protese kan varetages kommunalt mellem bandagist, træningsterapeut og kropsbårne hjælpemidler. Udgiften til protese har altid været en kommunal udgift.
I 2016 havde vi kommunalt 36 genoptræningsplaner på borgere, der var benamputeret. Det forventes ikke, at vi fremover får flere borgere til kommunal genoptræning. Forskellen ligger primært i længere kommunale forløb. Det er typisk lange genoptræningsforløb (se bilag 1), der kun i minimal grad kan håndteres på hold.

Medarbejderne i Sundhed og Træning har til dels kompetencerne til at varetage genoptræningen af borgere, der benamputeres. Der skal dog ske opkvalificering i forhold til genoptræning, efter borger er vurderet proteseegnet. Samt ændres praksis i dialogen med bandagist og sygehus. Det forventes at kunne klares ved hjælp af sparring med sygehusets terapeuter og med bandagister.
Betydning for opgaveløsningen i kommunen
· Borgerne får mulighed for at følge samme træningssted i hele deres forløb og kommunalt får vi mulighed for at følge borgerne og dermed sikre bedst mulig implementering af nyerhvervede funktionsniveau i hverdagsaktiviteter i tæt samarbejde med plejen.
· Større mulighed for tæt samarbejde mellem kropsbårne hjælpemidler, genoptræningsterapeut, bandagist og borger i kommunalt regi.
· Kommunale medarbejdere skal opkvalificeres og klædes på til opgaven.
· Presset på kommunal genoptræning forventes at stige medmindre, der kan findes midler til opnormering i Sundhed og Træning.
Forventet ressourcebehov
Når begge opgaver er flyttet til Slagelse Kommune - Sundhed og Træning, forventes det, at svare til arbejdsmængden for en træningsterapeut i en fuldtidsstilling. Udvalget kan derfor tage stilling til, om opgaven skal klares inden for den nuværende ramme, eller om der skal ske tilførsel af midler i forbindelse med budget 2018.
Retligt grundlag
Sundhedsloven §140 – almen genoptræning.
Handlemuligheder
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Vurdering
Overordnet finder administrationen opgaveflyttet relevant, set ud fra et borgerperspektiv, men opgaveflyttet vil presse driften i Sundhed og Træning, da der ikke er midler med opgaveflyttet.
For 2017 gælder, at opgaveflyttet klares inden for den normale drift, med risiko for negativ påvirkning på primært ventetid og kvalitet. Administrationen vil derfor følge opgaveflyttet til Sundhed og Træning og et eventuelt fald i antallet af specialiserede genoptræningsplaner, samt udgifterne til disse. Samtidig forsættes der med at følge ventetiden på den almene genoptræning.
Ventetiden aftalt i Sundhedsaftalen og godkendt i Sundheds- og Seniorudvalget har i 2016 været overholdt, men den har ligget på de 7 hverdage, som er aftalt som den maksimale ventetid.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Hvis der ikke tilføres midler til Sundhed og Træning forventes det, at den samlede ventetid til genoptræning stiger. Det vurderes at ventetiden som minimum vil stige til 8 hverdage, hvis den nuværende kvalitet skal opretholdes.

Et fald i udgifter til den specialiserede genoptræning kan ikke direkte overføres til opgaveløsningen i Sundhed og Træning, da disse midler er en del af medfinansieringen, som ligger uden for udvalgets ramme.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1. at Udvalget tager orienteringen til efterretning og kan træffe beslutning om finansiering i forbindelse med budget 2018.
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 10. maj 2017:
Fraværende: 
Udvalget ønsker at følge udviklingen -  herunder antal borgere, ressourcepresset, træningsfaciliteter mm.
Udvalget anbefaler, at finansieringen hertil fra 2017 sker fra medfinansieringen, da det er via medfinansieringen, kommunen betaler for specialiseret genoptræning (og hvor der forventes et mindre forbrug, når kommunen overtager opgaven).