Møde i udvalget d. 1. marts 2021
10. Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 (B)
Sagsnr.: 330-2020-34613 Dok.nr.: 330-2021-8310 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget/ Byrådet
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte om
Praksisplan for Fysioterapi kan indstilles til formel godkendelse i Byrådet.
Baggrund
Region Sjælland har efter endt
høringsrunde sendt Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 til formelt politisk godkendelse
i alle 17 Kommunalbestyrelser, da Kommunerne har fælles myndighedsområde med
Regionen på området. Bemærk deadline for politisk godkendelse er d.31. marts
2021, hvorfor punktet skal behandles på Byrådsmøde d.1.3.2021.
Praksisplan for fysioterapi er
regionens, kommunens og de praktiserende fysioterapeuters redskab til
planlægning, koordinering og udvikling af den fysioterapeutiske praksis i
Region Sjælland. Praksisplan for fysioterapi omhandler tilrettelæggelsen af
fysioterapi til borgere i Region Sjælland. Planen beskriver retningslinjerne
for planlægning af kapacitet, samt udvikling og samarbejde og kvalitet i
fysioterapi praksis. Praksisplanen omfatter både almen fysioterapi, vederlags
fysioterapi og ridefysioterapi.
Målet med praksisplanen er at
give gode rammer for en fagligt høj kvalificeret behandling under hensyn til
den bedst mulige udnyttelse af de ressourcer, der er afsat til området med
udgangspunkt i den enkelte borgers behov.
Retligt
grundlag
Sundhedslovens §140a og §140b
samt bekendtgørelse nr. 710 af 27. juni 2008 om tilskud til fysioterapi hos
fysioterapeut i praksissektoren og vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i
praksissektoren og i kommunen.
Handlemuligheder
Udvalget drøfter eventuelle
høringssvar fra notatet, og sender Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 til
videre behandling i byrådet.
Vurdering
Administrationen anbefaler at udvalget indstiller
Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 til endelig godkendelse i Byrådet
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre
indstiller,
1.
at Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 indstilles til godkendelse i
Byrådet.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende:
Godkendt.
Beslutning i Byrådet den 1.
marts 2021:
Fraværende:
At 1 - Godkendt.
Jørn-Ole Didriksen (V) henledte opmærksomheden på, at der i
bilaget mangler en virksomhed i Slagelse - "Fabrikken".