Møde i udvalget d. 3. februar 2021

2.     Etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgshjemmet Toften(O)

Sagsnr.: 330-2021-6902                   Dok.nr.: 330-2021-27911            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget får besøg fra KFUMs Sociale Arbejde, som vil give en orientering om organisationen og deres indsatser samt erfaringer med skæve boliger i relation til sagen omkring skæve boliger ved Toften.
På mødet deltager fra KFUMs Sociale Arbejde Generalsekretær Morten Skov Mogensen samt Administrationschef Erik Clemensen, som er ansvarlig for deres ejendomme og byggerier. Fra Forsorgscenter Toften deltager Karen-Marie Heltoft.
Baggrund
I budgetaftalen for 2021-2024 indgår etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgshjemmet Toften.
Udvalget er ansvarlig for anlægsprojektet, og skal undersøge, hvem der kan søges at indgå et samarbejde med omkring etablering og drift af de skæve boliger.
Både Slagelse Kommune selv, boligorganisationer, selvejende institutioner, privatpersoner, private organisationer, selskaber, fonde og foreninger kan ansøge om tilskud til at etablere skæve boliger.
Boligerne skal senest samtidig med færdiggørelsen af byggeriet, overdrages til en afdeling af en almen boligorganisation, en almen selvejende institution eller en kommune.
Boligerne drives efter almen lejelovens bestemmelser.
Da Slagelse Kommune i forvejen har driftsoverenskomst med KFUMs Sociale Arbejde omkring driften af Forsorgshjemmet Toften samt støtte til borgere i eksisterende skæve boliger, så har udvalget har ønsket, at KFUMs Sociale Arbejde inviteres til at give en orientering om deres værdigrundlag, typer af indsatser omkring socialt udsatte på tværs af landet samt specifikke erfaringer med at etablere og drive skæve boliger.
Til generel orientering om organisationen er her link til information om formål, vedtægter og årsrapport på KFUMs Sociale Arbejdes hjemmeside: https://www.kfumsoc.dk/om-os/formaal
Retligt grundlag
·       Bekendtgørelsen om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt socialt udsatte grupper (skæve boliger).
·       Garantistillelse sker jf. bekendtgørelsen og påvirker ikke kommunens låneramme jf. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. § 3, stk. 2 nr. 1.
Ifølge Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn skal Byrådet give anlægsbevilling før arbejdet kan igangsættes.
Handlemuligheder
Udvalget kan tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. februar 2021:
Fraværende: 
Til efterretning.
Udvalget besluttede at anmode administrationen om at arbejde videre med KFUM om et nærmere forslag om skæve boliger på Holbækvej 10. Herudover ønsker USB hurtigst muligt igangsættelse af udarbejdelse af lokalplan.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.