Møde i udvalget d. 8. marts 2021

509. Budgetproces 2022-25 - BUU (D)

Sagsnr.: 330-2020-164872             Dok.nr.: 330-2021-66336                                  Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Ifølge den vedtagne Budgetproces for 2022-2025 skal Børne- og Ungeudvalget drøfte, om der skal ændres i prioriteringerne indenfor udvalgets egen ramme med udgangspunkt i kan/skal-opgaverne jf. bilag 1-3.
Sagens indhold
Byrådet vedtog den 14. december 2020 tidsplan for processen for behandling og vedtagelse af budget 2022-25. Det blev i den forbindelse besluttet, at fagudvalgene i løbet af foråret 2021 skal drøfte udvalgets budget.
På mødet i d. 11. januar 2021 besluttede Børne- og Ungeudvalget at godkende budgetprocessen, der indeholdt følgende temaer:
·        Februar – Status på udviklingen i budgetforudsætninger siden vedtagelsen af budget 2021.
·        Marts - kan/skal og mulige omprioriteringer inden for rammen.
·       April og maj – dialogmøder med relevante interessenter og evt. fællesmøder med andre udvalg. Drøftelse af regnskab 2020, budgetopfølgning 2 og betydning for budgetforslag
·        Maj – samlet budgetforslag for området.
Børne- og Ungeudvalgets område vedrører både myndighedsområderne, Skole, Dagtilbud og Børn og Familie, og redegørelsen er derfor opdelt.
Det særlige børne- og ungeområde
På det særlige børne- og ungeområde er langt størstedelen af budgettet disponeret til lovpligtige opgaver, som følger af Lov og Social Service. De fleste af disse opgaver kan karakteriseres som skal-opgaver med mulighed for justering. Herudover er der enkelte budgetposter, der vedrører opgaver, der kan karakteriseres som rene kan-opgaver. I vedhæftede bilag 1 er der kommenteret på de enkelte budgetposter.
Skoleområdet
Kan- og skal-opgaver fremgår af bilag 2.
Dagtilbudsområdet
Hovedparten af budgettet er målrettet aktivitet i kommunale og selvejende dagtilbud samt afledte poster – herunder forældrebetaling og tilskud til private tilbud. Udgifterne hertil udtrykker det politisk besluttede serviceniveau, som indeholder beslutning om ressourcetildelingsmodel, åbningstider og lukkedage. Det er skal-opgaver med mulighed for justering.
Derudover er der på de centrale budgetter midler til understøttelse af dagtilbudsområdet ved for eksempel budget til systemunderstøttelse, kompetenceudvikling og målrettede initiativer, der kan understøtte den faglige retning og arbejdet med kvalitetsudvikling. Disponeringen, som fremgår af bilag 3, er et udtryk for en prioritering af en række indsatser. Der er en række kan-opgaver, hvor midlerne prioriteres årligt og tilpasses aktuelle indsatser, udfordringer eller udviklingsprojekter.
Retligt grundlag
Styrelseslovens §37-40 omkring kommuners budgetlægning samt vedtaget budgetproces for budget 2022.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan drøfte nuværende prioriteringer inden for egen ramme. Såfremt der ønskes at nuværende initiativer ikke længere ønskes prioriteret, så kan der blive behov for, at administrationen redegør yderligere for konsekvenserne af det i et beslutningsoplæg.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Social- og Projektchefen, Skolechefen og Dagtilbudschefen indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget drøfter nuværende prioriteringer inden for egen ramme, samt hvorvidt der ønskes udarbejdet konkrete beslutningsoplæg på baggrund af ønsker om ændrede prioriteringer.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 8. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Drøftet.
Udvalget præsenteres på kommende møde for mulighederne for omfordeling af ressourcer på de tre områder. Udvalget har i den forbindelse fokus på trivsel og tidlig forebyggelse.