Møde i udvalget d. 7. juni 2021

9.     Handleplan for Slagelse Sprogcenter (B)

Sagsnr.: 330-2021-34390               Dok.nr.: 330-2021-166504                                          Åbent

Kompetence:

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal beslutte om de på baggrund af uddybende oplysninger vedr. handleplanen på Sprogcenter kan godkende handleplanen.

Sagens indhold

På Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde d. 3 maj 2021 punkt 4 besluttede udvalget, at de ikke kunne godkende handleplanen for Sprogcenteret, men ønskede forholdene omkring Slagelse Sprogcenter specificeret yderligere.

Status

Slagelse Sprogcenter varetager Slagelse Kommunes forsyningspligt i forhold til at udbyde danskuddannelse til lidt mere end 300 kursister, heraf langt de fleste er borgere i Slagelse Kommune. Derudover samarbejder sprogcentret med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Sprogcentret udbyder også forberedende voksenundervisning (FVU) i dansk og matematik eller FVU-Start under driftsoverenskomst med HF og VUC Klar! til omkring 50 kursister, hvoraf en del også modtager danskuddannelse.

Sprogcentret har løbende fokus på at have det nødvendige antal medarbejdere, som dækker det aktuelle og forventede behov. Frem til 2019 var det ikke nødvendigt at afskedige medarbejdere pga. naturlig afgang (pension, andet job, flytning etc). I april 2019 blev det vurderet, at der måtte ske en reduktion i personalet grundet faldende kursisttal. Denne reduktion betød afskedigelse af 2 medarbejdere. Ultimo 2019 var prognosen for 2020, at der ville være balance i økonomien og at yderligere afskedigelser kun ville komme på tale ved et yderligere fald i aktiviteten. I begyndelsen af 2020 var der stadig balance og udsigt til et stramt men balanceret budget. Den nedlukning der har været grundet COVID-19 har haft, og har fortsat, store konsekvenser på sprogcentrets drift. Det har derfor ikke at være muligt at holde budgettet.

Medio 2020 blev det tydeligt, at aktiviteten var stagnerende, og at der ville blive behov for yderligere budgettilpasning. Dette resulterede i varsling og efterfølgende afskedigelse af yderligere 3 medarbejdere. To er fratrådt pr. 30. april, den sidste fratræder 30.6. 2021.

Med en mindre aktivitet må kerneopgaven løses på nye måder. Det betyder bl.a., at en række opgaver, der tidligere var samlet hos enkelte centrale medarbejdere nu er fordelt på flere medarbejdere. Det giver mindre sårbarhed samt større viden generelt om opgaveløsningen, men giver også nye og anderledes opgaver til en række medarbejdere. Også ledelsen har fået en større del af driftsopgaver, fx modultest- og prøveplanlægning, indberetning af sygdom og ferie, hjælp til læringsplatform mm.

Sprogcenteret har nedjusteret antallet af medarbejdere fra 48 i 2017 til 23 i 2021. For yderligere uddybning heraf henvises til bilag 2.

Nuværende medarbejdere fordeler sig på følgende måde:

17 lærere, heraf 3 vejledere

1 husassistent

2 administrative medarbejdere

1 bibliotekar

1 pædagogisk leder/ souschef

1 forstander

16 medarbejdere er på fuldtid, 7 medarbejdere er på deltid, heraf 3 i fleksjob.

Slagelse Sprogcenter har et ønske om at bibeholde en høj kvalitet. Det er derfor vurderet, at en handleplan, der lever op til dette vil strække sig over 2 budgetår.

Den høje kvalitet af Slagelse Sprogcenter dokumenteres via. udarbejdet tilsynsrapport, samt en tilbagemelding fra SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration.)

Som officiel udbyder af danskuddannelse er sprogcentret underlagt kommunalt pædagogisk tilsyn som beskrevet i Lov om danskuddannelse og i bekendtgørelsen.

Seneste tilsynsrapport vedlægges sagsfremstillingen til orientering, se bilag 3. Ligeledes vedlægges Ministeriets tilbagemelding på seneste tilsyn, se bilag 4.

Den samlede vurdering er, ”at Slagelse Sprogcenter fuldt ud opfylder gældende lovgivning - administrativt, økonomisk og pædagogisk.”

COVID-19

I det forløbne år har sprogcentret været påvirket af COVID-19 på forskellige måder. Dels ved fuld nedlukning, delvis genåbning, fuld genåbning samt atter nedlukning. De enkelte perioder har båret præg af midlertidighed og selvom alle medarbejdere på sprogcentret bidrog til en hurtig omstilling til at tilbyde online-undervisning til alle kursister, så har de skiftende bekendtgørelser (7 hovedbekendtgørelser siden 13. marts 2020), restriktioner og retningslinjer påvirket alle, både medarbejdere og kursister. For nogle kursister har onlinetilbuddet betydet manglende progression og læringstab, mens det for andre har virket godt og vil kunne indgå i fremtidige læringsforløb, som et supplement til undervisning med fysisk fremmøde. Den direkte afledte konsekvens især i første del af nedlukningen var manglende indtægter fra modultakster, da kursisterne ikke havde mulighed for at bestå deres modultest. Senere kom mulighed for administrativt modulskifte ved lærervurdering. Dernæst er afledte konsekvenser progressions- og læringstab og udgifter til bl.a. delte hold, indkøb af værnemidler og skiltning, opsætning af selvpodning under supervision, særlig opmærksomhed på retningslinjer ift. holdstørrelse etc.

PÃ¥ kort sigt

Sprogcentret er stadig påvirket af konsekvenserne af COVID-19, progressions- og læringstab mm. Kursisttallet forventes at stabilisere sig, evt. ved kommende grænseåbning/rejsemuligheder, flere udenlandske arbejdstagere og studerende, men tidshorisonten er usikker.

Et faldende kursisttal betyder mindre homogene hold, men for at fastholde kvaliteten af sprogcentrets undervisningstilbud, holdes der fast i forholdsvis små hold, samt et minimum af 12 lektioner ugentligt på daghold, 6 lektioner på aftenhold.

Det vurderes at der pr. 1.8.2021 er de medarbejdere, sprogcentret har brug for til den aktuelle opgaveløsning. Som tidligere vil der løbende kunne justere, hvis behovet for flere eller færre aktiviteter bliver nødvendigt.

PÃ¥ langt sigt

Det fleksible sprogcenter, der fortsat har fokus på at levere kvalitetsundervisning.

Kursistmålgruppen forventes ændret (flere S-kursister 1.1.2020= 25% S-kursister, 1.1.2021 = 32,5 % S-kursister), og selvom sprogcentret nu er mindre, kan vi bidrage til løsning af en række andre opgaver end danskuddannelse. Fx forventes den kommende integrationsreform at indeholde aktivering på 37 timer af integrationsborgere. Her vil sprogcentret kunne bidrage til den kommunale løsning af opgaven.

Sprogcentret ønsker også at bidrage yderligere til opkvalificering af borgere/arbejdstagere med udenlandsk baggrund i Slagelse. En af grundene hertil er, at det styrker vores fælles mål med beskæftigelsesindsatsen, da mange af sprogcentrets kursister også er nuværende eller kommende arbejdsstyrke i Slagelse Kommune. Pt. deltager sprogcentret i fælles projekt (Læs for livet!) med afdeling i jobcentret samt VUC og AOF.

I øjeblikket sættes deri fokus på optimering af kursistforløb bl.a. ved ekstra opmærksomhed på fravær og ved at skabe gennemskuelighed for kursistens forløb med ibrugtagning af forbedrede redskaber til evaluering og progressionsopfølgning.

Ligeledes sker en fortsat investering i medarbejderne ved kompetenceudvikling og opkvalificering internt og eksternt.

Forventninger til 2022

Der forventes pt. et lavt antal flygtninge, mens en stigning i antal S-kursister vil være en naturlig konsekvens af genåbning af grænserne.

Sprogcentret vil fortsætte arbejdet med anbefalingerne fra tilsynet ift. videreudvikling af læringsplatformen som integreret del af undervisningen, samt videreudvikling på strategisk og praktisk niveau af den beskæftigelsesrettede undervisning.

Alternative bud

-      360 graders eftersyn og fokus på fraværsopfølgning samt beståelse af modultest forventes at øge indtægterne. Dermed ændrer vi ikke på kvaliteten, men styrer kapaciteten efter aktiviteten

-      Fortsat fokus på udvidelse af aktiviteter, fx på tværs i centret samt nye aktiviteter i andet regi, OBU (Ordblindeundervisning – ansøgt driftsoverenskomst)

-      Fortsat kvalitetssikring ved kompetenceudvikling af medarbejdere og deltagelse i kurser, uddannelse og faglige netværk

-      Fastholdelse af nuværende takster, evt. national kompensation for COVID-19 konsekvenser og udgifter ifm. fx oprettelse af tilbud om test

Ovenstående betyder, at vi ikke ændrer på kvaliteten men styrer kapaciteten efter aktiviteten (aktivitetsbaseret budget).

Lokalesituation

Undervisningslokalerne er pt. ikke fuldt udnyttet, dog er der brug for ekstra lokalekapacitet ifm. skærpede retningslinjer for at undgå smittespredning med COVID-19. Lokaler stilles (uden for coronatid) jævnligt til rådighed for fx arrangementer for Udlændinge og Integrationsministeriet (UIM) og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), samt for lokale samarbejdspartnere. Det overvejes, hvordan lokalekapaciteten kan udnyttes bedre, men det er samtidig vigtigt at bevare fleksibiliteten, både ifm. retningslinjer for begrænsning af smittespredning af COVID-19 samt ved ændring i kursisttal og aktivitet.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 42, samt Integrationsloven og Danskuddannelsesloven

Handlemuligheder

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan beslutte at godkende handleplanen for Sprogcenteret på baggrund af de uddybende oplysninger

Vurdering

Administrationen vurderer, at det er muligt for Sprogcenteret at overholde den vedhæftede handleplan uden serviceforringelser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De personalemæssige konsekvenser i form af nedjustering af personalet er allerede foretaget, så der er ikke yderligere konsekvenser.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender handleplanen for sprogcenteret.

Bilag

330-2021-177190

Bilag 1. Handleplan Slagelse Sprogcenter

330-2021-177158

Bilag 2. Tal og fakta

330-2021-177169

Bilag 3. Tilsynsrapport 2018-2020 - Slagelse Sprogcenter

330-2021-177171

Bilag 4. Tilbagemelding fra SIRI på tilsyn med danskuddannelsen 2018-2020

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende:  Helle Blak (Udenfor parti)

Godkendt.

Forstander for Slagelse Sprogcenter Line C. Cramer deltog under behandling af sagen.