Møde i udvalget d. 10. august 2020

8.     Kompetenceplan 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2020-115020             Dok.nr.: 330-2020-267392                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende den reviderede kompetenceplan, hvor kommunens opgaver er uddelegeret.
Baggrund
Den nuværende kompetenceplan er behandlet og vedtaget af Byrådet i maj 2018. På baggrund af et ønske om at revidere kompetenceplanen på enkelte områder, foretages samtidig revidering af forhold, som i perioden frem til nu er noteret med behov for revidering. Administrationens forslag til ændringer er markeret med rødt.
Forslag til ændringerne sker på baggrund af:
·         Kompetencer der er angivet forkert i den nuværende plan (hvor området ligger rigtigt, men hvor beslutningskompetencen er forkert)
·         Områder der ikke er med i den nuværende kompetenceplan
·         Kompetencer der ønskes ændret som følge af udviklingen i organisationen
·         Områder der bør flyttes mellem udvalg (begravelseshjælp og speciallægekørsel)
Retligt grundlag
Beslutning om kompetenceændringer er Byrådets kompetence med hjemmel i Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt.
Handlemuligheder
1.    Fagudvalgene kan vælge at komme med yderligere forslag til ændringer
2.    Byrådet kan vælge helt eller delvist at godkende forslag til ændringer i kompetenceplanen
3.    Byrådet kan vælge, ikke at godkende de foreslåede ændringer af kompetenceplanen
Vurdering
Administrationen vurderer, at de foreslåede ændringer godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budgetansvaret for kørsel til speciallæge og begravelseshjælp flyttes fra Kultur- og Fritidsudvalget til Forebyggelses- og Seniorudvalget. Opgaven administreres dog fortsat af Borgerservice.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2020
2021
2022
2023
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift – Befordring og begravelseshjælp
4. Kultur- og Fritidsudvalget
 
-4.210
-4.210
-4.210
Drift – Befordring og begravelseshjælp
7. Senior- og Forebyggelsesudvalget
 
4.210
4.210
4.210
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Fagudvalgene indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender de foreslåede ændringer,
2.    at Byrådet godkender kompetenceplanen med de foreslåede ændringer fra fagudvalgene og administrationen. 
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 10. august 2020:
Fraværende: 
Drøftet og genoptages til september/oktober.
Udvalget påpeger, at transportområdet skal samles under Erhvervs- og Teknikudvalget, jf. budgetaftalen 2020-2023.
Anders Koefoed (V) Kompetenceplanen er - som den foreligger - ikke fuldstændig - og det er ikke tydeligt, hvilke ændringer der er foretaget. Venstre foreslår derfor, at sagen genoptages på udvalgsmøderne i september med tydelig angivelse af ændringsforslagene i forhold til tidligere udgave.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 10. august 2020:
Fraværende: 
At 1 - Drøftet.
Sagen genoptages på kommende møde, hvor de faldne bemærkninger medtages.
Helle Jacobsen (V) bemærkede: "Kompetenceplanen er - som den foreligger - ikke fuldstændig - og det er ikke tydeligt, hvilke ændringer der er foretaget. Venstre foreslår derfor, at sagen genoptages på udvalgsmøderne i september med tydelig angivelse af ændringsforslagene i forhold til tidligere udgave".
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. august 2020:
Fraværende: 
Pernille Ivalo Frandsen (V) og Knud Vincents (V) mener ikke, at kompetenceplanen er fuldstændig som den foreligger og det er ikke tydeligt, hvilke ændringer der er foretaget. Pernille Ivalo Frandsen (V) og Knud Vincents (V) foreslår derfor, at sagen genoptages på udvalgsmøderne i september eller senere, med tydelig angivelse af ændringsforslagene i forhold til tidligere udgave.
Udvalget ønsker en mere detaljeret behandling.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 11. august 2020:
Fraværende: 
Drøftet og udsat.
V havde følgende kommentar:
Kompetenceplanen er, som den foreligger, ikke fuldstændig, og det er ikke tydeligt, hvilke ændringer der er foretaget. Venstre foreslår derfor, at sagen genoptages på udvalgsmøderne i september med tydelig angivelse af ændringsforslagene i forhold til tidligere udgave.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 11. august 2020:
Fraværende:  Helle Jacobsen (V)
At. 1 Dette er blevet en drøftelsessag.
Udvalget drøfter kompetenceplanen og foreslår at sagen genoptages på udvalgsmødet i september, med tydelig angivelse af ændringsforslagene i forhold til forhenværende kompetenceplan.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 12. august 2020:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)
Punktet blev behandlet som en drøftelsessag. Udvalget har alene drøftet kompetenceplanen i forhold til den del, som vedrører Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.  Den reviderede kompetenceplan inden for udvalgets område genoptages på udvalgets møde i september.
Venstre ønsker at få ført til referat, at kompetenceplanen er - som den foreligger - ikke fuldstændig - og det er ikke tydeligt, hvilke ændringer der er foretaget. Venstre foreslår derfor, at sagen genoptages på udvalgsmøderne i september med tydelig angivelse af ændringsforslagene i forhold til tidligere udgave.
Udvalget ønsker, at virksomhedslederne inden næste møde har forholdt sig til den reviderede kompetenceplan inden for udvalgets område.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 10. august 2020:
Fraværende: 
Drøftet.
(V) bemærker, at Kompetenceplanen - som den foreligger - ikke er fuldstændig - og at det er ikke tydeligt, hvilke ændringer der er foretaget. (V) foreslår derfor, at sagen genoptages på udvalgsmødet i september med tydelig angivelse af ændringsforslagene i forhold til tidligere udgave.
Sagen genoptages til beslutning på Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde i september 2020.