Møde i udvalget d. 6. april 2021

3.     Nyt springcenter m.v. (B)

Sagsnr.: 330-2021-19710                 Dok.nr.: 330-2021-101384          Åbent
Kompetence:
Byrådet
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget beslutte en model for udvikling af Spar Nord Arena Slagelse.
Sagens indhold
I budgetaftalens pkt. 35 fremgår det, at der bl.a. skal afsøges muligheder for en springhal, og bevillingen afsætter 12 mio. kr. i 2022 til igangsætning af springhal mv.
De primære brugere af de to haller i Spar Nord Arena Slagelse er Antvorskov Skole i tidsrummet kl. 8 til 16 og Slagelse Gymnastikforening og Slagelse Håndboldklub efter kl. 16.
Foreningerne efterspørger bedre rammer for deres aktiviteter, så de kan skabe bedre miljøer for både bredden og talent og elite, hvor de kan samle foreningsaktiviteten, og hvor de bedre kan afholde arrangementer.
Jf. bilag D om foreningernes udvikling, deres fordeling af timer til aktivitet, herunder timekøb i haller (også uden for kommunen), er der en samlet årlig udgift for Slagelse Håndboldklub og Slagelse Gymnastikforening på i alt 285.566 kr.
Nedenstående beskriver 2 modeller for området. I begge modeller tager overslaget arealmæssigt udgangspunkt i Slagelse Gymnastikforenings skitseprojekt dateret 06.03.2015 og prismæssigt udgangspunkt i det tilhørende overslag dateret 26.11.2020 samt lignende referenceprojekter og tilgængelige, aktuelle realiserede priser og nøgletal.
Model a)
Projektet ved Spar Nord Arena Slagelse indeholder springcenter, B-hal med en håndboldbanestørrelse, yderligere lokaler til aktivitet i skole- og foreningsregi samt udvikling af udearealer. Projektet er estimeret på følgende måde:
Økonomiske overslag for udvidelse med 4.478 m2.
Delpriser og arealer fremgår af Bilag A og B. Beløbet er i kroner ekskl. moms.
Entreprisesum (ekskl. inventar og udstyr) – 17.000 kr. pr. m2                         76.126.000,00
Omkostninger, 15% af entreprisesum                                                           11.418.900,00
Inventar og udstyr                                                                                         3.000.000,00
Anlæg udearealer                                                                                           5.000.000,00
Anslået samlet anlægssum
95.544.900,00
Fordeling af bevilling og tidsplan ligger som bilag C.
Anslåede årlige driftsudgifter for udvidelsen år 1 – 5:                                      1.013.000,00
Model b)
Projektet ved Spar Nord Arena Slagelse indeholder springcenter med tilknyttede lokaler og udvikling af udearealer. Projektet er estimeret på følgende måde:
Økonomisk overslag på springcenter-udbygning med 3.258 m2.
Beløbet er i kroner ekskl. moms.
Entreprisesum (excl. inventar og udstyr) – 12.354 kr. pr. m2                          40.249.464,00
Omkostninger, 12% af entreprisesum                                                           4.830.000,00
Inventar og udstyr                                                                                         2.300.000,00
Anlæg udearealer                                                                                           3.000.000,00
Anslået samlet anlægssum
50.790.000,00
Tidsplanen for projektet vil afspejle tidsplanen i bilag C, men med en afkortet byggeperiode.
Anslået årlig driftsudgift for udvidelsen år 1 – 5:                                         757.000,00 kr.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    Anbefale model a over for Økonomiudvalget og Byrådet
b)   Anbefale model b over for Økonomiudvalget og Byrådet
c)    Anbefale ingen af de 2 modeller over for Økonomiudvalget og Byrådet
Vurdering
Kultur og Fritid vurderer, at en udvidelse af faciliteter ved Spar Nord Arena Slagelse kan understøtte idrætspolitikkens vision ”Bevæg dig for livet – 25-50-75” ved at bidrage til flere områder af både idrætspolitikken og facilitetsplanen.
For at få flere borgere til at være aktive vil en udvidelse af faciliteterne i området ved Spar Nord Arena Slagelse tage hensyn til demografien, jf. indsats 1 i facilitetsplanen, og skabe bedre rammer for at få flere borgere, i alle aldre og på alle niveauer, til at være aktive, jf. område 1 i idrætspolitikken. Herunder vil en udvidelse understøtte store foreninger i at få bedre rammer for deres arbejde og samle foreningerne på en location og herved give bedre sociale forhold.
En udvidelse understøtter ligeledes område 4 i idrætspolitikken, der har fokus på, at idrætten skal sætte Slagelse Kommune på landkortet. En udvidelse kan skabe bedre rammer for sportsevents for både breddeidrætten og eliteidrætten. Model a vil have en større effekt på alle ovenstående indsatser ift. model b.
Kultur og Fritid vurderer, at processen med at afsøge mulighederne for et springcenter mv. skal have en inddragende proces med inddragelse af de relevante brugergrupper i faciliteten.
Ved model a vil andre brugergrupper desuden også kunne inddrages for at afsøge mulighederne for at få flere borgere til at være aktive i faciliteten, da den vil rumme flere aktivitetsmuligheder samt sociale muligheder og rammer. En større inddragende proces vil kunne kvalificere det endelige projekt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2022
2023
2024
2025
Bevillingsønske
 
 
 
Anlæg – 5.1 Kultur, Fritid og Borgerservice
 5.1
6.000
6.000
34.000
50.000*
Finansiering
 
 
Kassen
 1.4
6.000
-6.000
-34.000
-50.000*
*Ud af de 50 mio. kr. i 2025 skal det forventes, at de 16 mio. kr. skal overføres til 2026.
*Der skal tages højde for afledt drift, når byggeriet står klar til ibrugtagning.
Tværgående konsekvenser
Et byggeprojekt med udvidelse af faciliteter på og omkring arealet ved Spar Nord Arena Slagelse vil i byggeperioden have mulige konsekvenser for skolen.
Byggeriet vil skulle koordineres nøje med udvidelsen af svømmehalsbyggeriet. Projekterne vil ikke kunne foregå samtidig.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget vælger en model, som de anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
At 1: Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at der arbejdes videre med projektet i forvaltningen, så alle muligheder for placering m.v. afsøges, og udestående udfordringer, herunder økonomien, beskrives.
Kultur- og Fritidsudvalget indgår på efterfølgende møde i dialog med brugerne og træffer efterfølgende beslutning om det videre i sagen.