Møde i udvalget d. 6. juni 2017

3.     Centerets orientering til Udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2013-106411             Dok.nr.: 330-2016-672244                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Udvalget informeres hermed om alle puljer på kultur-, fritids- og turismeområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.
KULTUR:
Pulje
Forbrug
Restbudget
Puljen til kulturelle formål*
2.458.605
2.249.089
209.516
FRITID:
 
 
 
Idræts- og Fritidspuljen
673.458
223.600
449.858
Markedsføringspuljen
1.011.269
992.500
18.769
Puljen til selvorganiserede
152.754
8.436
114.318
Gadeidrætspuljen
75.000
0
75.000
Udviklingspuljen (FOU)
104.165
0
104.165
TURISME:
 
 
 
Pulje til Korsør Fæstning
400.000
0
400.000
Turismepulje
1.192.000
732.000
460.000
Kulturområdet:
Kulturtopmøde 2017
I samarbejde med Slagelse Kulturråd afholdt Kulturafdelingen d. 4. maj årets kulturtopmøde. Kommunens kulturaktører var indbudt, og ca. 50 deltog. Aftenen var delt op i to afdelinger. Først fejrede vi lanceringen af kommunens nye kulturstrategi. Arbejdet med udviklingen af strategien blev startet op på netop sidste års kulturtopmøde. Efterfølgende blev der afholdt en markedsplads, hvor kulturaktørerne kunne udveksle erfaringer og ideer omkring fire emner – kultur som brobygger, fremtidssikring af foreninger og bestyrelser, fejring af kulturlivet og uden elite, ingen bredde.
Ambitionen er i fremtiden at afholde kulturtopmødet årligt med fokus på erfaringsudveksling og mødet mellem kulturaktørerne.
Pulje til billedskoleaktiviteter
Kulturafdelingen har mødtes med kommunens nuværende tre billedskoler for at informere om denne pulje. Billedskolerne har fået at vide, at de i 2017 kan få del i midlerne, hvis de udarbejder et projekt i samarbejde. Fra 2018 vil de kunne søge midlerne til aktiviteter, der ligger ud over deres normale forårs- og efterårsforløb. Udkast til retningslinjer for puljen vil blive fremlagt til udvalgets godkendelse i efteråret.
Korsør Fæstning – arrangementer i juni og juli
I de kommende måneder afvikles bl.a. Korsør Picnickoncerter, udstillinger og fortælledage i Magasinbygningen, udstillinger på Korsør Lokalarkiv og i Kabeldepotet, Korsør Havnemøde samt besøg af kunstnerskibet Samka i samarbejde med Kongegaarden og Kabeldepotet.
Arrangementer på området kan bl.a. ses på app’en OplevSlagelse og på Facebook – ”Korsør Fæstning” og på de enkelte aktørers sider.
Musikhuset til selveje
På et møde den 16. maj 2017 med erhvervsfolkene bag den kommende fond og Musikhusets ledelse blev det aftalt, at fonden kan overtage driften 1. januar 2018. Etableringen af Musikhuset som selvejende virksomhed påvirker således ikke budgetrammerne for 2017, men først fra 2018 og frem. Det konkrete aftalegrundlag fremlægges i september eller oktober 2017.
Kulturmiljøer - middelalder
For at understøtte satsningen omkring kulturarvsmiljøer har Kulturafdelingen igangsat en kortlægning af hvad der skal til for at renovere Hellig Anders Kors.
Vækst i balance – Bo- og oplevelsesklynge Skælskør
Som led i udmøntningen af Vækst i balance er der igangsat en analyse af det kreative miljø i Skælskør med henblik på at få mere indsigt i den effekt, det har haft på turisme, erhvervsvækst og bosætning. Analysen tager udgangspunkt i KL’s anbefalinger til effektvurdering på kulturområdet og udarbejdes i samarbejde med relevante aktører i Skælskør. Det forventes, at resultatet af analysen kan fremlægges i efteråret 2017.
Fritidsområdet:
Slagelse Open
Slagelse Open løber for 3. gang af stablen i uge 31 i 2017. Formålet er at skabe en øget tilknytning til det almene foreningsliv for unge og voksne udviklingshæmmede. Dette opnås dels med en uges sommerferieidræt/-aktiviteter, hvor lokale foreningsansvarlige og -trænere kan stifte bekendtskab med at arrangere/tilrettelægge idræt og andre aktiviteter for målgruppen, og hvor borgerne kan stifte bekendtskab med det lokale almene foreningsliv og deres aktiviteter.
I 2017 vil arrangementet blive afholdt i og omkring Nordhallen, hvor det de to foregående år har været placeret i Skælskør, for at kunne tilbyde nye aktiviteter, der er kendetegnende for lige netop denne beliggenhed. Tilmelding til aktivitetsugen sker på kommunens hjemmeside og er allerede i fuld gang.
Svømmehallerne
I sommerperioden udføres en del akutte opgaver i Korsør Svømmehal for at holde svømmehallen i gang forventeligt de næste ca. 6 år. Herefter skal en mere gennemgribende betonrenovering samt renovering af vandbehandling sættes i gang. Til sommer lovliggøres vandbehandling af 25m bassin, og der etableres kanalført ventilation for at spare energi, Der etableres ny adgang til teknikrum i kælder, og betondæk understøttes nogle steder midlertidigt (ca. 6 år) og andre steder mere permanent (40 års levetid). Da vandbehandlingen skal renoveres, er det nødvendigt at lukke alle bassiner i uge 27-31. De indledende arbejder startes op allerede nu, men vil ikke genere de daglige brugere. Der vil i lukkeperioden også foregå en del almindelig vedligeholdelsesarbejder, herunder udskiftning af døre.
Feriekalender – Sommercamps i foreningslivet
Fritidsafdelingen har samlet 17 foreningstilbud (sommercamps-tilbud) til børn over sommerferien og udgiver den via foreninger, kommunens hjemmeside og skoleintra i løbet af maj måned. Se vedhæftet kalender.
Slagelse Talent & Elite
I uge 27 afholdes Slagelse Talent & Elite sommercamp med de 6 prioriterede idrætter. Vi forventer mellem 30 og 50 deltagere i ugens løb.
Slagelse Kommune har indgået aftale med 3 yderligere uddannelser omkring talentudviklingen for atleter. Nu er EASJ, Selandia Erhvervsskoler og X-Class også med i den formelle aftale.
På udvalgets møde i september kommer Slagelse Talent & Elite og fortæller nærmere om strategien og giver en opdatering på blandt andet mentalkonceptet fra 7. klasse til 3.g og behandlernetværket.
Faciliteter:
Ordningen er nu rullet fuldt ud på eliteidrætsklassetrin og 2 årgange på ungdomsuddannelsesniveau. Det betyder, at der nu også er overblik over, hvilke faciliteter der er behov for i forhold til morgentræning fremadrettet. Som annonceret sidste år skal morgensvømningen benytte 4 baner til 19 atleter i den kommende sæson.
På august-mødet vil der være en orienteringssag om Slagelse Talent & Elites første fulde sæson.
Turismeområdet:
Kyst- og naturturismeprojektet
Netværket mellem lokale turistforeninger, erhvervsforeninger, projektet og Visit Vestsjælland har haft sit andet møde. Temaet var, hvordan vi lærer af hinanden og får ensrettet vores service og sprog målrettet turisten.
3 temature: Fra græs til ost, Havkajak i solopgangen og Klap en fisk er færdigetableret, og yderligere to temature er i gang med at blive planlagt til også at indbefatte weekendbustur fra København til vores område.
Bykort er i samarbejde med Visit Vestsjælland ved at blive udviklet til 3 købstæder. De bliver gjort færdige inden sommerferien.
Kanosejlads midlertidigt på standby. EPM-udvalget udskød på mødet den 8. maj beslutningen om kommerciel sejlads på Tude Å. Den fremadrettede proces involverer yderligere borgerinddragelse.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  ingen
Taget til efterretning.