10.   Den virksomhedsrettede indsats (O)

Samarbejdet med Jobcentret kan gøre en stor forskel i forhold til, at virksomhederne både på kort og lang sigt får den arbejdskraft, de har brug for. Gennem de senere år er der blevet et øget fokus på at professionalisere Jobcenterets service overfor virksomhederne, den tætte virksomhedskontakt og det gode match mellem de ledige og de lokale virksomheders efterspørgsel på kvalificerede medarbejdere. Derfor er der et godt fundament at stå på, når der nu gennemføres en forenklingsreform, der peger på mere i samme retning – øget og målrettet virksomhedssamarbejde.

Virksomhederne har samlet set mange ”aktører i marken”, som de kan trække på og som kan bidrage med viden og ekspertise, men det kan være en jungle for dem at finde rundt i. Derfor er samspillet mellem de forskellige aktør, herunder Jobcenteret, skolerne og Erhvervscenteret af stor betydning for virksomhedernes samlede oplevelse af den service, de har adgang til, og deres fremtidige muligheder for overlevelse, vækst, bæredygtighed og produktivitet.

Virksomhedernes sociale ansvar og deres bidrag til FN’s verdensmål er kommet på dagsordenen, siden FN's 17 Verdensmål blev vedtaget i 2015 på FN's årlige generalforsamling. Målet er at sikre en bæredygtig global udvikling frem mod 2030. Virksomhedssamarbejdet om det sociale ansvar, og om målgrupper der er længere væk fra det ordinære arbejdsmarked er en væsentlig brik, når det kommer til at skabe en rummelig og mangfoldig arbejdsplads med et image, der kan tiltrække næste generation på arbejdsmarkedet.

Digitale løsninger, avanceret teknologi og brug af sociale medier fordrer nye måder at samarbejde med virksomhederne på, og nye måder for virksomhederne at drive virksomhed på. Virksomhederne har brug for medarbejdere med nye kompetencer, og arbejdsmarkedet og jobbene ændrer sig. En del af samarbejdet med det offentlige er allerede omlagt til selvbetjeningsløsninger og mere er på vej. Kommunikationskanalerne i dag er flere end for blot få år siden. Det kræver bevidste valg, der er baseret på faglighed i forhold til at udnytte de mange nye muligheder i virksomhedssamarbejdet og være på forkant med udviklingen.

Erhvervslivet i Slagelse Kommune er kendetegnet ved at have en stor andel offentlige arbejdspladser, hvor der er overrepræsentation inden for sociale institutioner, sundhedsvæsen og forsvar. Herudover har Slagelse en overrepræsentation af arbejdspladser inden for handel samt bygge- og anlægssektoren.

Udviklingen siden sidste højkonjunktur i 2008 viser, at hele Vest- og Sydsjælland, inklusiv Slagelse Kommune, er meget presset i forhold til at fastholde og udvikle arbejdspladser. I Vest- og Sydsjælland har der i perioden 2008-2018 været et fald i arbejdspladser på 7,1 % og i Slagelse på 2,9 %. Modsat har der på landsplan været en stigning i arbejdspladser på 1,8 % og i Hovedstadsområdet på 8,7 %. Set over hele perioden er der bortset fra enkelte år skabt flere arbejdspladser på landsplan og især i Hovedstadsområdet.

De underbrancher, hvor Slagelse er mest presset antalsmæssigt i forhold til tab af lokale arbejdspladser gennem det sidste årti er: Bygge- og anlæg, Offentlig administration, forsvar og politi samt Fødevareindustrien. Inden for hver af disse underbrancher er der i runde tal mistet ca. 500 lokale arbejdspladser fra 2008-2018. Gennem det seneste år går det fortsat positivt fremad for Bygge og anlæg, men situationen er tæt på status quo for de 2 andre områder. Sundhedsvæsenet adskiller sig antalsmæssigt markant fra de øvrige brancher, hvor der er hentet ca. 1.500 flere arbejdspladser som følge af bygning af nyt psykiatrihospital, ændrede regionale sygehusstrukturer og en generel vækst inden for området. De større underbrancher, som har været hårdest ramt procentuelt i forhold til mistede arbejdspladser er: Fødevareindustrien, Maskinindustrien, Landbrug, Bygge- og anlæg samt Offentlige administration, forsvar og politi. Det har primært været den offentlige administration, som har været hårdt berørt af større afskedigelser, der er resulteret i deciderede varslinger, gennem de seneste 5 år, hvor det især var industrien, som var hårdt berørt i årene 2010 og 2011. De lokale brancher, der procentuelt har oplevet størst vækst er: Sundhedsvæsenet, Hoteller og restaurationer samt rengøring og anden operationel service.

Ovenstående brancheudvikling betyder, at der lokalt er skabt ca. 4.000 flere arbejdspladser inden for ledelse og lønmodtagere på såkaldt højeste niveau, mens der i samme periode er mistet ca. 5.000 arbejdspladser for lønmodtagere på mellemniveau og grundniveau samt selvstændige. I arbejdsstyrken er Slagelse kendetegnet ved have en overrepræsentation af faglærte og ufaglærte og underrepræsentation i forhold til borgere med lang videregående uddannelse. Selvom uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken fortsat højnes, så er der gennem det sidste årti opstået en stigende ubalance mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft både uddannelsesmæssigt og geografisk.

Det betyder, at stadig flere over tid er nødt til at pendle til job. I 2008 var det 32 % af de beskæftigede med bopæl i kommunen, som pendlede til andre kommuner, hvor det i 2018 var 38 %. Det er især inden for erhvervsservice, handel, bygge og anlæg samt industrien, at flere pendler ind mod Hovedstadsområdet, hvor der er større vækst i arbejdspladser. Inden for Offentlig administration, forsvar og politi er der også flere, som pendler. Det hænger i overvejende grad sammen med centralisering og omflytninger af arbejdspladser. Det er typisk sket inden for Skat, Udbetaling Danmark og forsvaret gennem det sidste årti.

Præcis samme pendlingstendens gør sig gældende ind i kommunen, omend der er tale om forskellige udviklinger på brancheniveau. Det lokale erhvervsliv har i stigende omfang især hentet ekstern arbejdskraft fra andre kommuner og udlandet inden for: Sundhedsvæsenet, Hotel og restauration, Handel samt Erhvervsservice, hvor rengøringsområdet fylder en del. Sundhedsområdet er påvirket af, at der efter politisk beslutning er flyttet arbejdspladser til kommunen, men hvor en stor del af personalet fortsat har haft mulighed for at flytte med fra tidligere geografisk placering. Samtidig er der udpræget mangel på højtspecialiseret arbejdskraft på sundhedsområdet, hvilket gør, at der også hentes en del udenlandsk arbejdskraft, ligesom mange pendler til kommunen fra typisk de kommuner, som uddanner til sundhedsvæsenet. Inden for hotel- og restauration er der også mangel på faglært arbejdskraft. Men de såkaldte paradoksområder fylder også en del, hvor der hentes udenlandsk arbejdskraft, til trods for der ofte er tale om brug af ufaglært arbejdskraft. De strukturelle udfordringer på disse paradoksområder er, at der ofte er tale om deltidsstillinger, lavtlønsstillinger, stillinger med skiftende arbejdstider og natarbejde og stillinger, hvor der kræves en god fysik.

Jobcentret har en række muligheder for at understøtte virksomhederne i at rekruttere, fastholde, opkvalificere og tiltrække fremtidens arbejdskraft.

Medarbejderne i Virksomhedsservice har virksomhederne som deres kernekunder. Virksomhedskonsulenternes fornemmeste opgave er at afdække virksomhedernes behov og derudfra synliggøre viften af muligheder for samarbejde. Det kan være at koble virksomhederne med andre ”aktører i marken” for eksempel Slagelse Erhvervscenter, Væksthus Sjælland, skolerne etc., eller bringe de virksomhedsrettede ordninger i spil eller/og foranledige samarbejde med Jobcentrets øvrige afdelinger om forskellige målgrupper.

Virksomhederne har en hotline til virksomhedskonsulenterne på tlf. 2911 4200 eller på mail; virksomhedsservice@slagelse.dk, de kan også orientere sig på slagelse.dk eller www.partnerskab.slagelse.dk eller møde Virksomhedsservice på LinkedIn.

Derudover planlægger og gennemfører Virksomhedsservice i samarbejde med andre interne og eksterne samarbejdspartnere løbende en række virksomhedsrettede aktiviteter og kampagner hen over året, for eksempel rekruttering til juleassistance, rekruttering af afløsere til ældreområdet, SUK-festival, Faglært Fremtid og jobmesser.

Lokalt er det på årsbasis ca. 45 % af virksomhederne med mindst 1 ansat, som samarbejder med Jobcenter Slagelse eller nabojobcentrene om løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor og nyttejob. På landsplan er det ca. 38 % af virksomhederne. Hertil kommer det lokale samarbejde om ordinær rekruttering, inkl. eventuel målrettet opkvalificering til bestemte job, brugen af åbne jobopslag på jobnet, voksenlærlinge, personlig assistance og delvise syge/raskmeldinger. En stor del af virksomhederne vil naturligvis være gengangere i forhold til opgørelsen af samarbejdsgraden, men det er desværre ikke teknisk muligt at lave en samlet opgørelse af samarbejdet på alle indsatserne.

På årsbasis har Jobcenter Slagelse kontakt til ca. 1200-1300 lokale virksomheder, hvor Jobcentrets kontaktplan især er målrettet de brancher, hvor der opleves ubalancer og paradokser på arbejdsmarkedet, og hvor det er muligt via beskæftigelsesindsatsen at finde løsninger. 

Medarbejderne i Center for Arbejdsmarked & Integration (CAI) arbejder efter et ”fælles kodeks for god virksomhedsservice”. Virksomhedskontakten registreres i fagsystemet, så den enkelte medarbejder har mulighed for at forberede sit virksomhedsbesøg på et kvalificeret grundlag, og med respekt for at virksomheden er en arbejdsplads – med sigte på et fleksibelt samarbejde med mindst muligt bureaukrati via mere service. Medarbejdere i CAI med virksomhedskontakt mødes i et internt netværk på tværs af afdelinger, hvor kvaliteten af virksomhedssamarbejdet er på dagsordenen, og der deles viden og erfaringer om arbejdsmarkedet. Desuden er der faste koordineringsmøder mellem Virksomhedsservice og de enkelte afdelinger, hvilket også er en vigtig nerve i Jobcentrets evne til at være en professionel og interessant samarbejdspartner for virksomhederne, så virksomhederne og Slagelse Kommune kan lykkes med beskæftigelsesindsatsen.

I 2016 etablerede Jobcentret en rekrutteringsenhed, som organisatorisk er tilknyttet Virksomhedsservice. I rekrutteringsindsatsen formidles ledige jobsøgere til ordinære job. Der rekrutteres til alle brancher, stillingsbetegnelser og typer af ansættelse. Rekrutteringsprocessen skræddersyes til den enkelte virksomhed, og der rekrutteres kandidater fra hele landet via fælles databaser og rekrutteringsfællesskaber på tværs af kommunegrænser. Siden januar og indtil primo november 2019 har 145 forskellige virksomheder benyttet Jobcentrets Rekrutteringsservice og lagt en konkret rekrutteringsordre, heraf har 21 % af virksomhederne afleveret mere end én rekrutteringsordre. I alt har Rekrutteringsservice arbejdet med 276 konkrete stillinger, hvoraf 45% af stillingerne er blevet besat med kandidater, som er formidlet via Rekrutteringsservice. Dette svarer til 125 kandidater, hvoraf ca. 90% er borgere fra Slagelse.

I Rekrutteringsservice er der stort fokus på det rette match mellem virksomhed og kandidater. Rekrutteringsservice afholder bl.a. POP-UP Jobbutik hver onsdag i Ungehuset og Jobhuset, hvor de møder de ledige borgere og derved kvalitetssikrer matchningen endnu bedre. Borgerne vejledes også i forhold til CV, ansøgning og jobsamtaler, så de derved er lettere at udsøge og er klædt bedre på til at møde virksomhederne. Tilbagemeldinger på tilfredshedsmålinger viser, at 97% af virksomhederne er tilfredse med den service, de har fået.

Der er behov for nye kompetencer i virksomheder efterhånden som der implementeres ny teknologi, og som følge af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet.

Med voksenlærlingeordningen kan man løfte såvel ledige som beskæftigede til faglært niveau, mens jobrotationsordningen er en anden mulighed. Her kan en virksomhed ansætte en ledig som vikar med tilskud, mens medarbejdere deltager i efteruddannelse. I en ny aftale i Folketinget er der afsat 102 mio. kr. til kompetenceløft af ledige og beskæftigede. Blandt andet er der afsat 30 mio. kr. til, at kontanthjælpsmodtagere får bedre uddannelsesmuligheder, 27 mio. kr. til, at ledige kan tage grundforløb på en erhvervsuddannelse, og 20 mio. kr. er målrettet visse fagområder, så virksomhederne kan kombinere kompetenceløft til faglært niveau for voksne erfarne medarbejdere med ansættelse af ledige i jobrotationsvikariater.

Virksomhedsservice har en vigtig opgave i at styrke virksomhedernes viden om de forskelle muligheder for opkvalificering og støtte dem gennem målrettet vejledning og samarbejde, især indenfor områder med risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft. Et eksempel på et målrettet samarbejde om opkvalificering er ”detailhandelsprojektet” som CAI sammen med Slagelse Erhvervscenter og erhvervsforeningerne har sat i søen, med støtte fra Lokalt Arbejdsmarkedsråd.

Desuden er et flerårigt tværfagligt voksenlærlingeprojekt på tegnebrættet, således at voksenlærlingeordningen kan blive boostet, flere kan blive uddannet til faglært niveau og medvirke til, at virksomhederne sikres fremtidens arbejdskraft.

For at opbygge et tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder om beskæftigelsesindsatsen har Center for Arbejdsmarked & Integration siden 2007 etableret Partnerskabsaftaler med private og offentlige virksomheder. Der er løbende ca. 350 virksomheder, der har en Partnerskabsaftale, og i 2019 er fire af Verdensmålene integreret i partnerskabssamarbejdet. Det drejer sig om verdensmål 4 (Kvalitetsuddannelse), 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst), 10 (Mindre ulighed) og 17 (Partnerskaber for handling). Med verdensmålene kan virksomhederne synliggøre det sociale ansvar, som de allerede tager – og træffe beslutninger, der løfter deres sociale ansvar til et endnu højere niveau. Over 40 % af de samlede virksomhedsrettede forløb i Slagelse i 2018 og 2019 har været i samarbejde med virksomheder, der har en partnerskabsaftale. I forhold til rekruttering af medarbejdere til ordinære job har over 30 % af rekrutteringerne været til virksomheder med en partnerskabsaftale. Forenklingsreformens fokus på kvalitet og omfang af de virksomhedsrettede forløb stemmer godt overens med intentionerne i partnerskabsaftalen, der bygger på et gensidigt forpligtende samarbejde med faste kontaktpersoner.

Der er en politisk ambition om, at 13.000 flere handicappede med fysiske og psykiske lidelser i Danmark skal i job inden 2025. Dertil kommer, at en vis andel af ansatte i virksomhederne rammes af sygdom, hvor der kan tilstøde forskellige grader af nedsat arbejdsevne, som truer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Med en hurtig og smidig virksomhedsindsats kan den ansatte i en del tilfælde fastholdes i job via kompensation med §56, hjælpemidler og/eller bevilling af personlig assistance. Jobcentret har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til at spotte syge medarbejdere, der kan have gavn af ordningerne, herunder vejlede virksomhederne om de handicapkompenserende ordninger, så virksomhederne ikke mister vigtige kompetencer og dygtig arbejdskraft. Medarbejderne i Virksomhedsservice og i CAI som helhed klædes løbende på i forhold til mulighederne i de handicapkompenserende ordninger, så de bedst muligt kan indgå i dialogen med virksomhederne om konkrete løsninger.

Administrationen anbefaler, at den virksomhedsrettede indsats fortsætter i samme retning, og der arbejdes videre med en professionel tilgang til virksomhederne, som en vigtig partner i beskæftigelsesindsatserne. Desuden anbefales, at der fortsat lægges vægt på et tæt samarbejde mellem beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsesområdet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Orientering om den virksomhedsrettede indsats tages til efterretning.

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

Udsat.