Møde i udvalget d. 3. maj 2021

6.     Endelig vedtagelse af Lokalplan 1212, Boligbebyggelse på Fladsken 15 i Korsør med tilhørende Tillæg nr. 24 til KP 17 (B)

Sagsnr.: 330-2018-73336               Dok.nr.: 330-2021-132729                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1212 med tilhørende kommuneplantillæg skal vedtages endeligt.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 25. januar 2021, at sende Forslag til Lokalplan LP 1212 og Tillæg nr. 24 til KP 17 i offentlig høring. 

Med lokalplanen er det muligt, at opfører en 2 etagers boligejendom med et maksimalt boligantal på 8 boliger. Oprindeligt anmodede bygherre om et 3 etagers byggeri med 12 boliger.

I forbindelse med beslutningen om at udsende forslagene i høring fastholdte man vurdering om, at et boligbyggeri opført i maksimalt i 2 etager, bedre vil kunne indpasses i området.

Den forholdsvis lille grund med et mindre antal af boliger i forhold til den oprindelige anmodning, vil højne kvaliteten i boligbebyggelsen. Ser man bort fra de udvendige svalegange, der vil tage meget lys og i øvrigt ikke er specielt ældrevenlige, vil der med et projekt på 8 boliger kunne skabes bedre rammer for de kommende beboere.

Slagelse Kommune har i forbindelse med den offentlige høring modtaget 2 høringssvar, hvor af det ene er fra bygherres rådgiver der bl.a. vedrører antal etager. Derudover er der indgået et høringssvar fra en nabo, der udtrykker bekymring for fremtidig parkering i Nygade samt større biler i byggeperioden.

Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og ifølge administrationens vurdering giver de ikke anledning til ændringer af lokalplanen.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens § 5.

Handlemuligheder

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1212 med tilhørende tillæg. Det vil betyde, at ejer kan opfører et 2 etages boligbyggeri på ejendommen.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1212 med tilhørende tillæg. Det vil betyde, at der ikke kan opføres boligbyggeri i 2 etager.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages.

Med lokalplanen bliver det muligt fremadrettet, at opfører boligbebyggelse. Der er en børneinstitution (Mariehønen) som nabo til ejendommen, mens øvrig nabobebyggelse består af boligbyggeri.

Administrationens vurdering er, at en boligbebyggelse på den ansøgte ejendom vil være bedre i området end opretholdelse af værkstedsfunktioner der kan generere støj, lugt og støvgener for de omkringboende. En boligbebyggelse vil kunne indpasses der uden de store gener, så længe parkering foregår på ejendommen. I området ses det både på Fladsken og i Nygade, at der mangler parkeringspladser på de enkelte ejendomme. Biler holder i begge sidder på vejarealerne. Dette er der også en nabo, der kommenterer på i sit høringssvar. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter ,

1.    at Lokalplan 1212, Boligbebyggelse på Fladsken 15 med tilhørende KP tillæg nr. 24 vedtages endeligt.

Bilag

330-2021-138744

Bilag 1 - LP 1212 med KP-tillæg

330-2021-138746

Bilag 2 - Hvidbog

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. maj 2021:

Fraværende: 

Endelig vedtagelse af lokalplan 1212, Boligbebyggelse på Fladsken 15 i Korsør med tilhørende Tillæg nr. 24 til KP 17 blev udsat.