Møde i udvalget d. 3. april 2017

21.   Grødeskæringsredskaber i regulativer (B)

Sagsnr.: 330-2010-108384             Dok.nr.: 330-2017-77767                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Administrationen har brug for, at udvalget træffer beslutning om det skal fremgå af vandløbsregulativerne hvilke grødeskæringsredskab, der skal anvendes i de enkelte vandløb.
Baggrund
I forbindelse med udvalgets vedtagelse af nyt regulativ for Vestermose Å den 9. januar 2017 ønskede et mindretal bestående af Flemming Erichsen (A), Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A), at grødeskæringsredskaberne indgår i regulativerne.
Danmarks Sportsfiskerforbund har den 16. februar 2017 klaget over kommunes vedtagelse af regulativ for Vestermose Å. Ét af klagepunkterne er, at Danmarks Sportsfiskerforbund ikke mener, at det fremgår af regulativet hvordan vedligeholdelsen skal foretages.
Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 (UFV95) har i forbindelse med høring af de nye regulativer flere gange fremkommet med ønsket om, at grødeskæringsredskabet bliver skrevet ind i regulativerne.
Hvorvidt grødeskæringsredskaber skal skrives ind i regulativerne eller ej har ligeledes været drøftet i Vandsynsrådet. På Vandsynsrådets møde den 8. september 2016 var punktet sat på dagsordenen som et selvstændigt punkt. Af mødenotatet fremgår det, at UFV95 er bekymret for, at det ikke længere fremgår af regulativerne og er i tvivl om hvilken konsekvens det kan have på sigt. Administrationen argumenterede i mod, da det væsentligste ikke er metoden, men resultatet af grødeskæringen. Der skal skæres den strømrede, der står beskrevet i regulativet – hverken mere eller mindre.
I Skov- og Naturstyrelsens notat om udarbejdelse af vandløbsregulativer fra 2007 står, at: Regulativet bør ikke fastlægge bindende krav til anvendelse af grødeskæringsredskab. Dette beror dels på, at grødesammensætningen kan ændres gennem regulativperioden, dels at nye erfaringer og metoder kan komme til.
Hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, at der skal skæres med mejekurv eller le i vandløbet afhænger af flere forhold. Først og fremmest handler det om arbejdsmiljø og hvad der er fysisk muligt. Mejekurven egner sig til de større vandløb. Derimod egner mejekurven sig ikke til de smalle vandløb, hvor der skal skæres en smal strømrende. Det kan dog alligevel være nødvendigt at anvende mejekurven, hvis vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er dybtliggende eller grøden er meget kraftig. Flere af disse parametre kan variere fra år til år.
De restaurerede vandløbsstrækninger og målsatte vandløb skæres som udgangspunkt manuelt med le, da det er mere skånsomt end mejekurven.
I dag er det sådan, at stort set alle vandløbene skæres både med le og mejekurv. Som udgangspunkt skæres f.eks. Bækkerenden med mejekurv, men der er en række strækninger med hegn, bygninger eller større træer hvor maskinen ikke kan være eller nå og disse strækninger skæres derfor manuelt.
Hvert år forud for årets grødeskæring udarbejdes et skema med valg af grødeskæringsredskaber for de enkelte vandløb. Skemaet bliver tilrettet hvert år på baggrund af åmændenes indmeldinger eller hvis vandløbet har ændret målsætning eller er blevet restaureret. Skemaet for 2016 er vedlagt som bilag.
Retligt grundlag
Vandløbslovens § 12, samt bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge, at forsætte regulativrevisionen med ikke, at skrive ind i de nye regulativer hvilke grødeskæringsredskab, der anvendes. Dermed er det en administrativ opgave fra år til år, at tilrettelægge grødeskæringen mest hensigtsmæssigt. Administrationen vil først og fremmest tage udgangspunkt i vandløbenes fysiske beskaffenhed, samt arbejdsmiljømæssige forhold. Som udgangspunkt vil der blive anvendt mejekurv i større vandløb, hvor der skal skæres en strømrende over 50 cm. For øvrige vandløb anvendes håndredskaber med mindre vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er dybtliggende eller grøden er meget kraftig. I målsatte eller restaurerede vandløb anvendes som udgangspunkt håndredskaber. Ved ikke at skrive ind i regulativerne, hvilke redskaber, der skal anvendes giver det mulighed for at indføre nye redskaber.
Udvalget kan alternativt vælge, at der i de nye vandløbsregulativer skrives ind, hvilke grødeskæringsredskaber, der skal anvendes. Administrationen vil foreslå, at der som udgangspunkt skrives ind i regulativerne, at: I vandløb, hvor der skal skæres en strømrende over 50 cm anvendes mejekurv. For øvrige vandløb anvendes håndredskaber med mindre vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er dybtliggende eller grøden er meget kraftig. I målsatte eller restaurerede vandløb skæres som udgangspunkt med håndredskaber.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der ikke skrives ind i de nye regulativer, hvilke grødeskæringsredskab, der skal anvendes. Grødeskæringen bør tilrettelægges fra år til år ud fra en administrativ vurdering af hvad der er mest hensigtsmæssigt. Vurderingen baseres først og fremmest på de fysiske og arbejdsmiljømæssige forhold.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at der ikke skrives ind i de nye regulativer hvilket grødeskæringsredskab, der anvendes til de enkelte vandløb.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Johnny Persson (V)
Flemming Erichsen (A) og Steen Olsen (A) kom med følgende ændringsforslag:
"Udvalget vælger, at der i de nye vandløbsregulativer skrives ind, hvilke grødeskæringsredskaber, der skal anvendes. Som udgangspunkt skrives ind i regulativerne, at: I vandløb, hvor der skal skæres en strømrende over 50 cm anvendes mejekurv eller en mere skånsom maskinel metode.
For øvrige vandløb anvendes håndredskaber medmindre vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er dybtliggende eller grøden er meget kraftig. I målsatte eller restaurerede vandløb skæres som udgangspunkt med håndredskaber.
Grødeskæringen i Slagelse Kommune må ikke i sig selv være hindrende for den biologiske målopfyldelse eller være tilstands skadende".
Et flertal bestående af Villum Christensen (I), Knud Vincents (V) og Frederik Pedersen (O) kunne ikke tilslutte sig ændringsforslaget, og ændringsforslaget blev hermed forkastet.
Udvalget godkendte indstillingen.
Imod stemte: Flemming Erichsen (A) og Steen Olsen (A).
Steen Olsen (A) begærede sagen i Byrådet.