Møde i udvalget d. 3. april 2017
21. Grødeskæringsredskaber i regulativer (B)
Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2017-77767 Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Administrationen har brug for, at udvalget træffer
beslutning om det skal fremgå af vandløbsregulativerne hvilke
grødeskæringsredskab, der skal anvendes i de enkelte vandløb.
Baggrund
I forbindelse med udvalgets vedtagelse af nyt regulativ for
Vestermose Å den 9. januar 2017 ønskede et mindretal bestående af Flemming
Erichsen (A), Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A), at grødeskæringsredskaberne
indgår i regulativerne.
Danmarks Sportsfiskerforbund har den 16. februar 2017 klaget
over kommunes vedtagelse af regulativ for Vestermose Å. Ét af klagepunkterne
er, at Danmarks Sportsfiskerforbund ikke mener, at det fremgår af regulativet
hvordan vedligeholdelsen skal foretages.
Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 (UFV95) har i
forbindelse med høring af de nye regulativer flere gange fremkommet med ønsket
om, at grødeskæringsredskabet bliver skrevet ind i regulativerne.
Hvorvidt grødeskæringsredskaber skal skrives ind i
regulativerne eller ej har ligeledes været drøftet i Vandsynsrådet. På
Vandsynsrådets møde den 8. september 2016 var punktet sat på dagsordenen som et
selvstændigt punkt. Af mødenotatet fremgår det, at UFV95 er bekymret for, at
det ikke længere fremgår af regulativerne og er i tvivl om hvilken konsekvens
det kan have på sigt. Administrationen argumenterede i mod, da det væsentligste
ikke er metoden, men resultatet af grødeskæringen. Der skal skæres den
strømrede, der står beskrevet i regulativet hverken mere eller mindre.
I Skov- og Naturstyrelsens notat om udarbejdelse af
vandløbsregulativer fra 2007 står, at: Regulativet bør ikke fastlægge
bindende krav til anvendelse af grødeskæringsredskab. Dette beror dels på, at
grødesammensætningen kan ændres gennem regulativperioden, dels at nye
erfaringer og metoder kan komme til.
Hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, at der skal skæres med
mejekurv eller le i vandløbet afhænger af flere forhold. Først og fremmest
handler det om arbejdsmiljø og hvad der er fysisk muligt. Mejekurven egner sig
til de større vandløb. Derimod egner mejekurven sig ikke til de smalle vandløb,
hvor der skal skæres en smal strømrende. Det kan dog alligevel være nødvendigt
at anvende mejekurven, hvis vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er
dybtliggende eller grøden er meget kraftig. Flere af disse parametre kan
variere fra år til år.
De restaurerede vandløbsstrækninger og målsatte vandløb
skæres som udgangspunkt manuelt med le, da det er mere skånsomt end mejekurven.
I dag er det sådan, at stort set alle vandløbene skæres både
med le og mejekurv. Som udgangspunkt skæres f.eks. Bækkerenden med mejekurv,
men der er en række strækninger med hegn, bygninger eller større træer hvor
maskinen ikke kan være eller nå og disse strækninger skæres derfor manuelt.
Hvert år forud for årets grødeskæring udarbejdes et skema
med valg af grødeskæringsredskaber for de enkelte vandløb. Skemaet bliver
tilrettet hvert år på baggrund af åmændenes indmeldinger eller hvis vandløbet
har ændret målsætning eller er blevet restaureret. Skemaet for 2016 er vedlagt
som bilag.
Retligt
grundlag
Vandløbslovens § 12, samt bekendtgørelse om regulativer for
offentlige vandløb.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge, at forsætte regulativrevisionen med
ikke, at skrive ind i de nye regulativer hvilke grødeskæringsredskab, der
anvendes. Dermed er det en administrativ opgave fra år til år, at tilrettelægge
grødeskæringen mest hensigtsmæssigt. Administrationen vil først og fremmest
tage udgangspunkt i vandløbenes fysiske beskaffenhed, samt arbejdsmiljømæssige
forhold. Som udgangspunkt vil der blive anvendt mejekurv i større vandløb, hvor
der skal skæres en strømrende over 50 cm. For øvrige vandløb anvendes
håndredskaber med mindre vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er
dybtliggende eller grøden er meget kraftig. I målsatte eller restaurerede
vandløb anvendes som udgangspunkt håndredskaber. Ved ikke at skrive ind i
regulativerne, hvilke redskaber, der skal anvendes giver det mulighed for at
indføre nye redskaber.
Udvalget kan alternativt vælge, at der i de nye
vandløbsregulativer skrives ind, hvilke grødeskæringsredskaber, der skal
anvendes. Administrationen vil foreslå, at der som udgangspunkt skrives ind i
regulativerne, at: I vandløb, hvor der skal skæres en strømrende over 50 cm
anvendes mejekurv. For øvrige vandløb anvendes håndredskaber med mindre
vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er dybtliggende eller grøden er
meget kraftig. I målsatte eller restaurerede vandløb skæres som udgangspunkt
med håndredskaber.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der ikke skrives ind i de nye
regulativer, hvilke grødeskæringsredskab, der skal anvendes. Grødeskæringen bør
tilrettelægges fra år til år ud fra en administrativ vurdering af hvad der er
mest hensigtsmæssigt. Vurderingen baseres først og fremmest på de fysiske og
arbejdsmiljømæssige forhold.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på
forvaltningens vegne,
1.
at der ikke skrives ind i de nye regulativer hvilket grødeskæringsredskab,
der anvendes til de enkelte vandløb.
Beslutning i Erhvervs-,
Plan- og Miljøudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: Ali Yavuz (A),
Johnny Persson (V)
Flemming Erichsen (A) og Steen Olsen (A) kom med følgende
ændringsforslag:
"Udvalget vælger, at der i de nye vandløbsregulativer
skrives ind, hvilke grødeskæringsredskaber, der skal anvendes. Som udgangspunkt
skrives ind i regulativerne, at: I vandløb, hvor der skal skæres en strømrende
over 50 cm anvendes mejekurv eller en mere skånsom maskinel metode.
For øvrige vandløb anvendes håndredskaber medmindre
vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er dybtliggende eller grøden er
meget kraftig. I målsatte eller restaurerede vandløb skæres som udgangspunkt
med håndredskaber.
Grødeskæringen i Slagelse Kommune må ikke i sig selv være
hindrende for den biologiske målopfyldelse eller være tilstands skadende".
Et flertal bestående af Villum Christensen (I), Knud
Vincents (V) og Frederik Pedersen (O) kunne ikke tilslutte sig
ændringsforslaget, og ændringsforslaget blev hermed forkastet.
Udvalget godkendte indstillingen.
Imod stemte: Flemming Erichsen (A) og Steen Olsen (A).
Steen Olsen (A) begærede sagen i Byrådet.